Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Marsvin søger mod olieplatforme for at finde føde

En ekstra høj bestand af fisk lokker marsvin til at søge føde tæt ved olieplatforme, selv om støjen fra industrianlæggene normalt skræmmer hvalerne væk. Udtjente platforme har derfor et potentiale som kunstige rev i Nordsøen.

17.03.2021 | Peter Bondo Christensen

Marsvinemor med sin unge. Foto: Jeppe Balle Dalgaard.

Marsvinemor med sin unge. Foto: Jeppe Balle Dalgaard.

Studieområdet med olie- og gasplatformen Dan-F i den Danske sektor af Nordsøen. Til højre i billedet anes den lille servicebåd. Den gule bøje i forgrunden angiver, hvor lytteudstyret var udlagt ved bunden gennem to år for at lytte til marsvins lyde og støjen fra platformen. Foto: Jeppe Balle Dalgaard.

Studieområdet med olie- og gasplatformen Dan-F i den Danske sektor af Nordsøen. Til højre i billedet anes den lille servicebåd. Den gule bøje i forgrunden angiver, hvor lytteudstyret var udlagt ved bunden gennem to år for at lytte til marsvins lyde og støjen fra platformen. Foto: Jeppe Balle Dalgaard.

Marsvin er en af de mindste af alle tandhvaler og den eneste hval, der med sikkerhed yngler i danske farvande. Marsvinet blev fredet i 1967 og forskere fra Aarhus Universitet har tidligere vist, at undervandsstøj fra bl.a. skibe og undersøgelser af havbunden med seismik skræmmer marsvin væk.

Nu viser en helt ny undersøgelse, at der i visse dele af året faktisk er flere fødesøgende marsvin tæt ved den største danske olieplatform, Dan F, i Nordsøen, end blot tre-ti kilometer væk fra platformen.

21 lytteposter i Nordsøen

Et forskerhold udlagde 21 lyttestationer på bunden af Nordsøen. Den inderste lyttestation lå lige under den meget store Dan F-olieplatform, mens den yderste station lå 25,6 km væk fra platformen. En af de mange lyttestationer blev placeret lige midtvejs ved en ældre oliebrønd, Regnar, der ikke længere producerer olie.

Lyttestationerne lå i Nordsøen gennem to år og optog alle lyde under havets overflade. De fangede bl.a. støjen fra skibe og olieplatforme men også lyde fra marsvin og ikke mindst hvalernes fødesøgningslyde – de såkaldte ’buzz-lyde’, der fortælle forskerne, at hvalerne aktivt jager føde.

”Så vidt vi ved, præsenterer vi med undersøgelsen det første studie nogen sinde af marsvins tilstedeværelse og fødeaktivitet året rundt omkring olieplatforme,” forklarer seniorforsker Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelserne.

De nye opdagelser er netop publiceret i det britiske tidsskrift Ecological Solutions and Evidence, og de mange data overraskede forskerne.

Føde lokker mere end støj skræmmer

”I halvåret fra juli til januar hørte vi flere fødesøgende marsvin tæt ved de to anlæg, Dan-F platformen og Regnar-brønden, end vi gjorde i kontrolområder henholdsvis 6 og 25 kilometer væk fra Dan-F, ” siger Jonas Teilmann.

Forskerne fortæller, at de industrielle anlæg virker som naturlige stenrev, hvor et utal af dyr og planter sætter sig på fundamenterne og anlæggene. Det giver fiskene flere gemmesteder og mere føde. Endvidere er det forbudt at fiske i en radius af 500 meter fra platformene, hvorfor bunden omkring platformene er uberørt i forhold til der hvor, der trawles.

Ved Dan-F platformen kunne forskerne høre, at marsvinene havde høj fødesøgningsaktivitet op til 800 meter fra selve platformen. Faktisk ved forskerne, at der helt tæt ved platformen har været op til dobbelt så mange marsvin, som de kunne høre på lyttestationerne. Det skyldes at støjen overdøver marsvinenes lyde tæt ved platformen. Først ud i 12 kilometers afstand registrerer lyttebøjerne ikke længere støjen fra platformen. 

Forskerne kan ikke svare på, om marsvinene langsomt vænner sig til støjen fra platformene, men det er tydeligt at motivationen for at finde føde er større end støjens skræmmende effekt.

”Vores data viser, at marsvin overvinder generne fra undervandsstøjen for at få fat i den større tilgængelighed af føde omkring de faste strukturer. Til sammenligning blev der fundet lige så mange marsvin omkring olie- og gasplatformene, som ved de allervigtigste beskyttede Natura 2000 områder for marsvin i de indre danske farvande,” fortæller Jonas Teilmann. ”

Skal kunstige konstruktioner bevares?

Især gennem perioden fra juli til januar er det vigtigt for marsvinene at indtage så meget føde som muligt for at opbygge et solidt spæklag, der kan bringe dyrene gennem den kolde vinter. Det er også i det halvår mødrene har mest brug for energi, så de har tilstrækkeligt med mælk til deres unger.

Forskerne fandt derimod, at der er langt færre marsvin i perioden fra februar til juni, der søger føde tæt ved de faste anlæg.

”Vi fik meget færre signaler fra marsvin i den periode, men kunne høre på buzz-lydene, at de marsvin, der kom, også jagede fisk ved Dan-F platformen og Regnar-brønden fra februar til juni. Støjen fra platformen er den samme året rundt, så vi tolker fraværet af marsvin som en ændring i fiskenes adfærd eller tilstedeværelse,” siger Jonas Teilmann.

Forskerne optog lyde fra marsvin døgnet rundt og kunne derfor høre, at hvalerne var mere fødesøgende om natten end om dagen helt op til 800 meter fra Dan-F platformen.

Det overraskede også forskerne, men de ved, at lys om natten, som der er ved den store DanF-platform, lokker dyreplankton, blæksprutter og fisk til de øvre vandmasser om natten. Det sætter gang i en effektiv fødekæde, der ender med marsvinene. Regnar-Brønden er uden lys og var der ikke større fødesøgning om natten.

OSPAR-konventionen, der beskytter Nordsøen, kræver, at alle udtjente olie- og gasinstallationer fjernes fra Nordsøen efter endt brug. Men forskerne peger nu på, at de udtjente installationer måske kan tænkes ind som nye kunstige rev i Nordsøen, særligt når støjen fra industriaktiviteterne forsvinder. Platforme og andre installationer kan øge mangfoldigheden og biodiversiteten i områder, der er ødelagt af trawlfiskeri eller hvor oprindelige stenrev er fisket op og anvendt til byggeprojekter på land.

Studierne af marsvins tilstedeværelse og fødesøgning i Norsøen blev betalt af Total E&P Danmark A/S.

Lytteudstyr placeres på lang line, der hæftes på en overfladebøje. Her bæres lytteudstyr gennem sidedøren på et stort skib. Olie- og gasplatformen ses i baggrunden. Foto: Mads Schmidt Rasmussen.  
Lytteudstyr placeres på lang line, der hæftes på en overflade-
bøje. Her bæres lytteudstyr gennem sidedøren på et stort skib.
Olie- og gasplatformen ses i baggrunden. Foto: Mads Schmidt
Rasmussen.

En streng med lyttebøjer er klar til at sætte ud i havet. Sækken, der er lavet af bionedbrydeligt hessian, er fulde af småsten og fungerer som ankre. Fra land kan forskerne akustisk udløse en krog til ankrene, hvorved udstyret kommer op, mens sækkene bliver på bunden og gå i opløsning. Foto: Karin Clausen
En streng med lyttebøjer er klar til at sæt-
te ud i havet. Sækken, der er lavet af bio-
nedbrydeligt hessian, er fulde af småsten
og fungerer som ankre. Fra land kan forsk-
erne akustisk udløse en krog til ankrene,
hvorved udstyret kommer op, mens sæk-
kene bliver på bunden og gå i opløsning.
Foto: Karin Clausen

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Jonas Teilmann. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; mail: jte@bios.au.dk; tlf.: +45 2142 4291

Link til den videnskabelige artikel “Echolocation activity of harbour porpoises, Phocoena phocoena, show seasonal artificial reef attraction despite elevated noise levels close to oil and gas platforms” (Ecological Solutions and Evidence): https://besjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/2688-8319.12055

Institut for Bioscience, Medarbejdere, Offentligheden / Pressen