Arkiv

August 2013

Artikler om skovsnepper og bekkasiner, herunder udviklingen i afskydningen i Danmark

Tilbage i 2011 afholdt International Woodcock & Snipe Specialist Group, som er en arbejdsgruppe under IUCN/Wetland Internationals, en workshop i Skt. Petersborg i dagene 16-18. maj med deltagelse af 50 personer fra 10 forskellige lande. Indlæggene på workshoppen er netop nu blevet publiceret i en ONCF-rapport, hvor en række artikler og abstracts opsummerer de faglige indlæg, der blev præsenteret på workshoppen. Rapporten er udgivet af ONCFS (rapport nr. 1525; www.oncfs.gouv.fr), og den giver et godt indtryk af, hvad der er foregået af undersøgelser de seneste år, samt et indblik i den viden man p.t. har om skovsneppe og bekkasiner i Vesteuropa og europæisk Rusland. At mødet blev holdt i Rusland skyldes selvfølgeligt dette lands store betydning som ’rugekasse’ for langt hovedparten af de skovsnepper og bekkasiner, som vi her i Vesteuropa kan opleve på træk og gennem vintermånederne, og som jægerne høster af. At specielt skovsneppen er eftertragtet af jægerne i mange lande betyder også, at der naturligt har været fokus på bestandsopgørelser og jagtudbytte af denne art, ikke mindst i Ungarn, som med fortsat forårsjagt på skovsneppen, er på kollisionskurs med EU's anbefalinger om ikke at have jagttid på fugle, der har startet trækket mod ynglepladserne (jf. Key Concepts of article 7 i Fuglebeskyttelsesdirektivet). Sandsynligvis af samme grund omfatter rapporten flere indlæg om størrelsen og køns- og alderssammensætningen af skovsneppeudbyttet i Ungarn. Derudover er det interessant at læse om de russiske aktiviteter, der omfatter imponerende voluminøse spørgebrevsundersøgelser til vurdering af afskydning og bestandsstørrelse i dette kæmpeland, hvor der skydes ca. 200.000 skovsnepper om året, heraf 75% om foråret. At Rusland kan præsentere data for både skovsneppe og dobbeltbekkasin skyldes et længere samarbejde med franske forskere, som har støttet og medvirket til planlægning og gennemførelse af disse undersøgelser. Franskmændende præsenterer i rapporten selv deres forsøg med ’bag-limits’ i Bretagne, som senere er blevet udvidet til at omfatte hele Frankrig, så jægerne nu maximalt må skyde 30 snepper per år og maximalt 3 snepper per dag. Af andre indlæg skal nævnes engelske undersøgelser, som viser, at isotop-sammensætning i fjer taget hos overvintrende skovsnepper, kan bruges til at vurdere i hvilket geografisk område fuglen har ynglet. Ved brug af geolocators kan forskerne også vise, at engelske skovsnepper inden for et år trækker mellem 4.100 og 8.660 km, hvor enkelte træk kan være op til 2.472 km non-stop, og hvor fuglene kan opnå en max hastighed på 93 km/t. Mellemliggende stop under trækket er i gennemsnit 8-16 dage. Det danske bidrag i rapporten omfatter en analyse af jagtudbyttet af skovsneppe ud fra vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelserne, som på lang sigt har vist en fremgang til et niveau på godt 60.000 per år, men også en tendens til at skovsnepperne skydes senere på sæsonen og af flere og flere jægere. Alt i alt resultater som indikerer flere fugle og længere opholdstider i Danmark, hvilket potentielt kunne afspejle en forventet effekt af global opvarmning.

Artiklen om skovsneppejagt i Danmark kan findes her

Juni 2009

Data på 98 kommuner

Som tidligere annonceret vil vi fremover bringe en oversigt over de indsendte vinger fordelt på de nye kommuner i Danmark. Fra og med jagtsæsonen 2008/09 kan du finde disse oplysninger på resultatsiden ved at klikke på linket 'SÆSON 2008/09' øverst i tabellen.

Vi har i år valgt, at bringe denne oversigt i tilknytning til den generelle års-oversigt. På et senere tidspunkt vil kommunelisten sandsynligvis blive et selvstændigt link, hvor vi også vil bringe oplysninger om fordelingen af indsendere af vinger fra de enkelte kommuner.

Februar 2009

Portorefundering til nemkonto

Da vi fra centralt hold er blevet pålagt, at udbetalinger fremover skal ske til folks nemkonto, har vi til brug for udbetaling af portoudgifter for forsendelser af vinger behov for at få oplyst folks CPR nummer. Tidligere har vi anvendt indsendte oplysninger om bank og kontonummer, men dette er altså ændret.

Ændringen påvirker kun personer, som indsender vinger i kasser og derved har udgifter i forbindelse med indsendelse af vinger til DMU. Vedlæg derfor dit CPR nummer i forsendelser af vinger, hvor der er udgifter tilknyttet. Oplysningerne vil blive behandlet fortroligt.

December 2008

Husk at bruge plastikposer !!

Vi har igen lovet PostDanmark at opfordre indsendere af vinger til at anvende plastik poser, når der indsendes vinger. Postmedarbejdere oplever jo desværre ind imellem at nogle vingekuverter er mere eller mindre opløste af udflydende blod fra vingerne. Det er specielt store og kødfulde vinger fra ederfugle og gæs som volder problemer, og postfolkene er ikke rigtig trygge ved at håndtere disse "våde" kuverter.

Kom derfor de små vingekuverter i de medsendte plasstikposer, før de lægges i de store forsendelseskuverter. Dette skulle løse problemet.

Hvis det kan undgås, bør der ikke indsendes vinger på lørdage, da kuverterne kommer til at ligge længe i posten. Indsendes der vinger over weekenden, er det ekstra vigtigt, at man bruger en plastikpose. Den kan både dæmpe blodudsivning og ubehagelige lugte.

Januar 2008

Artikel om den Sibiriske Krikand

På baggrund af isotopsammensætningen i fjerene af den sibiriske krikand, som blev indsendt til DMU, kan det nu med stor sandsynlighed siges, at anden var født i sibirien. Analyserne af fjerenes kemiske sammensætning viste, at de ungfuglefjer, som blev fundet på fuglen, var dannet under tørre (sub)arktiske forhold, som findes i det centrale sibirien, mens de nyligt skiftede friske fjer afspejlede det fugtige temparerede klima i vesteuropa. Dermed kan det med stor sandsynlighed siges, at den sibiriske krikand ikke var en undsluppen fangenskabsfugl fra Europa, men en vild fugl fra sibirien.

Undersøgelsens resultater er publiceret (på engelsk) i det internationale tidsskrift Ibis, og kan findes her.

Juni 2007

Brug af plastikposer ved forsendelse af vinger

Efter at PostDanmark har oplevet, at der under forsendelse til DMU/Kalø løb blod ud af kuverter med vinger, har vi undersøgt om det var muligt af skifte de store forsendelseskuverter ud med en mere slidstærk og vandtæt type. Dette har ikke været muligt uden at omkostningerne ville blive meget voldsomme. Vi har derfor i samråd med PostDanmark besluttet at fortsætte med at fremsende plastikposer sammen med vingekuverterne, som de små kuverter kan lægges i inden de samles i de store kuverter.

Dette betyder en smule mere arbejde med at pakke vingerne for den enkelte jæger. Vi håber dog ikke, at det får betydning for lysten til at indsende vinger.

Januar 2007

DMU en del af Århus Universitet

Fra og med 1. januar 2007 er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ikke længere en del af Miljøministeriet. DMU er fremover en del af Århus Universitet. Dette får ingen umiddelbar praktisk betydning i forhold til Vingeundersøgelserne, som fortsat har base på Kalø. Telefonnumre og mail adresser er uændrede.

November 2006

Ændring i udbetaling af dusør for ringmærkede fugle

I forbindelse med Vingeundersøgelserne har DMU  givet en dusør på kr. 50,- for ænder og kr. 100,- for gæs, hvis man indsendte hele den ringmærkde fugl. 

Udbetaling af dusør for ringmærkede fugle er indtil i år sket for alle arter, som er omfattet af vingeundersøgelserne. Dette er nu ændret til kun at omfatte ederfugl og kortnæbbet gås, som begge har haft speciel dansk interesse gennem mange år, og som er nogle af de bedst undersøgte og mest ringmærkede vandfugle i Danmark. - Der udbetales dusør for både dansk mærkede fugle og fugle mærket i andre lande, da bl.a. ederfugl ringmærkes på ynglepladser, hvoraf de fleste ligger i lande nord for Danmark.

Portoudgifter i forbindelse med indsendelse af ringmærkede fugle vil stadig blive refunderet.