De nationale temadage om dansk vildtforskning

Om temadagene inden for vildtforskning

Temadagene om dansk vildtforskning arrangeret af Institut for Bioscience/DCE, Aarhus Universitet er en årligt tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på forskellige aktuelle og udfordrende emner i relation til fugle og pattedyr.

Baggrunden er den kontrakt, som Aarhus Universitet har med Miljøministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for artsforvaltning og jagt- og vildtforvaltning.

De mange deltagere til disse temadage vidner om et meget stort behov for at præsentere og udveksle erfaringer og synspunkter om emnerne.

Grænseløst vildt - forskning og forvaltning

Institut for Bioscience og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, indbyder alle interesserede til årets Temadag om vildtforskning og -forvaltning. Temadagen afholdes i Søauditorierne på Aarhus Universitet kl. 9.30-16.30.

Download det endelige program her

Siden bondekulturens etablering har mennesket forsøgt at kontrollere naturens grænseløshed ved at etablere grænser for dens påvirkning og udbredelse. Med det videnskabelige og tekniske gennembrud i 17- og 1800-tallet blev troen på menneskets evne til at kontrollere og udnytte naturen en grundlæggende del af vores selvforståelse. Landegrænser, kommunegrænser og ejendomsgrænser, såvel som et stadig mere intensivt jordbrug, anlæg, veje m.v., er alle grænser, som på den ene eller anden måde, og i forskellig skala, fragmenterer naturen og bryder med dens  grænseløshed. Men også de mentale grænser, i form af forskellige forståelser af forholdet mellem naturen og mennesket, forskellige faglige og videnskabelige forståelser, samt vores opdeling af naturen i forskellige sektorer og institutioner, er grænser som udfordrer naturens grænseløshed.

Med udgangspunkt i fugle og pattedyrs grænseoverskridende natur på den ene side, og de grænser vi som mennesker skaber, på godt og ondt, er temaet for den 6. nationale temadag om dansk vildtforskning: Grænseløst vildt - forskning og forvaltning. Formålet med temadagen er, med særligt fokus på den eksisterende forskning i fugle og pattedyr både i havet og på land at diskutere fremtidige forvaltnings- og forskningsbehov i forhold til vildtets grænseløshed. Blandt de undertemaer, som vil blive berørt på temadagen er:

  • Vildtets grænseløshed
  • Arters re-introduktion og genindvandring over grænser
  • Grænserne mellem mennesker og natur
  • Private aktørers og lodsejeres rolle i forvaltningen af vildtet
  • Institutionelle grænser nationalt såvel som internationalt
  • Vildtforvaltningens demokratiske grænser
  • Faglighedens og tværfaglighedens grænser

Det vil være muligt for konferencedeltagerne at medbringe egne posters og stande inden for emnet Forvaltning af og forskning i fugle og pattedyr.

Pris for deltagelse (inklusiv frokost, kaffe/te): 625 kr. (250 kr. for studerende.)

Tilmelding kan ske her: https://auws.au.dk/Temadag_2018

Kontaktpersoner: Aksel Bo Madsen (program og indlæg; abm@bios.au.dk) og Hanne Fensbæk (praktiske spørgsmål; hfe@bios.au.dk).

Temadag 2017 om fugles og pattedyrs levesteder

Vi fokuserede denne gang fuglenes og pattedyrenes levesteder, et emne som efterhånden fylder meget i den daglige forvaltning som Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) har ansvaret for, med rådgivning fra bl.a. Vildtforvaltningsrådet. Hvordan tilrettelægger vi forskningen omkring arternes krav til levesteder, så resultaterne kan anvendes i en målrettet forvaltning. Hvordan kan arternes levesteder forvaltes så forskellige interesser bliver tilgodeset så godt som muligt, og hvor er vi såvel nationalt som internationalt med dette arbejde?

Dagens program og de indleverede præsentationer ses her:

Også dette år var det muligt for konferencedeltagerne at medbringe egne præsentationer i form af postere eller stande inden for emnet ”faunistisk forskning og forvaltning”.

Vi havde en velbesøgt temadag med over 200 deltagere.

Temadag 2016 om konfliktarter

Temadag om forskningsbaseret forvaltning af fugle og pattedyr – med fokus på ’konfliktarter’

Ulv, skarv, gråsæl, råge, krondyr, sølvmåge. Det er arter, der alle lever i den danske natur, og arter, der giver ophav til konflikter i den danske befolkning, da der er vidt forskellige holdninger til, hvad man bør gøre for at afhjælpe de problemer, som arterne skaber for bl.a. landmænd, fiskere, jægere og skovdyrkere.

Når en stigende gåsebestand øger risikoen for, at et fly i Kastrup kolliderer med en flok gæs, og når garnfiskeren igen og igen konstaterer, at en gråsæl har ædt dele af fangsten, inden den kommer ombord, står vi over for en udfordring, der skal løses.

Velbesøgt temadag

Knap 200 havde den 27. januar sat hinanden stævne på den temadag om konfliktarter, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, havde arrangeret. Forskere, administratorer, landmænd, fiskere, NGO’er og almindeligt naturinteresserede lyttede til de seneste forskningsresultater og diskuterede muligheder for at finde fælles linje gennem de forskellige interesser, der er i samfundet.
Se programmet for temadagen.

Politisk prioriteret

Konfliktarter fylder i den politiske dagsorden og er derfor højt prioriteret i Miljø- og Fødevareministeriet. Under åbningen af temadagen understregede Naturstyrelsens vicedirektør, Oluf Engberg, betydningen af, at styrelsen kan trække på forskere, der både frembringer ny viden og bistår med rådgivning, ligesom forskerne er med til at sætte dagsordenen for fremtidens indsats.

En række forskere fra Institut for Bioscience præsenterede på temadagen data om fugle og pattedyr, der generer i det moderne samfund. Nogle arter er i eksplosiv vækst og æder sig gennem planter og dyr, som andre kunne leve af. Andre arter er flyttet fra landet til byen og påvirker sundheden og menneskets oplevelse af velvære. Og ulven? Ja, den er kommet tilbage og med den mange følelsesmæssige holdninger til et nyt rovdyr i den danske natur.


Ulven er en af de arter, der kan give anledning til konflikter.

God debat

Under dagens afsluttende paneldebat blev det tydeligt, at de relevante erhverv og NGO’er fra mange forskellige organisationer over en længere årrække har opbygget en respekt for hinandens synspunkter. Et tiltag, der er helt nødvendigt for at undgå, at problemer munder ud i konflikter. Og måske bedst eksemplificeret med den fælles indsats i Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren i en række spørgsmål, og som har været dybt involveret i udviklingen af en dansk forvaltningsplan for ulv.

Men der er stadig forskellige opfattelser at arbejde med.  Skal vi i Danmark eksempelvis bekæmpe skarven over en bred kam, eller skal vi lave en målrettet indsats ved de vandløb, hvor skarven æder værdifuld lakseyngel?  Skal samfundet betale for sæl-sikre fiskenet, skal vi skyde sælerne eller skal vi nedlægge det kystnære fiskeri? Hvem og hvordan griber man ind mod den eksplosive vækst af bramgæs, der æder landmændenes afgrøder og måske truer flysikkerheden over Kastrup?

Se videoklip fra debatten her 

Se videoklip med refleksioner i forhold til arbejdet i Vildtforvaltningsrådet ved Henrik Bertelsen, næstformand for Vildtforvaltningsrådet

youtu.be/jpH2NdolW28

Fremtidens forvaltning

Forskerne fra Aarhus Universitet arbejder nu målrettet med et koncept, de kalder ’adaptiv forvaltning’. En fremgangsmåde som arbejder hen mod en afbalanceret forvaltning af de forskellige problemer, som konfliktarterne skaber. Adaptiv forvaltning kan blandt andet hjælpe med at skabe gennemsigtighed for alle parter, inden der træffes beslutninger om indgreb, og selv om der måske stadig mangler viden på området.

Præsentationer fra dagen

For mere information, kontakt:

Seniorforsker Thomas Bregnballe, tb@bios.au.dk tlf 87159017
Professor Jesper Madsen, jm@bios.au.dk tlf 87158692
Institut for Bioscience, Kalø
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi