Kongeederfuglenes biologi

En voksen kongeederfugl er 47 - 63 cm lang og vejer 1,2 - 2,1 kg. Vægten kan variere meget afhængig af årstid og køn, men generelt er hannerne større end hunnerne.

Udbredelse

Kongeederfugle yngler langs arktiske kyster i Nordamerika, Europa, Asien og Canada. Størstedelen af de kongeederfugle, der overvintrer ved Sydvestgrønland, yngler i Nordøstcanada mens enkelte yngler i Nordvestgrønland. Der yngler også nogle få tusinde kongeederfugle i Nordøstgrønland, men vi ved endnu ikke, hvor de overvintrer.

 

Kortet viser trækruter (pile) for kongeederfugle der yngler i området indenfor den stiplede linje. Hoved fældeområderne i Grønland er markeret med vandrette linjer og overvintringsområder er markeret med lodrette linjer. Kongeederfugle fra det østlige del af arktisk Canada overvinter også i det nordøstlige Amerika fra Newfoundland til Maine. Kongeederfugle som yngler vest for den stiplede linje trækker til overvintringsområder i Berings Havet.

Ynglebiologi

Kongeederfugle yngler som regel første gang som 3-årige. De ankommer i par til ynglepladsen, og pardannelsen finder formentlig sted i vinterkvarteret eller under forårstrækket. Hannen forlader yngelpladsen og trækker til fældeområdet, når hunnen er godt i gang med at ruge.

Hunnen lægger i gennemsnit 4-5 æg. Hun lægger normalt ét æg om dagen, men hun begynder først at ruge mere konstant, få timer før hun lægger det sidste æg. Hunnen ruger i 22-24 dage, og i denne periode forlader hun kun reden i korte perioder for at drikke. Da hunnen ikke indtager føde i rugeperioden, taber hun omkring 25% af sin vægt.

Æggene klækker samtidig, og når ællingerne er blevet tørre efter nogle timer, forlader de reden. Hunnen leder oftest ællingerne til de nærmeste damme og småsøer og efter nogen tid videre ned til kysten. Ællingerne i familieflokken søger selv føde. Ved kysten kan flere familieflokke slå sig sammen. Ællingerne er flyvefærdige efter 50 dage, og de voksne kan forlade dem nogen tid forind

Træk

Når hunnerne er gået i gang med at ruge, forlader hannerne området og træk-ker til fældeområderne. Hunnerne trækker til fældeområderne, når ællingerne er ved at være flyvefærdige eller de bliver og fælder i yngleområdet. Kongeederfuglene kan ikke flyve, mens de fælder svingfjerene. Derfor søger de ofte til uforstyrrede fældeområder. Canadiske kongeederfugle samles i store flokke i fjorde i Upernavik og på Disko øen.

Føde

Kongeederfugle kan dykke ned til 40-50 m. Det er omkring dobbelt så dybt som den almindelige ederfugl. Under vandet bevæger de sig ved hjælp af både fødder og vinger.

Kongeederfugle lever overvejende af muslinger og snegle, men de spiser også krebsdyr, pighuder, små fisk og orme. Føden sluges hel og bliver efterfølgende knust i kråsen. I yngleområdet søger de ofte føde i ferskvand og plantemateriale kan være en væsentlig del af føden.

Ligesom de fleste andre havænder, kan kongeederfugle drikke saltvand, men hvis der er ferskvand i nærheden, foretrækker de det.

Fjender

Kongeederfugle yngler oftest spredt i tundraområder. Reden er meget kamufleret men det lykkes polarræve at finde en del reder og at spise æggene. Ravne, kjover og store måger spiser også kongeederfuglens æg og ællinger.

Yderligere informationer og kongeederfuglene: