Ålegræs er afgørende for et rigt liv i havet, men det redder ikke vores klima
Havets skove, som i Danmark især dannes af ålegræs og tangplanter, huser et rigt liv og bidrager til havets kulstofpuljer. Men ny forskning viser, at kulstofbegravelsen i danske ålegræsenge er forsvindende lille i forhold til landets udledninger af klimagasser.
De danske fjorde og kystnære farvande havde tidligere et rigt dække af ålegræs på havbunden. Planterne voksede helt ned til 11 meters dybde langs de åbne kyster og dækkede typisk fjordbunden med bølgende, grønne undersøiske enge til 5-6 meters dybde. På stenrev voksede der meter-lange tangplanter, og begge vegetationsformer husede et rigt liv af smådyr og fisk.
Stenene blev fisket op og brugt til mole- og havnebyggeri rundt om i landet, mens ålegræsengene stadig fortrænges af alt for store udledninger af næringsstoffer fra land til vores kystvande og af forstyrrelser af havbunden med trawl og andre skrabende fiskeredskaber.
Udviklingen har dramatisk forarmet naturen i havet, og rundt omkring i landet arbejder mange gode kræfter aktivt på at vende denne udvikling bl.a. ved naturgenopretningsprojekter, der etablerer nye stenrev, og forsøger at få ålegræs til at vinde frem i fjordene igen.
Blåt kulstof
Havets planter opfanger og binder kuldioxid gennem deres fotosyntese. Det gælder alle plantelignende organismer i havet - fra mikroskopiske planktonalger til havgræsser og de store tang-arter, der former enorme undersøiske skove langs mange af verdens kyster.
Når havets planter dør eller bliver spist, bliver langt størstedelen af den bundne kuldioxid igen frigivet, når planterne nedbrydes.
Den resterende del af det bundne kulstof nedbrydes meget langsomt eller slet ikke men begraves i stedet primært i havbunden. Forskerne kalder det ’Blue Carbon’ eller ’Blåt Kulstof’.
Gennem de sidste 10-15 år har man både nationalt og internationalt haft store forventninger til indsatser, der kan fremme den marine ’skovrejsning’ samt øge begravelsen af endnu mere kulstof i kampen mod den globale opvarmning.
Kulstoffjernelse overvurderet
’Ålegræs-enge er klimahelte’, ’Ålegræs kan lagre mere kuldioxid end en regnskov’ og ’De blå skove kan binde mere end Danmarks kuldioxid-udledning’, er blot nogle af de prangende overskrifter til de mange artikler, der for nyligt har været bragt om ålegræssets evne til at fjerne kulstof fra atmosfæren.
Men desværre holder de forjættende udsagn ikke. Nyere forskning viser, at binding og begravelse af kulstof i de danske ålegræsenge kun udgør en meget lille brøkdel af de gigantiske mængder af klimagasser, som Danmark udleder.
Forskningen viser også, at det er vanskeligt at måle og opgøre ålegræssets bidrag til den samlede kulstofbegravelse, fordi ålegræs-enge er dynamiske og flytter sig med tiden, mens strøm og bølger omfordeler kulstoffet og sender det ud på dybere vand.
En lang række førende danske forskere indenfor marin økologi siger derfor nu samstemmende, at ålegræssets evne til permanent at begrave kulstof er meget begrænset i det store klimaregnestykke.
”Vores data, som er de første målinger af hastigheden for kulstofbegravelse i havbunden under danske ålegræsenge, viser, at engene årligt maksimalt begraver 0,7% i forhold til Danmarks årlige udledninger af kuldioxid”, siger professor Dorte Krause-Jensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der sammen med spanske Carmen Leiva Dueñas og andre kollegaer arbejder aktivt med problematikken.
Dorte Krause-Jensen understreger, at selvom de eksisterende ålegræsenge begraver en vis mængde kulstof, er det kun udvidelser af ålegræsarealet, der bidrager til at tilbageholde ekstra kulstof og dermed har en lille effekt på de danske klimamålsætninger om at begrænse kuldioxid koncentrationen i atmosfæren.
Kan man få ålegræs til at brede sig fra den nuværende dækning, vil de nye planter selvfølgelig også optage kulstof i vævet (biomassen), på samme måde som det sker ved skovrejsning på land. Men en undersøisk ’skovrejsning’ vil overvejende hjælpe de første år, hvor planterne vokser op.
Mogens Flindt er professor ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet, og hans forskningsgruppe har gennem flere år arbejdet med at udplante ålegræs i danske fjorde og analysere plantens økosystemtjenester – det vil sige de samlede gavnlige effekter, ålegræs har på havmiljøet.
”Reelt kan vi ikke forudsige hvor store områder, ålegræs kan brede sig til. Tilvæksten er helt afhængig af lysforholdene ved havbunden og dermed udledningerne af næringsstoffer fra land. Havbundens beskaffenhed er endvidere helt afgørende for, om ålegræs kan vokse der eller ej. Mange områder har simpelhent en for mudret bund, til at ålegræs kan bide sig fast”, fortæller Mogens Flindt.
Ifølge Mogens Flindt er det bedste skøn, at man skal regne med, at en ’ålegræs-skovrejsning’ højst kan finde sted på 1100 km2 havbund i danske kystvande under de nuværende forhold.
Antager vi, at ålegræs reelt vokser frem på alle 1100 km2 i en fremtid med reduceret belastning og derved bedre vækstforhold, kan de nye ålegræsenge max. binde 130.000 ton kulstof i alt i deres biomasse. Afhængig af, hvordan man udtrykker det, svarer mængden af den bundne kulstof kun til mellem tre og seks dages udledning af kulstof som drivhusgasser fra Danmark.
I 2022 udledte Danmark 63.000.000 ton kuldioxid-ækvivalenter som klimagasser.
Fjern kuldioxid og næringsstoffer ved kilderne
Også professor Kaj Sand-Jensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet understreger, at vi skal justere de tidligere udsagn for at få et realistisk billede af, hvor meget havets planter kan reducere kuldioxidniveauet i atmosfæren og se kritisk på de sammenligninger, der har været fremme i medierne de sidste år.
”Vi kan ikke belave os på, at havets planter løser problemerne for os. Debatten om Blue Carbon har desværre været med til at fjerne fokus fra det egentlige mål: nemlig at få reduceret udledningerne ved kilderne”, understreger Kaj Sand Jensen.
Ålegræs er en nøglespiller for et rigt liv i vores kystvande, Det er derfor vi skal arbejde målrettet på genskabe vækstbetingelserne for ålegræs i vores fjorde.
”Det gør vi først og fremmest ved at reducere mængden af de næringsstoffer, vi udleder fra land til havet, og beskytte havbunden mod forstyrrelser med skrabende fiskeredskaber. Som det ser ud nu, er der desværre meget lange udsigter til, at ålegræs bredere sig i vores kystvande”, siger professor Morten Foldager Pedersen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, der gennem en lang karriere har arbejdet med koblingen mellem næringsstofudledninger og ålegræs i havet.
Alle forskere er enige om, at vi bør sætte fuld damp på for at få ålegræs og tang tilbage i vores kystvande.
”Ålegræs er helt afgørende for at genetablere et rigt havmiljø, men vi kan desværre ikke sælge budskabet på, at planterne også løser klimakrisen for os. Planterne yder kun et lille bidrag til at binde kuldioxid og forhindrer desværre ikke den globale opvarmning og dermed opvarmningen af havet”, siger Karen Timmermann, professor i kystøkologi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Indsatsen for at udbrede og beskytte havets skove kan altså ikke erstatte andre klimatiltag. Ålegræsengenes evne til at optage kulstof i planterne selv og til at begrave kulstof i havbunden skal snarere ses som en sidegevinst ved at genoprette ålegræsengene og deres biodiversitet.
Yderligere oplysninger
- Professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet; mail: ksandjensen@bio.ku.dk, tlf.: 5143 0282
- Professor Karen Timmermann, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet; mail: karti@aqua.dtu.dk, tlf.: 9351 0381
- Professor Dorte Krause-Jensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet; mail: dkj@ecos.au.dk; tlf.: 6186 0618
- Professor Morten Foldager Pedersen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet; mail: mfp@ruc.dk; tlf.: 4674 2088
- Professor Mogens Flindt, Biologisk Institut, Syddansk Universitet mail: mrf@biology.sdu.dk; tlf: 6550 2606
Artiklens budskab dækkes af alle førende danske havforskere, der arbejder med emnet. Ud over de i artiklen citerede gælder det også:
Forskere, der arbejder med ålegræs:
- Professor Stiig Markager, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
- Professor Peter Anton Upadhyay Stæhr, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
- Postdoc Carmen Leiva, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
- Lektor Birgit Olesen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet
- Lektor Emeritus Jens Borum; Institut for Biologi, Københavns Universitet
Forskere, der arbejder med omsætning af organisk stof i havbunden:
- Professor Bo Barker Jørgensen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
- Professor Lars Peter Nielsen, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
- Professor Emeritus Niels Peter Revsbech, Biologisk Institut, Aarhus Universitet
- Professor Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
- Professor Erik Kristensen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
- Institutleder Gary Banta, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
- Seniorforsker Christian Lønborg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet