Bæredygtig krondyrforvaltning

Sammendrag

Den jagtlige forvaltning af danske krondyrbestande er genstand for stadige diskussioner. For at give et bedre fagligt grundlag for den jagtlige forvaltning af danske krondyrbestande blev bestandsforholdene kortlagt i to danske krondyrbestande, som er genstand for forskellig type forvaltningsmæssig
praksis: Bestanden på Oksbøl (1985/86-2012/13), som hovedsageligt forvaltes af én grundejer (Naturstyrelsen – Blåvandshuk) efter en på forhånd defineret afskydningsnøgle, som bl.a. er møntet på at tilgodese en høj repræsentation af kapitalhjorte (> 10 år) i bestanden, og bestanden(e) på Djursland
(2008/9-2012/13), hvor adskillige større og mindre grundejere afskyder den samme bestand uden væsentlig koordination eller restriktioner ud over jagtloven og en lokal særfredning af 1-årige hjorte (”spidshjortefredningen”). Den foreliggende rapports analytiske opgave bestod dels i at kvalitetssikre
de på Oksbøl anvendte aldersbestemmelsesmetoder baseret på tandslid, dels at rekonstruere de to bestandes demografiske sammensætning på basis af nedlagte, påkørte og dødfundne dyr. Ud fra disse data blev bestandenes bestandsdynamik modelleret og sammenlignet med teoretiske forvaltningsscenarier.

I kommissoriet indgik endvidere en beregning af den bestandsmæssige effekt af fredningen af 1-årige hjorte på Djursland. I mangel af et referencemateriale fra før denne fredning blev indført, lod denne effekt sig dog kun indirekte beregne. Siden information om slagtevægte og sprosseantal også var tilgængelig, er disses sammenhænge med alder, bestandstæthed og nedlæggelsesdato også analyseret.