Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Andet udstyr

Vores medarbejdere arbejder til stadighed på at kunne tilbyde og udføre de bedste løsninger til en given opgave i felten. Opgaver løses af både rådgivere, forskere, teknikere, erhvervsdykkere og laboratoriepersonale – afhængigt af opgavens omfang. Vi bestræber os på altid at være med i den nyeste forskning, og vi er med til at udvikle forskelligt teknisk udstyr, så det matcher de behov, der måtte være brug for. Dette gælder fx opgaver omkring indsamling af data, etik omkring dyrehåndtering, sikkerhed og effektivisering. Vi har deltaget i mange internationale projekter og har derigennem erhvervet os særlige kompetencer og den nødvendige certificering til at udføre opgaver inden for passiv akustisk monitorering, overvågning fra fly og både samt fangst, tagging og meget andet.

Faciliteter/kompetencer kort fortalt

Dykning / Dronefoto: Jeppe Dalgaard Balle ©
Indsamling af prøver under NOVANA-programmet. / Dronefoto: Jeppe Dalgaard Balle ©

Overvågning via fly

Sælovervågning / Foto: Casper Tybjerg ©
Sælovervågning / Foto: Casper Tybjerg ©

Fly benyttes i flere overvågningsprojekter. Vi har ikke egne piloter, men har et godt samarbejde med flere eksterne piloter. Vi er på vingerne ved eftersøgning af tags på havpattedyr. Situationsbilleder fra sælernes hvilepladser kan bruges til optælling af bestande.

Der benyttes desuden fly ved flytællinger af trækfugle, se fx her: https://novana.au.dk/fugle/.

Kontakter

Dykning

Dykker i vandet indsamler prøver / Foto: Peter Bondo Christensen ©
Michael Bo Rasmussen fremviser en hultang under en tur i Grønland. Det grønlandske navn for hultang er Putoortut. / Foto: Peter Bondo Christensen ©

Vi har en række medarbejdere med stor erfaring i dykning. Der foretages fx dykninger på stenrev, enten som led i overvågningen, som en del af naturgenopretningsprojekter eller i forbindelse med andre projekter, der skal dokumentere revenes økologiske funktioner. Her er kompetencer inden for taksonomi af makroalger og hårdbundsfauna vigtige.

Aktiv fangst og tagging

Vi har bl.a. udviklet specielle fangstmetoder af både sæler og fritsvømmende marsvin, og vi er eksperter i at mærke dyrene med forskellige metoder, både med stang, armbryst, gevær og manuel mærkning. Vi udfører fx akustisk monitering af marine pattedyr og undersøgelse af havpattedyrs reaktion på undervandsstøj. Vi bruger undervandsmikrofoner (hydrofoner) og akustiske data loggere som T-PODs, C-PODs, Wildlife Acoustics SM2M+ og SM3M bredbåndsloggere samt Soundtraps. Setuppet afhænger af miljøet, hvor vi skal optage lyde og af det pågældende projekt. Derfor bruger vi til tider enheder med akustiske releasers og små sandsække, og andre gange bruger vi store setups med 500-700 kg store ankersystemer med bøjer for at holde udstyret på den ønskede position.

En spættet sæl bliver mærket / AU Foto ©
En spættet sæl bliver mærket / AU Foto ©

Mærkning af fugle og landpattedyr

Mærkning af kronvildt / Foto: Jens Vinge ©
Mærkning af kronvildt / Foto: Jens Vinge ©

GPS-mærkning gennemføres fx med henblik på at kvantificere landpattedyrs bevægelsesmønstre. I et nyligt projekt blev en gruppe krondyr mærket med halsbånd for at kortlægge deres færden. Læs mere om projektet her.

Fangst og ringmærkning af fugle indgår i adskillige forskningsprojekter. Vi har erfaring med mange forskellige fangstmetoder og med mange forskellige typer af mærkning. Gennem mange år har vi fanget gæs, hvilket sker med store net, der skydes eller trækkes ud over fuglene. Andre arter fanges i forskellige typer af fælder, eller de mærkes som ikke-flyvefærdige unger.

Fuglene kan mærkes med GPS-sendere, dataloggere, farveringe eller traditionelle metalringe. Mærkningsmetoden vælges efter formålet med mærkningen. GPS-sendere kan give detaljerede informationer om fuglenes trækbevægelser og brug af landskabet, mens farve- og metalmærkning er mere velegnet til langvarige studier, eksempelvis hvis man ønsker at estimere overlevelsen i en population gennem en årrække.

Kontakter

Illustration / Foto: Jacob Sterup ©
Kortnæbbet gås med GPS-halsbånd / Foto: Jacob Sterup ©

AlgeCenter Danmark

AlgeCenter Danmark er en platform for forskning, formidling og erhvervssamarbejde inden for dyrkning og anvendelse af tang som en ny bæredygtig bioressource. Partnerne AlgeCenter Danmark er Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Kattegatcentret.

AlgeCenter Danmark råder over et landbaseret dyrkningsanlæg på 12 tanke af 2 m3 og et 20 hektar stort tangdyrkningsområde i Kattegat ud for Grenå. Hvert år er centeret vært for Nordic Seaweed Conference, hvor omkring 100 internationale deltagere fra forskning, erhverv og myndigheder udveksler viden og vidensbehov med det fælles mål at skabe fremdrift i produktion og anvendelse af tang til fødevarer, foder og højværdiprodukter, og som et marint virkemiddel til at modvirke eutrofiering og klimaforandringer.

Læs mere om AlgeCenter Danmark her.

Ida Auken / Foto: Lone Mouritsen ©
Ida Auken på besøg hos AlgeCenter Danmark. Her i snak med Annette Bruhn / Foto: Lone Mouritsen ©