Minedrift og miljø i Grønland

Lokaliteter omtalt under menuen 'Minedrift og miljø'. Klik for at forstørre billedet.

Minedrift kan på en lang række punkter påvirke miljøet. Brydning, oparbejdning af mineraler og transport medfører deponering af affaldsprodukter, udledning af spildevand, støv og støj samt andre forstyrrelser af levesteder for dyr og planter.

Minedrift involverer normalt brydning og knusning af malm, i et vist omfang viderebehandling af brudt malm og endelig bortskaffelse af affaldsprodukter. Affaldsprodukter inkluderer 'gråbjerg' ('waste rock'), som er klippe, der fjernes for at gøre mineralforekomsten tilgængelig. Dette klippemateriale kan være inaktivt, men kan også indeholde koncentrationer af metaller, som kan forurene omgivelserne.

Malmen med de værdifulde mineraler bliver ofte knust til små partikler, som efterbehandles til et koncentrat, der kan udskibes. Ved produktionen af koncentratet bruges der ofte kemikalier. Den rest af den efterbehandlede malm, der bliver tilbage, kaldes 'tailings' og deponeres på land, i en sø eller i havet.

Forurening af miljøet fra minedrift er ofte knyttet til støvet, der dannes ved transport og knusning af malm, til brugen af kemikalier, der anvendes under udvindingen (fx cyanid), og til frigivelse af tungmetaller fra restprodukterne tailings og gråbjerg.

Der foregår efterforskning efter en lang række mineralske råstoffer i Grønland, herunder guld, bly, zink, jern, diamanter og andre ædelstene samt industrimineraler. Siden 1850 har der været minedrift flere steder i Grønland med brydning af bl.a. kryolit i Sydgrønland, bly og zink i både Øst- og Vestgrønland, industrimineralet olivin i Sydvestgrønland og senest guld i Sydgrønland.

Minedrift har mange steder i verden ført til forurening af større områder, og det var også tilfældet ved flere af de ældre, nu lukkede miner i Grønland. I løbet af de seneste par årtier har Grønland fået en moderne lovgivning, som skal sikre, at minedriften foregår på et miljømæssigt forsvarligt grundlag efter høje internationale standarder. Således udføres detaljerede undersøgelser af mulige miljøpåvirkninger, inden tilladelse til minedrift udstedes. Undersøgelserne skal sikre, at minedriften kan gennemføres uden en uacceptabel forurening og forstyrrelse af naturen. Under minedriften gennemføres miljøovervågning, der sikrer, at myndighederne kan gribe ind ved en påvirkning større end forventet. Ved minedriftens ophør kræves oprydning og tilbageføring af naturtilstanden i det omfang, det er muligt og ønskeligt.

Efterforskning og udnyttelse af de mineralske råstoffer udføres af private selskaber, som får tilladelse hertil af Råstofstyrelsen i Nuuk. En oversigt over eksisterende tilladelser kan ses på Råstofstyrelsens hjemmeside.

Rådgivning til Grønlands Selvstyre

De miljømæssige konsekvenser af efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland bliver vurderet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Disse vurderinger munder ud i rådgivning til Grønlands Selvstyre, som regulerer råstofaktiviteter på grundlag af råstofloven. De væsentligste aktiviteter i denne rådgivning er:

  • Udvikling og justering af retningslinjer for mineralefterforskning og -udnyttelse
  • Miljømæssig vurdering af nye efterforskningslicenser og konkrete efterforskningsaktiviteter, fx efterforskningsboringer
  • Miljømæssig vurdering af udnyttelsesplaner for nye miner
  • Miljømæssig vurdering af igangværende eller lukkede miner

Rådgivningen sker på baggrund af forsknings- og overvågningsaktiviteter i Grønland og bygger desuden på erfaringer og tilsvarende lovgivning i andre lande eller internationalt. Et væsentligt grundlag for rådgivningen er også opretholdelse af en database med relevante data på miljøområdet, fx særligt følsomme områder for dyrelivet og kemiske data fra tidligere undersøgelser i Grønland. DCE råder desuden over et kemisk laboratorium og en prøvebank med en stor samling miljøprøver fra Grønland.

I undermenuerne til denne side kan du læse mere om miljøaspekter ved aktuelle mineralprojekter og om aktuelle forsknings- og overvågningsprojekter. Kortet viser de lokaliteter, der er omtalt.

Yderligere oplysninger: Seniorrådgiver Peter Aastrup, paa@bios.au.dk