Fagdatacentre

Miljø- og Fødevareministeriet har en række fagdatacentre under Det Nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA), og fire af dem er placeret i Institut for Bioscience, hvor også en del af overvågningen under NOVANA bliver udført.

Fagdatacentrenes opgaver

Fagdatacentrene sikrer indsamling, lagring og kvalitetssikring af overvågningsdata på nationalt niveau. De indsamlede og lagrede data skal altid være til rådighed for alle involverede parter i overvågningen til brug ved nationale og internationale rapporteringer.

Fagdatacentrene varetager følgende opgaver under NOVANA:

  • Udvikler metoder for prøvetagning
  • Udarbejder tekniske anvisninger for prøvetagning og datalagring
  • Står for landsdækkende datalagring, kvalitetssikring af data og databehandling
  • Udarbejder landsdækkende faglig rapportering af delområder
  • Tilrettelægger interkalibreringer af prøvetagnings- og feltmetoder
  • Indgår i samarbejde med Naturstyrelsens faglige koordinationsgrupper