Mød vore kursister

Bananfluers genetik

Småt men godt…

… kunne være en glimrende beskrivelse af forårskurset i bananfluers genetik på Bioscience ved Aarhus Universitet. Laboratoriet er småt, men yderst funktionelt. Holdet er lille, men deltagerne har det godt. Forsøgsdyrene er små, men særligt velegnede til at studere genetik.

På en solrig eftermiddag lyder der en særlig summen i det lille laboratorium. Ganske vist er der mange fluer i lokalet, men de ligger bevidstløse under mikroskopet, så det er ikke her, summen kommer fra. Det er derimod de elleve gymnasielærere, der hyggenakker, samtidig med at de er koncentrerede om at sortere de sovende bananfluer i forskellige genotyper.

Kom med indenfor i laboratoriet til kurset ”Bananfluers genetik i praksis”. Et af mange forskellige efteruddannelseskurser for biologiens fagfolk.

Læs resten af artiklen her

Et kig i mikroskopet. De røde øjne på bananfluerne er et af de kendetegn, som deltagerne sorterer fluerne efter.

Kursets undervisere er Jesper G. Sørensen, der er lektor, ph.d. i genetik, og Jørgen Bundgaard, der er lektor emeritus, ph.d. og har undervist i genetik i mere end 30 år. Et par erfarne herrer.
Jesper fortæller, at formålet med kurset er at give deltagerne inspiration til at lave forsøg med bananfluer med eleverne hjemme på deres respektive gymnasier.

Skal gøre biologiundervisningen mere praktisk

Og netop det med at få nogle brugbare praktiske forsøg med hjem er også det, deltagerne peger på som deres motivation.

En af dem er Nina Christensen fra Holstebro Gymnasium og HF. Hun fortæller, at undervisningen i genetik ofte består af lidt ”tørre” opgaver om udspaltningsforhold. Derfor håber hun at kunne supplere undervisningen med mere levende forsøg, i bogstavlig forstand. Altså at kunne lave forsøg med levende bananfluer. Nina fortæller, at kurset er godt sammensat og ruster hende til selv at kunne skaffe og opdrætte bananfluerne. Så der er rig mulighed for at kunne bruge dem i den daglige genetikundervisning. Noget som hun synes hendes elever generelt har svært ved. Forhåbentlig bliver emnet nemmere at forstå med de praktiske forsøg.

Samtidig fortæller hun, at det er lidt sjovt at være på ”elevernes side” igen.

”Det er rart at være tilbage i studielivet og få genopfrisket det, jeg har lært dengang jeg selv gik på universitetet”

Og netop det med at få biologilærerne på elevernes side igen er en af de ting, som Jesper G. Sørensen sætter stor pris på. Han fortæller, at det giver mulighed for en gensidig sparring:

”Vi prøver at blive inspireret den anden vej, så vi bliver klogere på, hvad det er for nogle elever, gymnasielærerne har, og hvad der optager dem. For når de kommer og – forhåbentlig – skal studere biologi her på universitetet, skal de mødes af nogle undervisere, der forstår, hvad der optager dem”.

Det kan godt blive lidt tungt at sidde i et lille laboratorium en hel dag. Her er godt opvarmet af forårssolen, der skinner igennem det store vindue, og luften er lidt tung af den store mængde CO2, der skal holde bananfluerne i ro. Heldigvis er der indlagt et par kaffepauser. Her fortsætter den særlige summen, nu i form af samtaler om alt lige fra kagebordet til forskellige genetik-teorier.

I videoen her på højre side kan du få mere indblik i kursets formål og deltagernes forventninger.

Havets planter - læs artiklen fra vores første kursus her

Efteruddannelse i alger og havøkologi hitter hos gymnasielærere

Institut for Bioscience udbyder ni korte efteruddannelseskurser i forskellige emner. Tolv gymnasielærere blev over to dage klogere på kurset ”Havets Planter – økologi og bioteknologi”.

”Et super kursus. Afvekslende, spændende og med masser af gode forsøg vi kan tage med tilbage til biologi og bioteknologiundervisningen.”

Poul G. Pedersen, der til dagligt underviser på Teknisk Gymnasium, UC Holstebro, var klar i mælet ved afslutningen af efteruddannelseskursus ”Havets Planter – økologi og bioteknologi”, som udbydes af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Tolv gymnasielærere fik over to dage serveret den nyeste viden om alger, fik afprøvet flere forskellige forsøg, de kan bringe tilbage i klasselokalerne og fik selv lov til at lave flere retter med alger til aftenens middag.

Økologi er nu alligevel ret fedt

Selv en ’hard core’ bioteknologilærer, Kristina Almvig, fra Egaa Gymnasium, måtte bøje sig for ny økologisk indsigt, da hun ved kursets afslutning sammenfattede sine oplevelser.

”Økologi er nu alligevel ret fedt – også selv om der var hul i mine waders,” griner Kristina Almvig og hentyder til en af aktiviteterne på førstedagen, hvor kursisterne skulle se på ålegræs og samle alger til aftensmaden på lavt vand ved Ebeltoft Færgehavn.

Efteruddannelseskurset begyndte på Aarhus Universitets nye forskningsskib, Aurora, der hentede kursisterne i Ebeltoft Færgehavn. Ombord på båden fik kursisterne forskellige foredrag, før de på et nærliggende stenrev fiskede alger op fra dybet med skibets trekantsskrab.

”Det var suverænt at være ombord på et moderne forskningsskib. Det gav os et rigtig godt indtryk af, hvad elever kan gøre ombord på et sådan skib, hvis vi en dag får muligheden,” siger Mette Nørby Jensen, Esbjerg Gymnasium.

Og det ser ud til, at en del gymnasieelever netop får mulighed for at komme ombord på Aurora til efteråret, da Aarhus Universitet efter planerne igangsætter et forsøg – ”Det sejlende Universitet”, hvor gymnasieelever langt fra universiteterne får et undervisningstilbud i marin økologi med Aurora som udgangspunkt.

Finurlige forsøg

Tilbage på Molslaboratoriet i Mols Bakker var der linet fire forskellige forsøg op, som de tolv gymnasielærere skulle gennemføre og forfine.

Der blev bl.a. målt fotosyntese hos søsalat ved forskellige lysintensiteter, der blev produceret biogas fra forskellige algearter og der blev lavet forsøg, der demonstrerer hvordan græssere og næringsstoffer regulerer mængden af alger i vores kystnære områder.

Lærerne var bl.a. begejstrede for, at de med de nye forsøg kan bringe økosystemer ind i bioteknologiundervisningen. En kombination, der indtil nu har været lidt vanskelig.

”Forsøgene var flotte visuelle og er gode demonstrationsforsøg. I det hele taget er det en fremragende kombination, at vi her på kurset både får et fagligt løft gennem super gode foredrag, hører om teorien og så får lov til at lave praktiske øvelser også. Vi kommer glade hjem til vores kollegaer og siger: Nu skal I bare høre…,” siger Birgit Voigt fra Aabenrå Statsskole.

Spændende tangretter

Der var anden mad på bordet om aftenen. Men de indsamlede alger fik en central plads i aftenmenuen.

Kursisterne lavede pesto af sukkertang og blæretang, tangsalat med bl.a. sukkertang og algeknækbrød med et bredt udvalg af kystzonens tang og ’caviart’ – små kaviar lignende kugler – fremstillet af alginat og icetea.

Det var lidt af en aha-oplevelse at se det brune tang blive græsgrønt, når det blev blancheret, og samtidig opdage, at tang både giver ny smag og konsistens i de forskellige småretter. Det smagte forrygende, og opskrifterne er også en super ide at bringe med tilbage til undervisningslokalerne, der for et par timer kan omdannes til et midlertidigt skolekøkken.

Fakta:

Institut for Bioscience, Aarhus Universitet udbød i 2015 år ni korte efteruddannelseskurser målrettet alle, der arbejder med miljørådgivning, forvaltning eller undervisning i eksempelvis bioteknologi og biologi.

Kursisterne blev undervist af eksperter på området og fik den seneste viden, ny inspiration og praktisk erfaring, som man kan anvende direkte i det daglige arbejde.