Alle deltagere får udleveret navneskilte, og program/deltagerliste.
VELKOMST v/ Peter Henriksen, institutleder på Bioscience og dagens konferencier (5 min.)
One Minute Madness er en underholdende oplægsform, hvor virksomheder, fonde, myndigheder, organisationer og forskere får ét (1!) minut til at præsentere sig selv - konferencieren guider oplægsholderne til og fra talerstolen på scenen. Hver oplægsholder kan bruge ét slide til oplægget. Vi indsamler dit slide via mail efter tilmelding og inden selve dagen.
Du får udleveret en oversigt over deltagende virksomheder, fonde, myndigheder, organisationer og forskere, så det er nemt at tage noter og markere hvilke potentielle samarbejdspartnere, du bagefter vil opsøge.
Alle deltagende virksomheder, fonde og forskere/forskningsgrupper får tilbud om en stand i Stakladen. Virksomheder, fonde, myndigheder, organisationer og forskere kan mødes og få en snak om aktuelle og fremtidige muligheder for samarbejde.
Du kan sætte stand op i Stakladen fra kl. 10-12. Vi sørger for sandwiches, kaffe/te og vand imens.
Husk at tage eksempelvis roll-ups, virksomhedsbrochurer, merchandise eller lidt lækkert til de besøgende.
Som afslutning på dagen sørger vi for tapas/snacks, kage og 1 øl/vand til alle deltagere.