Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Iltsvind hærger igen de indre danske farvande

De nyeste målinger af iltindholdet i de danske farvande viser et massivt iltsvind, der ligger på niveau med perioden 1989-2009. Det er meget alvorligt for livet i havet siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Aarhus Universitet.

07.10.2020 | Peter Bondo Christensen

Iltforholdene for september måned i de indre danske farvande gennem de sidste mere end 30 år. Arealet, der var ramt af iltsvind i september 2020 er på niveau med gennemsnittet for perioden 1989 til 2009. De værst målte iltsvind i de danske farvande var i 2002, hvor et areal på størrelse med knap halvdelen af Jylland blev ramt af iltsvind. Det blev den gang estimeret, at der som følge af dette iltsvind døde bunddyr med en samlet vægt svarende til vægten af den danske befolkning.

Når ilten forsvinder i bundvandet forsvinder de dyr, der kan flygte. Fastsiddende dyr er overladt til de dårlige forhold. Svovlbakterien Beggiatoa danner en måtte på overfladen af havbunden – det såkaldte ’liglagen’. Bakterierne kan omsætte den svovlbrinte, der trænger op fra bunden med den smule ilt, der er tilbage i bundvandet, og bakterierne udgør sidste skanse i en uheldig udvikling. Når de forsvinder, frigives den giftige svovlbrinte til vandet, hvor den slår planter og dyr ihjel. Foto: Peter Bondo.

Når svovlbrinte pludselig frigives fra havbunden under iltsvind, slår det fisk og andre dyr ihjel og man kan se opskyllede døde fisk langs kysterne. Foto: Bent Lauge Madsen.

Af Peter Bondo

Ilt er grundlaget for alt højere liv – også i havet.

Iltsvind i havet opstår, når der forbruges mere ilt, end der tilføres. Det sker typisk i bundvandet i lagdelte vandmasser, som er udbredte i de indre danske farvande.

Udbredt iltsvind opstår i områder, der stærkt belastet med næringsstoffer, og er den ultimative miljømæssige konsekvens af eutrofiering.

Iltsvind er en indikator for havmiljøets tilstand og bruges som sådan både nationalt og internationalt bl.a. i konventionerne HELCOM (Østersøen/Kattegat) og OSPAR (Nordsøen/Skagerrak/Kattegat), ligesom iltforholdene indgår som en vigtig miljøparameter i vandrammedirektivet og havstrategirammedirektivet.

Mange data fra hele landet
Landets miljøcentre måler med jævne mellemrum iltindholdet på bestemte stationer i de danske farvande og gennem sommer og efterår suppleres med de såkaldte iltsvindsstationer. Aarhus Universitet samler og analyserer de mange data.

”Vi har netop analyseret data indsamlet i perioden 20. august til 23. september og ser, at et alarmerende stor område er ramt af iltsvind. Det er væsentligt større end for en måned siden og mere en dobbelt så stort som i samme periode sidste år,” fortæller Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der skriver de nationale iltsvindsrapporter.

De hårdest ramte områder er Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav. Men iltforholdene er forværret i Aarhus Bugt, det nordlige Bælthav, Lillebælt og de sydøstjyske fjorde, Storebælt, Smålandsfarvandet og det sydlige Kattegat.

”Iltsvind forringer livsbetingelserne for dyr, planter og fisk. Ved alvorlige ildsvind frigiver havbunden svovlbrinte, der er yders giftigt for planter og dyr. Iltsvind påvirker derfor både ålegræssets dybdegrænse og bunddyrs tæthed og sammensætning – altså de biologiske indikatorer, der indgår i vurderingen af miljøtilstanden i henhold til vandrammedirektivet, ” siger Jens Würgler Hansen.

Ingen positiv udvikling
Under iltsvind frigiver havbunden også store mængder næringsstoffer – især kvælstof og fosfor. Det stimulerer vækst af planteplankton, der på et senere tidspunkt skal omsættes ved et forbrug af ilt. Når bunddyrene er væk, bliver havbunden ikke iltet ved deres graveaktiviteter. Det fremmer alt sammen frigivelsen af svovlbrinte og næringsstoffer fra havbunden. En ond cirkel er skabt.

”Når vi ser tilbage på data gennem de sidste 30 år, kan vi desværre ikke se nogen væsentlig forbedring af iltforholdene i de danske farvande. Data viser, at vi hvert år har store havområder, som påvirkes af iltsvind. Det skyldes de fortsat store tilførsler af næringsstoffer til havet,” siger Jens Würgler Hansen.

Stigende temperaturer som følge af klimaforandringerne fremmer ifølge Jens Würgler Hansen også udviklingen af iltsvind og betyder, at det er nødvendigt at gøre en ekstra massiv indsats i forhold til tilførslen af næringsstoffer for at begrænse iltsvind i de indre danske farvande

Iltsvinds udbredelse, varighed og styrke varierer inden for måneder, uger, dage og timer afhængig af strømforhold og vejrlig (nedbør, temperatur og især vind). For at forstå dynamikken bag iltsvind er der derfor nødvendigt med hyppigere eller kontinuerlige målinger af iltforholdene i bundvandet.

Jens Würgler Hansen har sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet og fra firmaet Marine Science & Consulting intensivt studeret iltforholdene i Det Sydfynske Øhav i projektet ”Iltsvind – en joker i forvaltningen af det danske havmiljø”, der er støttet af VELUX Fonden. Projektet afsluttes ved årsskiftet og resultaterne vil kaste nyt lys over mekanismerne bag iltsvind.

Inden da får vi nye overvågningsdata for oktober måned sidst i oktober. Og for havmiljøets skyld kan vi kun håbe på en god omgang blæst i oktober.

Yderligere oplysninger: Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; mail: jwh@bios.au.dk; tlf.: 871 58 805.

Institut for Bioscience, Medarbejdere, Offentligheden / Pressen