Af Jonas Teilmann, Signe Sveegaard, Jeppe Dalgaard Balle, Line Kyhn og Rune Dietz

Fredag den 30. juni svømmeren vågehval ind i fisker Troels Tvillings bundgarn ved Skagen.

Umiddelbart efter Troels Tvilling har set hvalen, ringer han til hvalforskerne ved Aarhus Universitet, der straks går i gang med at indhente tilladelse fra Miljøstyrelsen til at mærke hvalen og gøre udstyret klar. Sektion for Havpattedyrforskning ved Aarhus Universitet har siden 1997 mærket omkring 150 marsvin fra bundgarn i de danske farvande og en lang række andre havpattedyr med forskellige typer elektroniske apparater, der kan fortælle om deres vandringer og liv under overfladen.

Vågehval i bundgarn inden mærkningen 1. juli 2017. Foto: Line A. Kyhn

Da vinden fredag er 12-14 m/s fra nordøst, bliver mærkningen udsat et døgn. Lørdag kl 13:07 sejler fiskere og forskere ud til bundgarnet. Senderne er startet og alle er spændte. Garnet står blot et kvarters sejlads fra havnen tæt ved sydmolen. Forsigtigt sejler båden ind i bundgarnet, som består af et langt net fra land ud til en kæmpe garnsæk, der er spændt ud mellem egetræspæle og fanger fisk og nu også en stor hval. En anden lidt større båd er med, med TV2, kolleger fra Nordsøcenteret i Hirtshals og nogle familiemedlemmer. Ovenover garnet svæver Aarhus Universitets nye drone, der filmer det hele fra oven, mens hvalen langsomt svømmer rundt og trækker vejret regelmæssigt. Fiskerne begynder at trække garnet op over lønningen af fiskebåden, der omtrent har samme længde som hvalen. Da hvalen efterhånden ligger udspændt mellem båden og bundgarnspælene går forskerne i gang med at opmåle dyret. Hvalen måler 4,6 m hvilket svarer til 4-5 år og en vægt på ca. 1700 kg.

Vågehvaler kan blive op til 10 meter lange og veje op til 10 tons. Hunnerne bliver størst og får en unge i gennemsnit hvert andet år, hvor ungen bliver diet i det første år efter fødslen.

To af forskerne kravler ud i garnet og op på hvalen for at montere instrumenterne på rygfinnen. Foto: AU.

Hvalen ligger ret dybt i vandet så boremaskinen må arbejde delvist under vandet.  Tre små 5 mm huller bores gennem den 25 cm høje og 3 cm tykke rygfinne. Taget i betragtning af at hvalen vejer godt 20 gange mere end et menneske svarer mærkningen til en piercing hos et menneske. På den ene side af rygfinnen sættes en satellitsender fast med tre silikonebeklædte nylonstænger. På den modsatte side sættes en GPS- og dykkelogger fast på en af nylonstængerne med en magnesiummøtrik. Magnesiummøtrikken opløses i havvand efter 14 dage, når loggerens hukommelse er fuld og løsner sig fra hvalen og skal genfindes. Satellitsenderen vil falde af, når møtrikkerne ruster væk efter et års tid i det salte havvand, og når batteriet er brugt op.

Efter et kvarters dramatisk arbejde med hornfisk og makrel springende om ørene, er forskerne klar til at slippe hvalen fri. Dette er dog ved at gå galt da vågehvalen svømmer over i et hjørne af garnet og får en løkke om halen, som må skæres væk før hvalen endelig kan tage kursen nordover ud af garnet. Med spontane klapsalver og råb hilser fiskere og forskere hvalen god rejse. Alle ser frem at finde ud af hvilken rute hvalen vil tilbagelægge de kommende måneder.

Se videoen her.

Kun en gang tidligere er en vågehval mærket i Danmark. Det var den 5. juni 2003, hvor en 5 m lang vågehval blev fanget i det samme bundgarn og mærket af de samme forskere. Denne hval gav positioner i 87 dage, hvor den tilbagelagde ikke mindre end en 11.500 km, hvilket svarer til 133 km pr. døgn. Under denne tur tog hvalen fra Skagen over Nordsøen til den britiske kyst, hvorefter den svømmede nordover og rundede Skotland. Herefter gik turen sydover i Atlanterhavet vest om Irland, øst om Azorerne og først da hvalen kom på højde med Kap Verde øerne vendte den nordøstover mod de Canariske øer og videre ind gennem Gibraltar Strædet. Da hvalen nærmede sig Mallorca holdt senderen op med at sende, da batteriet løb tør for energi.

Det bliver nu spændende om den nye vågehval vælger samme rute, eller om vi får et helt nyt vandringsspor, som ikke tidligere er set. Forhåbentlig vil den nye mærkning give et endnu længere og bedre indblik i disse kæmpers udforskning af Atlanterhavet.
Følg hvalen som automatisk opdateres på nettet (nogle positioner kan være på land pga. usikkerheden i positionsbestemmelse når hvalen er meget kort tid ved overfladen)

Se mere om AU's havpattedyrsforskning på vores Facebookside.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst professor Rune Dietz, Institut for Bioscience, rdi@bios.au.dk eller på tlf.: 87158690