Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klimaændring påvirker danske svirrefluers fænologi

Nyt studie anvender museumssamlinger og citizen-science observationer til at dokumentere, hvordan klimaændring påvirker danske svirrefluers fænologi.

15.05.2020 | Else Vihlborg Staalsen

Foto: Thomas Simonsen ©

Klimaet har ændret sig gennem hele Jordens historie, men den aktuelle opvarmning har særlig stor betydning, fordi den primært er et resultat af menneskelig aktivitet, og fordi den foregår med en hidtil uset hastighed. Der er et akut behov for at undersøge konsekvenserne af denne opvarmning for vores økosystemer, og et nyt forskningsfelt anvender museums- og citizen-science-data til at dokumentere fænologiske og biologiske ændringer forårsaget af den aktuelle klimaforandring. I de sidste cirka ti år har der været et stigende antal publikationer om dette emne, men relativt få undersøgelser har fokuseret på insekter, og de fleste har været om sommerfugle.

Et nyligt offentliggjort studie undersøger den fænologiske respons fra 37 arter af danske svirrefluer på konstant stigende årlig gennemsnitstemperatur ved at analysere > 50.000 data-punkter, fra såvel indsamlede individer som observationer, fra perioden 1900 til 2018. Svirrefluer er et iøjnefaldende element i den danske insektfauna. De er aktive fra det tidlige forår til sensommeren, og de er velkendte for deres store manøvredygtighed – svirrende frit i luften eller med lynhurtige ryk fremad eller baglæns. De er også kendt for deres beskyttelseslighed med gedehamse, bier og andre brodhvepse, og de leverer økologiske tjenester, når de voksne fluer bestøver forskellige blomster, og når larverne af nogle arter fortærer et stort antal bladlus.

Næsten alle arter i undersøgelsen viste en negativ sammenhæng mellem første observationsdato og observationsår, hvilket betyder, at de pågældende arter af svirrefluer observeres tidligere i dag, end de blev for kun få årtier siden, og for næsten halvdelen af ​​disse arter var denne negative korrelation statistisk signifikant. Desuden viser undersøgelsen, at små ændringer i den gennemsnitlige årlige temperatur kan have både store og hurtige effekter på vores insektfauna. I perioden mellem 2000 og 2018 har de svirrefluer, for hvilke der kunne påvises en signifikant negativ sammenhæng mellem tidligste observationsdato og observationsår, fremrykket deres fænologi med mere end 11 dage, mens den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark er steget med mindre end 0,25 °C. Svirrefluerne viser således en mere markant ændring i deres fænologi, end der er rapporteret i tidligere undersøgelser af sommerfugle og bier. Den tidligere observationsdato tolkes bedst som en reaktion på den igangværende klimatiske opvarmning.

Betydningen af ​​dataseriens længde for regressionsanalysen blev undersøgt ved at opdele arterne i fire grupper, afhængigt af hvor langt tilbage i tiden vi har data for: ultra-korte serier (med data fra 2003-2018), korte serier (data fra 1998-2018), mellemlange serier (data fra 1980-2018) og lange serier (data fra 2018 til før 1980). Seriens længde ser ud til at have en indvirkning på resultaterne, da 66% af arterne med lange serier (10 ud af 15) viste en statistisk signifikant negativ korrelation, mens mindre end 35% af arterne med kortere serier viste en statistisk signifikant negativ korrelation. Dette viser, hvor vigtigt det er, ​​at have omfattende serier af enten konserverede prøver eller pålidelige observationer, hvilket understreger betydningen af ​​at have lange tidsserier i samlingerne af vores naturhistoriske museer.

Hurtige ændringer i ​​svirrefluernes fænologi kan føre til et misforhold mellem pollinatorer og blomsterplanter og en reduktion i de pågældende planters reproduktion, eller mellem start på æglægning og fremkomsten af ​​tilstrækkeligt store bladluspopulationer til at opføde larverne. Desværre er vores viden om skandinaviske svirreflue-planteinteraktioner og betydningen af svirrefluernes bestøvning hovedsagelig anekdotisk, og der er et stort behov for omfattende naturhistoriske studier, selv i Skandinavien, som er en af ​​de mest udforskede regioner i verden.

Hele artiklen kan findes her: https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0232980

Institut for Bioscience, Offentligheden / Pressen, Medarbejdere