Risikovurdering af miljøfremmede stoffer

Risikovurdering er genstand for intense videnskabelige, taktiske og politiske diskussioner, når kriterierne for en vurdering skal fastlægges og beskrives. Dette kursus sætter fokus på valg af risiko-kriterier og samlet usikkerhedsminimering i risikovurdering fra den videnskabelige side. Kursisten får et solidt, videnskabeligt fundament for det daglige arbejde med risikovurdering af miljøfarlige stoffer med perspektiver til natur- og miljøbeskyttelse.

Kursusbeskrivelse

En god forståelse for samspillet mellem prognostiske og retrospektive risikokriterier er afgørende for en optimal beskyttelse af natur og miljø. Risikokriterier kan enten forudsige en risiko, eller de kan vise, at der sker eller er ved at ske uønskede effekter. Et kriterium baseret på en laboratorietestet toksicitet overfor en bestemt organismegruppe er prognostisk, fordi laboratorietesten udføres, før stoffet, der testes, bliver anvendt. Omvendt er f.eks. Dansk Vandløbsfaunaindeks og vores nationale overvågningsprogrammer retrospektive, fordi de afspejler, om der allerede har været opstået iltsvind eller forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer i et vandløb. De prognostiske og retrospektive risikokriterier har komplementære egenskaber og bør derfor indgå i samspil. At arbejde med prognostiske og retrospektive kriterier på én gang er en vigtig, men overset, kompetence i en usikkerhedsminimeret natur- og miljøbeskyttelse. En sådan helhedsorienteret tilgang vil være et fokuspunkt i kurset.

Et andet vigtigt fokuspunkt er selve arbejdet med at definere risikokriterier/kvalitetskrav. Risikokriterier definerer målsætningen for, hvad man vil helt konkret vil beskytte. Skal man for eksempel vurdere pesticiders skadevirkninger, er det væsentligt ikke udelukkende at udvælge test på vandorganismer som kriterium, da man dermed overser de terrestriske organismer.

Formål

Formålet med kurset er at styrke en metodisk kompetence til en helhedsorienteret risikovurdering af miljøfremmede stoffer med perspektiv til natur- og miljøbeskyttelse.

Undervisningsform

Oplæg fra kursusholderne vil danne platform for arbejde i mindre grupper med cases.  Grupperne fremlægger i plenum deres resultater, og derpå uddrager underviserne en syntese af grupperens resultater, så de illustrerer og understøtter kursets pointer. Inden kursusstart vil de tilmeldte kursister blive bedt om at identificere vigtige videnskabelige spørgsmål med udgangspunkt i deres eget arbejde og erfaringer. Disse spørgsmål vil blive brugt til at finjustere kursusindhold, samt til at forberede relevante cases til kurset.

Målgruppe

Ansatte i private biokemiske og kemiske virksomheder, sagsbehandlere i offentlige forvaltninger og organer, ansatte i rådgivende virksomheder, ansatte i interesse- og brancheforeninger.

Undervisere

John Jensen (seniorforsker). Rådgivning af myndigheder om effekterne og risici ved miljøfarlige forureninger primært på land. Hovedfokus på forurenede grunde samt miljøfarlige stoffer i spildevandsslam, gylle og andre gødningsstoffer udbragt på landbrugsjord.

Jakob Strand (seniorforsker). Rådgivning omkring forekomst og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i havmiljøet. Overvågningsaktiviteter samt udvikling og brug af miljøkvalitetskrav/-kriterier til at vurdere miljøtilstand, herunder risiko for påvirkninger i miljøet.

Peter B. Sørensen (seniorforsker). Anvendte matematiske metoder og systematikker til risikovurdering af kemiske stoffer, samt udvikling af risikoindikatorer, samt håndtering af forskellige typer af usikkerhed.


Foto:
 Wallpaper.com

Tid og sted 

  • Kurset afholdes over 2 dage, typisk kl. 9-16
  • Kurset afholdes normalt i Aarhus.

Tilmelding og pris

  • Kr. 7.500 ekskl. moms
  • Prisen er inklusiv undervisningsmateriale og forplejning, men ekskl. overnatning

Kursusbevis

  • Kursusbevis udleveres ved kursets afslutning

Deltagerantal

  • 15-25 deltagere