Vaquitaen, også kaldet golfmarsvinet, er det mest truede havpattedyr i verden. På verdensplan er der kun omkring 30 individer tilbage. Alle individerne lever i den nordlige del af den Californiske Golf, hvor  marsvinet er truet af illegale fiskere, der risikerer at få den som bifangst i deres garn i jagten på rejer og den næsten lige så truede Totuava-fisk. 

Rune Dietz, Mikkel Villum Jensen, Jeppe Balle og Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet forsøger i samarbejde med det internationale projekt VaquitaCPR og en række internationale forskere at redde det ekstremt sjældne vaquita-marsvin. Sammen med to forskere fra Grønlands Naturinstitut er der seks danskere på projektets fangsthold.

Det er nu lykkedes for forskerne at fange den allerførste vaquiota– en seks måneder gammel kalv. Kalven blev sat ud igen efter at holdet fik taget prøver af kalvens væv, så man kan sekvensere marsvinets genom og bevare levende celler til fremtiden.

Handlingen er led i en ambitiøs plan med den mexicanske regering i spidsen, der går ud på at fange så mange vaquitaer som muligt. De bliver løsladt igen, når garnfiskeriet i deres leveområder er stoppet.  

Vaquitaen er den mindste hvalart i verden og bliver højst omkring 140 centimeter lang. Vægten ligger mellem 30 og 55 kilo. Vaquitaen er en enspænder, og er den eneste marsvineart, der findes så langt sydpå. Den er let genkendelig med sit lyse hoved, mørke ringe om øjnene, og en mørk aftegning ved munden, der til forveksling ligner et smil, som også har givet den navnet "Havets Panda".

Antallet af vaquitaer er faldet drastisk de sidste tyve år. I 1997 blev antallet af individer anslået til at være på omkring 570 individer. Årtiet efter lå populationen mellem 150 og 300, og i starten af 2010'erne faldt den til under 100. I dag er der kun omkring 30 vaquitaer tilbage.

Foto: Jonas Teilmann

På grund af den lille mængde individer har vaquita-marsvinet en høj risiko for indavl. Derfor kan marsvinepopulationens gener blive mere og mere ens mellem individerne, hvilket kan lede til nedsat reproduktionsevne og forringet helbred.

Golfmarsvinet er føde for hajer og spækhuggere, men lever selv af en varieret kost bestående af bundfisk, blæksprutter og krebsdyr.

Det var desværre ikke muligt for holdet at beholde kalven, men lederen af projektet, seniorforsker ved det mexicanske sekretariat for Miljø og Naturressourcer, Lorenzo Rojas-Bracho, mener stadig, at fangsten var et vigtigt skridt mod projektets mål:

”Selvom vi var skuffede over, at vi ikke kunne beholde vaquitaen i vores varetægt, har vi demonstreret at vi er i stand til at lokalisere og indfange et individ. Det lykkedes os også at transportere og udføre den første helbredsevaluering, der er afgørende for at sikre dyrets sundhed, når det skal holdes i fangenskab".

Projektet er stadig i sin første fase, som varer indtil midten af november, hvor VaquitaCPR arbejder på at lokalisere og indfange alle artens individer. Herefter vil man flytte dem til specialbyggede indhegninger, hvor man vil evaluere om arten kan holdes i fangeskab. Herefter er planen at marsvinene flyttes til et specialbygget vaquita-reservat i San Felipe, Mexico. Her vil vaquitaen forhåbentlig formere sig i en sådan grad, at den kan genudsættes i dens naturlige habitat. Der arbejdes samtidigt på at fjerne net- og garnfiskeri i marsvinets naturlige levested. 

Redningsindsatsen er samarbejde mellem forskere fra Mexico, USA, Holland, Canada, New Zealand og Storbritannien. Projektet får også hjælp fra den mexicanske regering, der har indført et totalt forbud mod fiskegarn i vaquitaens leveområde. I alt har Mexicos regering gennem årene givet 100 millioner dollars til at sikre artens overlevelse.

Se og hør de danske forskere fortælle om projektet her: Video