Besøgsservice for gymnasier

Besøgsservice på Bioscience er et tilbud rettet mod ungdomsuddannelserne (stx, htx, hf), men alle er velkomne til at kontakte os. Vi tilbyder en række faglige arrangementer med foredrag, øvelser og ekskursioner, der kan bruges som undervisning og inspiration i biologi. Arrangementerne giver en mulighed for at få et indblik i den forskning der arbejdes med på Institut for Bioscience. Det er muligt at kombinere et besøg på biologi-uddannelsen med besøg på andre naturvidenskabelige fag. Dette kan du læse mere om på hjemmesiden Besøgsservice på Naturvidenskab.

Arrangementer

Et typisk arrangement indledes med en introduktion til Institut for Bioscience og biologistudiet (varighed 30-45 minutter) og efterfølges af et foredrag (1-2 timer). Foredragene afholdes af forskere og forskerstuderende, der er unge studerende med 4-8 års studier bag sig. Foredragets længde og faglige niveau aftales mellem underviser og den aktuelle foredragsholder. Ph.d. studerende vil ofte have mulighed for at komme ud på gymnasiet og holde foredraget der, mens de fastansatte videnskabelige medarbejdere fortrinsvis holder foredraget på Universitetet.

I nogle tilfælde vil der være mulighed for at arrangere rundvisning på forskningslaboratorier eller man kan se nogle af de eksperimenter, der arbejdes med på Biologi. Vi kan endvidere tilbyde at bakke op omkring faglige forløb på gymnasierne f.eks. i form af en samtale med henblik på inspiration og informationssøgning.

Se hvilke foredrag, øvelser og ekskursioner vi udbyder.

Besøgsservice på Instituttet for Bioscience kan kontaktes via nedenstående personer:

Erik Baatrup
Lektor

Tlf.: +4587156524
E-mail: