Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kalø

Langtidsforsøgsplot

Institut for Bioscience, Silkeborg, driver et forsøgsplot, det såkaldte langtidsforsøgsplot (Kalø).

Luftfoto af forsøgsområdet i foråret 2006.

Forsøget blev oprettet for at undersøge den kombinerede effekt af lave doser af pesticid (herbicidet glyfosat)  og kvælstof på naboarealer til marker.

Forsøget startede i 2001. Forud for såning blev området dybpløjet ned til 60 cm. Enogtredive arter blev sået i foråret 2001. De udvalgte arter var græsser og urter, der dækkede forskellige livsstrategier (CRS strategies sensu Grime).

Forsøgsbehandlinger

Forsøget er etableret som et komplet randomiseret blok design med 10 gentagelser af hver af de tolv behandlinger, der inkluderer fire behandlinger med glyfosat (0; 14,4; 72 og 360 g a.i./ha svarende til 0, 1, 5 and 25% af den anbefalede dosering ved en markdosis på 1440 g glyfosat/ha) og tre kvælstofbehandlinger (0, 25 og 100 kg N/ha).

Alle plot modtager hvert år fosfor (53 kg / ha), kalium (141 kg / ha), svovl (50 kg / ha og kobber (0,7 kg / ha). RoundupBio®-formuleringen af glyfosat anvendes til forsøget.

Der anvendes eksperimentelt sprøjteudstyr til at udbringe herbicidet. Sprøjtebommen er 3 m med 0,5 m afstand mellem dyserne (Lurmark Lo-drift LD 015 Green dyser med tryk på 2.0 bar). Kunstgødning spredes manuelt. Plottene blev behandlet med glyfosat første gang d. 24. august 2001. Siden da er det blevet behandlet med herbicid og kunstgødning en gang om årligt (midt-ultimo maj).