Slædehundeprojekt i Grønland

Miljøgifte som påvirker hormonsystemet findes i fødekæder verden over. Stofferne går på dansk under betegnelsen ”hormonforstyrrende stoffer” og er både vand- og fedtopløselige, og de <st1:place w:st="on"><st1:State w:st="on">kan</st1:State></st1:place>  derfor interferere med f.eks. køns- og thyroidhormoner. Problemet med de fleste af disse stoffer er, at de akkumuleres i dyr op igennem fødekæder, er svært biologisk nedbrydelige i naturen og derfor muligvis en trussel for forplantningsevnen, immunsystemet, indre organer og knogler hos mennesker og dyr.

I arktiske områder drejer de giftige stoffer sig om de såkaldte organohalogener. Det vil sige forbindelser som i deres natur er organiske, og hvor et eller flere atomer er erstattet af et klor- (f.eks. PCBer og DDTer), fluor- (f.eks. fluorsyrer) eller brom- (f.eks. flammehæmmere) atom. Problemet med disse giftige forbindelser er kortlagt siden 1989 af et program på tværs af de cirkumpolare lande (Arctic Monitoring and Assessment Programme; AMAP), og resultater fra midten af 1990erne og op til i dag tyder på, at sundhedstilstanden hos dyr og mennesker er påvirkede af disse stoffer. I den forbindelse har der især været fokuseret på de dyr som er højest i fødekæden (topprædatorer) såsom isbjørn og polarræv, og selvfølgelig mennesker som bor i det cirkumpolare område. For isbjørnens vedkommende er der offentliggjort undersøgelser, som har givet anledning til miljø- og sundhedsvidenskabelige debatter over det meste af verden. Således er der af forskere på Svalbard påvist en sammenhæng mellem flere af organohalogen-grupperne og forskellige hormoner i blodet samt nedsat immunrespons og vitamin A, som menes at påvirke dyrene. Ligeledes har vi på Grønland fundet et fald i mineraltæthed i isbjørnes knogler samt udbredt forekomst af cellulære forandringer i nyrer og lever som følge af høje niveauer af organohalogener.

De arktiske befolkninger lever i høj grad af kost baseret på de levende marine ressourcer fra høje trofiske niveauer, hvilket gør dem specielt udsatte for forurening. I f.eks. Canada, Grønland og Rusland ligger værdierne i navlestrengsblod for mange stoffers vedkommende over de europæiske fastlagte grænseværdier. I Grønland spises ofte sæl, hval og havfugle, og på østkysten spises der tillige meget isbjørn. Disse kostvaner er hovedårsagen til de arktiske befolkningers høje eksponering for organohalogener. Selvom mange af stofferne allerede i mange lande er udfaset, forventes det at niveauerne af nytilkomne stoffer, som f.eks. bromerede flammehæmmere, fremover vil stige, og at fødekæde-niveauerne af de stoffer som allerede er opkoncentreret vil forblive uændret i miljøet. De relativt høje niveauer i Arktis gør studier i disse områder meget relevante, idet sådanne erfaringer kan være en slags ”tidlig advarsel” for lignende effekter i både dyr og mennesker i den vestlige verden. De arktiske erfaringer har dog også allerede været brugt i de internationale forhandlinger om at nedbringe niveauerne af organohalogener.

Kontrollerede forsøg med effekter

For endeligt at kunne afgøre om sundhedstilstanden i de arktiske dyr, her tænkes specielt på isbjørnen som spises af grønlændere, virkelig er påvirket af de relativt høje niveauer af organohalogener, er der med initiativ i Danmark og Norge iværksat kontrollerede studier på slædehund (Vestgrønland) og fjeldræv (Norge). Studierne, som begge startede i 2003, har udviklet sig til at være et omfattende og tværfagligt internationalt samarbejde og dækker både hormonparametre, immunoparametre, histologiske vævsundersøgelser, knogle undersøgelser og meget mere. Studierne går ud på at fodre med bl.a. vågehvalspæk som indeholder forureningsstoffer som dem isbjørne, ræve og mennesker eksponeres for overalt i de arktiske områder.  Disse to studier skulle gerne yderligere klarlægge forståelsen af de negative effekter af organohalogener på det arktiske dyreliv, og de mennesker som spiser disse dyr og dermed udsættes for endnu højere koncentrationer. De første videnskabelige resultater af undersøgelserne kan forventes i 2006-2008.

Forskergruppens kerne på Afdeling for Arktisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser består af: seniorforsker Rune Dietz (cand.scient.), forsker Christian Sonne (cand.med.vet., PhD), forskningsassistent Maja Kirkegaard (cand.scient.) samt seniorforsker og statistiker Frank F. Riget (cand.scient.). Herudover er den tekniske assistance i Grønland Thomas Dau Rasmussen (cand.scient.), der varetager den daglige fodring, blodprøvetagning, vaccination m.m. af alle slædehunde. Idet projektet har et omfang der gør det velegnet til analyse af mange forskellige parametre, er der herudover etableret et videnskabeligt samarbejde med en række nationale og internationale forskere fra bl.a. Norge, Canada, USA og Tyskland.

Hund i modlys