Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning i faunaøkologi

Fauna betyder dyreliv, og økologi handler om forholdet mellem levende væsner og deres miljø. Når vi forsker i faunaøkologi, undersøger vi dyrelivet og den gensidige påvirkning mellem dyrene og deres miljø. Vi har fokus på fugle og pattedyr, og vi forsker i og rådgiver om pattedyrenes geografiske bevægelser over tid, fuglenes trækruter, og hvordan arterne påvirkes af mennesker og samfund. Fugle og pattedyr bevæger sig generelt over store områder, og derfor stiller det store krav både til de metoder, vi anvender, og til forvaltningen af arterne.

Blandt vores kerneydelser er

  • at udvikle bæredygtige løsninger for at beskytte arterne i samarbejde med forskere, borgere og forvaltning
  • at forske og rådgive i forhold til at måle effekter af arealudnyttelsen og de rekreative aktiviteter
  • at overvåge jagtbare og fredede arter, f.eks. ynglefugle, vandfugle og flagermus, ved hjælp af vildtudbyttestatistik og vingeanalyser 
  • at undersøge fugles og pattedyrs bevægelser i landskabet.

Forskningsområderne kort fortalt

Kalø Hovedgaard / Foto: Aksel Bo Madsen ©
Kalø Hovedgård / Foto: Aksel Bo Madsen ©

Trækfugle

Vandfugle / Foto: Thomas Eske Holm ©
Vandfugle / Foto: Thomas Eske Holm ©

Vi står for den nationale overvågning af vandfugle og forsker i og rådgiver om en bred vifte af trækfugle både i og uden for Danmark. Vi opgør bestande og undersøger bl.a. tendenser for de forskellige arter og studerer deres trækruter, levesteder og fødeøkologi, dvs. hvor meget og hvor de spiser, herunder hvordan de optimerer deres energiindtag for at dække deres energibehov. 

Kontakt

Kevin Kuhlmann Clausen, Forsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi
Preben Clausen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi
Rasmus Due Nielsen, Akademisk medarbejder, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Ynglefugle

Sølvmåger / Foto: Thomas Eske Holm ©
Sølvmåger / Foto: Thomas Eske Holm ©

Danmark er et vigtigt yngleområde for fugle, og specielt vores mange kyster, fjorde og vige er unikke tilholdssteder. Vi følger flere af ynglebestandene og forsker i, hvordan man bedst får tal på, om det går frem eller tilbage. Er det f.eks. bedst at tælle fuglekolonier gennem en kikkert eller ved at fotografere dem fra en drone? Vi arbejder også med metoder til at følge udviklingen i forholdene på fuglenes levesteder.

Kontakt

Thomas Bregnballe, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi
Thomas Eske Holm, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Landpattedyr

Krondyrmærkning / Foto: Jens Vinge ©
Krondyrmærkning / Foto: Jens Vinge ©

De vilde pattedyr skal leve imellem os mennesker. Vi forsker i, hvordan pattedyr lever og bruger landskabet, hvordan bestandene udvikler sig, og hvilke faktorer der er vigtige for arternes status. Den viden bruger vi bl.a. til at rådgive de forvaltende myndigheder, så man kan beskytte arterne og sikre levedygtige bestande af alt fra f.eks. flagermus, hare, husmår og rådyr til bæver.

Læs om et af vore projekter her.

Kontakt

Peter Sunde, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Morten Elmeros, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Problemarter

Ulv / Foto: Kent Olsen ©
Ulv / Foto: Kent Olsen ©

Vi forsker i og rådgiver om arter, hvis antal eller adfærd udløser en konflikt mellem mennesket og arten. I Danmark har der i årevis været konflikter mellem fiskere og skarver (der æder ”fiskernes fisk”) og mellem landmænd og krondyr, svaner, gæs og råger (markskader). Nyere konflikter er mellem jægere, landmænd og den genindvandrede ulv (der tager landmændenes dyr) samt mellem bymennesker og måger, der er flyttet ind i byen (og støjer). 

Kontakt (fugle)

Ole Roland Therkildsen, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Kontakt (pattedyr)

Peter Sunde, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Jagt- og vildtudbytte

Fællesjagt / Foto: Aksel Bo Madsen ©
Fællesjagt / Foto: Aksel Bo Madsen ©

I Danmark og EU foregår jagt i henhold til internationale direktiver, og jagten fastsættes ud fra jagtudbyttet og bestandenes trivsel og størrelse. Vi forsker i og rådgiver om jagt og vildtforvaltning, herunder hvordan jagt påvirker bestandene af fugle og pattedyr samt deres adfærd og områdeudnyttelse. Vores forskning og rådgivning bygger især på vildtudbyttet, som jægerne indberetter til vildtudbyttestatistikken og vingeundersøgelsen.

Læs mere på hjemmesiden for jagt- og vildtforvaltning.

Kontakt

Thomas Kjær Christensen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Populationsgenetik og miljø-DNA

Artsbestemmelse / Foto: Liselotte Wesley Andersen ©
Artsbestemmelse / Foto: Liselotte Wesley Andersen ©

Vi forsker i anvendelsen af genetiske markører gennem populationsgenetik og genetisk monitering for at forstå den genetiske sammensætning hos bestande af fugle og pattedyr. De genetiske markører bruges til at oparbejde DNA-profiler og DNA-sekvenser til at identificere individer eller bestemme arter, som anvendes i populationsgenetiske analyser. Analyserne beskriver genetiske forskelle og sammenhænge mellem bestandene og mellem individerne i samme bestand. I den genetiske overvågning bruger vi DNA-analyser til f.eks. at se, hvordan bestandene udvikler sig over tid. Denne samlede viden bruger vi til at evaluere effekter af jagt og anden menneskelig påvirkning. Vi forsker også i anvendelsen af miljø-DNA til overvågningen af forskellige arter eller ændringer i artssammensætningen. Miljø-DNA er DNA indsamlet i forskellige medier som jord og vand eller f.eks. ekskrementer og kan påvise enkelte arter eller flere arter samtidig.

Kontakt

Liselotte Wesley Andersen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Adaptiv naturforvaltning

Bramgæs / Foto: Aksel Bo Madsen ©
Bramgæs / Foto: Aksel Bo Madsen ©

Adaptiv naturforvaltning er en bestemt måde at forvalte naturen på, som kombinerer den bedst tilgængelige viden med de værdier, vi i fællesskab lægger til grund for naturforvaltningen. Adaptiv naturforvaltning sker i fælles læreprocesser mellem myndigheder, eksperter og de aktører, som er eller bliver berørt af forvaltningen. Adaptiv naturforvaltning bygger på den erkendelse, at naturforvaltningen ofte er kompliceret og fyldt med usikkerheder og forskellige behov og forståelser. Ud fra konkrete forvaltningsprojekter udvikler Center for Adaptiv Naturforvaltning viden og erfaringer, som gør det lettere at forstå, hvordan man kan forbedre forvaltningen af naturtyper og arter i samspil med mennesker.

Læs mere på projektsiden

Kontakt

Kevin Kuhlmann Clausen, Forsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi
Jesper Madsen, Professor og leder af Center for Adaptiv Naturforvaltning, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Menneskelige påvirkninger

Vindmøller ved Middelgrunden / Foto: Wikimedia Commons, Kim Hansen
Vindmøller ved Middelgrunden / Foto: Wikimedia Commons, Kim Hansen

Vi forsker i menneskers direkte og indirekte påvirkninger af vilde fugle og pattedyr, og hvordan de kan minimeres. Det kan være forstyrrelser fra jagt eller sejlads, effekter fra veje og vindmøller og negative virkninger af miljøgifte og pesticider. Et nyt emne er klimaforandringers positive og negative konsekvenser for bestandes udbredelse og levevilkår.

Kontakt (fugle)

Kevin Kuhlmann Clausen, Forsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi
Ib Krag Petersen, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Kontakt (pattedyr)

Morten Elmeros, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Samfundsmæssige aspekter

Borgermøde / Foto: Annika Skarðsá ©
Borgermøde ved projekt "Ulvedialog" / Foto: Annika Skarðsá ©

Menneskers brug af naturen sker altid i en social, kulturel og politisk sammenhæng. For at løse naturmæssige udfordringer og konflikter om naturen er det nødvendigt at forstå de sociale, kulturelle og politiske aspekter. Det gælder både i forhold til ’store’ udfordringer som bæredygtighed, biodiversitet og klima og i forhold til konkrete konflikter om f.eks. ulv og krondyr. Vi udforsker derfor de samfundsmæssige aspekter af naturforvaltningen, ikke kun på nationalt og internationalt niveau, men også på helt lokalt niveau. Herigennem søger vi at skabe ny viden og nye løsninger.

Læs fx om projekt "Ulvedialog"

Kontakt

Hans Peter Hansen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Lydkommunikation

Syngende gulspurv / Foto: Kent Olsen ©
Syngende gulspurv / Foto: Kent Olsen ©

Fugle og pattedyr bruger ofte lyde i deres kommunikation med artsfæller. Vi kan bruge disse lyde til at følge flagermus og nataktive fugle, og vi forsker i, hvordan man bedst kan overvåge disse arter. Lydene gør det også muligt at lokalisere individerne, og vi udvikler automatiserede metoder til lokalisering. På denne måde kan vi følge individernes brug af deres leveområde og deres placering i forhold til artsfæller. Vi deltager aktivt i overvågningen af de forskellige flagermusarter i Danmark. Endvidere forsker vi i effekter af menneskeskabt støj samt i funktion og evolution af fuglesang og papegøjers kommunikation.

Kontakt (fugle)

Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Kontakt (flagermus)

Morten Elmeros, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi