Øvelser og Foredrag

Praktiske oplysninger

Institut for Bioscience har også undervisningstilbud for folkeskoleklasser på universitetet. For mere information se her.

Udgifter til arrangementsholdere dækkes af universitetet. For arrangementer på universitetet betaler uddannelsesstederne betaler selv transport, frokost mv. For arrangementer på uddannelsesstederne dækker universitetet transportudgifter mv. for foredragsholderen. Ved generelle spørgsmål til Institut for Bioscience, kan instituttet kontaktes via e-mail.

Tag selv kontakt til den relevante forsker, hvis du har spørgsmål eller hvis du vil lave en aftale med om et arrangement. Ved henvendelse om et arrangement har vi brug for følgende oplysninger:

Navn på ansvarlig lærer, uddannelsesinstitution samt telefonnummer og e-mailadresse

  • Tidspunkt for arrangementet, gerne med alternative datoer
  • Klasseniveau og fag samt antal elever i klassen
  • Titel på et eller flere af ovennævnte foredrag
  • Kort beskrivelse af elevforudsætninger i relation til det ønskede arrangement

Øvelser

Mikrobiologi: Elektriske bakterier

Respirationen er en forbrændingsproces, hvor elektroner overføres fra føden til ilt. Det sker gennem en membranbundet kæde af enzymer, den såkaldte elektrontransportkæde. Mange bakterier har vist sig at kunne indskyde forlængerledninger i kæden så ilten bruges et helt andet sted end der, hvor omsætningen af føden sker. Respirationen kan således være et samarbejde mellem celler, som ligger flere centimetre fra hinanden og kun er forbundet med et elektrisk biokabel.  De levende elektriske netværk har markante økologiske og geologiske effekter og kan udnyttes til strømproduktion og måske til ny elektronik. Studier af netværkene trækker på mange basale fysiske, kemiske, molekylære og fysiologiske kundskaber og den praktiske del kan inddrage gummistøvler, mikroskoper, sensorer, dyrkning, molekylære metoder og matematiske modeller. Hvert projekt afstemmes efter hvor forskningen er henne og hvilke forudsætninger og formål eleverne har.

kontaktpersoner: Lars Peter Nielsen og Nils Risgaard-Petersen

Zoofysiologi: Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftet er en samlende betegnelse for alle kroppens biokemiske reaktioner. Dyrenes energiomsætning er således et udtryk for den samlede mængde energi der forbruges under forskellige omstændigheder. Oplysninger om stofskiftets størrelse under forskellige forhold er altså af interesse i mange økologiske sammenhænge, fordi det hænger sammen med, hvor meget føde dyrene forbruger. Det er også af interesse i forbindelse med fysiologiske analyser af lungefunktion, blodkredsløb osv. idet denne viden skal bruges til at forstå hvor meget ilt disse organsystemer transporterer.

Dyr optager kemisk energi fra føden og omdanner denne energi til forskellige former for fysiologisk arbejde (bevægelse, proteinsyntese, opbygning af koncentrations gradienter over membraner mm.). I sidste ende bliver denne energi dog til varme som forlader dyret og et direkte mål for stofskiftet er således varmeproduktionen. Selvom det direkte mål for stofskiftet er varmeproduktionen er det ofte mere almindeligt at bestemme iltoptaget i kombination med CO2 udskillelsen. I denne øvelse vil de studerende måle stofskiftet hos tudser af arten Rhinella marina. Disse målinger foretages ved forskellige temperaturer og ved hvile samt aktivitet således at der er lagt op til en diskussion af nogle af de faktorer der påvirker stofskiftet. Øvelsesvejledningen kan hentes her.

Kontaktperson: Johannes Overgaard

Foredrag

Evolution: Darwin – og hvad vi har lært siden

Udviklingen af evolutionslæren fra Darwin til i dag beskrives med fokus på forskellene – specielt indarbejdelse af genetikken og formulering af den neo-darwinistiske evolutionsmekanisme. Foredraget giver eksempler på hvordan anvendelsen af DNA-teknologi har åbnet nye veje i evolutionsforskningen. Holdstørrelse: Op til en skole.

Kontaktperson: Freddy Bugge Christiansen

Isalger, havis og klima

Isalger er en specialiseret form for mikroskopisk phytoplankton der har tilpasset sig livet i bunden af havisen. Som andet phytoplankton laver de fotosyntese, dvs. omdannelse af CO2 og lys til organisk stof og udgør derved det første og grundlæggende led, kaldet primærproduktionen, i den arktiske fødekæde. Foredraget gennemgår hvordan isalger har tilpasset sig dette helt ekstreme miljø inde i havisen, hvor der er minus 2-3 grader og næsten intet lys. Samtidigt fortælles der om de nyeste forskningsmetoder vi har taget i brug i udforskningen af isalger og økosystemet i isen som de er en del af og hvor der også findes bakterier og virus. Havis er et af de mest ekstreme miljøer på jordkloden og udforskningen af dette har også interesse for astrobiologer, dvs. forskere der arbejder med biologisk liv på andre planeter, da f.eks. to af Jupiters måner Europa og Ganymedes begge er helt dækket af is. Af medierne får man det indtryk, at isen i det Arktiske Ocean er ved at smelte bort. Dette er kun delvist rigtigt, da det kun er isens udbredelse om sommeren der nogle år er mindre mens vinterudbredelsen er nogenlunde uforandret. At der er mindre is om sommeren betyder bl.a., at der åbnes for nye skibsruter og der er store interesser for olie- og gasefterforskning. Foredraget gennemgår de mulige forklaringer på den mindre isudbredelse og er den globalt stigende lufttemperatur den eneste forklaring og samtidigt de biologiske konsekvenser af en mindre isudbredelse om sommeren.

Kontaktperson: Lars Chresten Lund-Hansen

Genetik: Influenza – en sygdom med evolution

Influenza har vi alle mødt. Den skyldes et virus, men modsat de fleste andre virussygdomme, så får de fleste af os influenza igen og igen. Selv hvis man bliver vaccineret hvert år, kan man få influenza en gang imellem. Årsagen er at influenza udvikler sig hurtigt, dvs. virus gennemgår evolutionære ændringer meget hurtigere end de fleste andre virus. Foredraget beskriver disse og andre fænomener indenfor influenzas epidemiologi og viser hvordan DNA-teknologi hjælper i bekæmpelsen af sygdommen. Holdstørrelse: Op til en skole.

Kontaktperson: Freddy Bugge Christiansen

Evolution: Menneskedyret homo sapiens: Hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor?

Laetoli footprints. Credit: Wikimedia Commons, Tim Evanson

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie der først i de sidste 30.000 år har spillet en betydelig rolle på jorden. Alle levende dyr på jorden i dag har det samme evolutionære ophav, og vi og de har det tilfælles at vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre der over millioner af generationer har skullet finde mad og partnere, overleve katastrofer, tilpasse sig klimaændringer, undgå rovdyr og bekæmpe parasitter. Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er således alle produkter af mere end en milliard års evolution fra de første flercellede organismer, og vi er derfor i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces hvor dagens vindere kan være morgendagens tabere.
Vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse. Dette foredrag giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er med evolutionære lån fra en lang række af vores forfædres organer som havde helt andre funktioner end hos os. Desuden giver foredraget eksempler på hvordan menneskedyrets biologi og forhistorie i høj grad styrer vores adfærd – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje.
Holdstørrelse: Mindst 100 personer, ingen øvre grænse.

Kontaktperson: Peter Teglberg Madsen

Geomikrobiologi: Livet i undergrunden

Boreskibet JOIDES Resolution. Foto: IODP-TAMU

Det er en overraskende erkendelse, at de fleste mikroorganismer på Jorden lever dybt under jordoverfladen på kontinenterne og under havbunden i oceanerne. Celler af bakterier og arkæer i denne ”dybe biosfære” er fundet i havbundsaflejringer, som er mere end 2 km dybe og 100 millioner år gamle. Der er næsten ingen energi til rådighed for de enkelte celler, og de beregnede generationstider af bakterierne er op til tusind år. Langt de fleste mikroorganismer i den dybe biosfære er kun kendt fra deres genetiske kode, som er fundet i DNA ekstraheret fra undergrunden, og de er kun fjernt beslægtet med organismer, som hidtil har været studeret i laboratoriet. Da de er af stor betydning for Jordens stofkredsløb og klimaudvikling i geologisk tidsskala, er det en spændende forskningsopgave at afklare, hvem de er, og hvad de foretager sig i undergrunden. Det kræver nye metoder og instrumenter, og det udfordrer vores forståelse af grænserne for liv.

Holdstørrelse: Hvis foredraget holdes udenfor universitetet: Mindst 100 personer, ingen øvre grænse.

Kontaktperson: Bo Barker Jørgensen

Er der Liv på Mars? og hvordan kan vi finde ud af det

Er Jorden det eneste sted i universet, hvor der findes liv ? Dette gamle spørgsmål har mennesket søgt svar på igennem mange tusind år. Men først de sidste 50 år har vi haft adgang til de tekniske muligheder til at undersøge universet, for eksempel vha. af kikkerter og igennem rumrejse. Det sted i vores solsystem, som har tiltrukket sig mest opmærksom, er vores naboplanet Mars. Selv om Mars er længere væk fra solen end Jorden, kan den i sine unge dage haft flydende vand på overfalden, vand som af mange forskere anses for en af livets forudsætninger. Vores opfattelse af Mars har ændret sig igennem tiden; fra at blive opfattet som stedet, hvor farlige Marsmænd levede, som kunne true vores civilisation, til en gold og livløs ørken. Fund af bakterielignende strukturer i Marsmeteoritten ALH84001 stimulerede interessen for at udforske Mars voldsomt og i de sidste 15 år er der blevet sendt flere missioner til planeten, som tilsammen har givet os meget detaljeret viden omkring dens fysiske og kemiske forhold. Med udgangspunkt i denne viden har vi ved Århus universitet udviklet og bygget instrumenter, hvori vi kan genskabe forholdene på Mars (www.marslab.dk). Heri kan vi nu undersøge, hvordan vore jordiske livsformer kan klare sig under forholdene, som de findes på Mars. Vha. disse studier kan vi undersøge de tilpasninger, som kraves af organismer for at kunne leve på Mars.

Holdstørrelse: Ingen krav

Kontaktperson: Kai Finster

Zoofysiologi: Hvalernes verden

Peter Teglberg Madsen har studeret hvalers adfærd og lyde overalt på kloden de sidste 12 år. Dette foredrag tager tilhørende med langt ned under havets overflade, og fortæller om, hvordan kaskelotten, det største rovdyr der nogensinde har levet på jorden, kan holde vejret i op til 2 timer for at fange dybtvandsblæksprutter. Rejsen går også til Grønland, hvor ny forskning med små computere i målepakker har kunnet vise, at den kæmpestore grønlandshval kan filtrere 2000 tons vand og føde i timen, og til Middelhavet, hvor et af verdens mest sjældne dyr, den sky næbhval, sætter verdens rekord med et dyk til 2km, hvor trykket er på 200kg/cm2. Foredraget handler således om hvalers evolution, økologi, adfærd og sanser, og programsættes normalt til ca 1 time inkl. videoer og lyd. Holdstørrelse: Mindst 100 personer, ingen øvre grænse.

Kontaktperson: Peter Teglberg Madsen

Zoofysiologi: Hvad kan vi lære ved at studere dyrs hjerter og kredsløb?

Hjerte- og kredsløbssygdomme er hyppige i den vestlige verden. Men ved at studere dyr som har tilpasset sig til at leve under ekstreme livsvilkår, har forskere fra Aarhus Universitet fået ny og værdifuld indsigt i, hvordan vores hjerte og kredsløb fungerer.
Forskerne har fx undersøgt, hvordan giraffen får blod op til hovedet, hvordan skildpadder overlever i halve år i kolde søer uden ilt, og hvordan slanger øger hjertets størrelse umiddelbart efter at have slugt store byttedyr.
På billedet kortlægges kredsløbet hos en gul anakonda Eunectes notaeus ??????i en CT-scanner. Foto: Jonas Lembcke Andersen.

Kontaktperson: Tobias Wang

Zoofysiologi: Hvordan klarer dyr ekstreme leveforhold i naturen?

Dyr udviser stor opfindsomhed, når det gælder om at overleve barske miljøbetingelser, såsom iltmangel og ekstreme temperaturer. Hvordan kan frøer klare sig ved 4 km’s højde i Andesbjergene, gæs flyve ved 9 km’s højde over Himalayabjergene og fisk overleve i iltfattige vande ved Amazonfloden eller ved dybhavsvulkaner - eller helt undvære vand i årevis under tørke (billedet) og hvordan kan mammutter, som stammer fra tropisk Afrika, overleve i de frosne landskaber i Sibirien?

Foredraget vil med billeder fra ekspeditioner illustrere, hvordan molekylære tilpasninger (f. eks. af det ilttransporterende protein, hæmoglobin) går hånd i hånd med anatomiske tilpasninger (af åndedrætsorganer eller isoleringsgrad, m.m.), og hvordan begge aspekter er afgørende for dyrs overlevelse under ekstreme forhold.

Foredraget vil endvidere tydeliggøre, hvorfor biologer er nødt til at rejse til eksotiske verdensdele for at udforske miljøtilpasninger, samt hvordan den opnåede viden kan anvendes, f. eks til at hjælpe patienter med utilstrækkelig iltforsyning til de indre organer.

Foredraget varer ca. 45-minutter, og forudsætter et basalt kendskab til proteiner og proteinstruktur.

Kontaktperson: Roy E. Weber