Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Havpattedyrforskning

Vi arbejder med biologi og udbredelse af havpattedyr og andre marine hvirveldyr samt hvilke faktorer, der påvirker dyrenes overlevelse og bestandsudvikling. Dette undersøger vi ved hjælp af flytællinger, telemetridata og data om dyrenes helbredstilstand, hvilket sætter os i stand til at kvantificere effekter af menneskeskabte forstyrrelser på både individ- og populationsniveau.

Vi er ansvarlige for den nationale overvågning af havpattedyr og undervandsstøj og bidrager også til at udvikle nye forvaltningstiltag nationalt og internationalt. Desuden arbejder vi på at forstå, hvordan de faktorer, som påvirker de enkelte dyrs adfærd og helbred, spiller sammen og påvirker populationsudviklingen og dyrenes udbredelse. Dette bliver til stadighed vigtigere, efterhånden som det marine miljø bliver mere påvirket af menneskelige aktiviteter som fiskeri, støj fra anlægsaktiviteter og skibe, udledning af kemikalier og klimaændringer.


Forskningsområderne kort fortalt

AU Foto ©
AU Foto ©

Miljøgifte, klima og sundhedseffekter

Obduktion / Foto: Christian Sonne ©
Obduktion / Foto: Christian Sonne ©

Gennem internationale projekter afdækker vi sammenhængen mellem klimaforandringer og op-koncentrering af miljøgifte samt de sundhedsskadelige effekter af disse i fisk, fugle, pattedyr og mennesker. I forbindelse med vores programmer fokuserer vi især på rovdyr og -fugle i Arktis og Østersøen, hvor vi bl.a. forsker i sygdomme, der kan overføres fra vilde dyr til mennesker (zoonoser). Desuden har vi særlig fokus på at forstå dynamikken i økosystemer, og i den forbindelse studerer vi fødekæder og klimaændringer, og hvordan de ændrer sammensætningen af miljøgifte og sygdomme. Nogle af vores kerneområder er at gennemføre tidsmæssige og geografiske trends samt risikovurderinger af miljøgifte.

Kontakt

Rune Dietz, Professor, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning
Christian Sonne, Professor, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning

Forstyrrelser og undervandsstøj

Foto: Jonas Teilmann
Foto: Jonas Teilmann

Hørelsen er en meget vigtig sans for mange marine organismer, og mange af dem bruger aktivt lyd til at kommunikere og orientere sig med. Det skyldes, at lyd er den form for energi, der kan bevæge sig længst i vand, meget længere end lys. Sigtbarheden i havet er sjældent over 30 m, men lyd kan høres over store afstande, langt bedre end på landjorden. Marsvin, delfiner og andre tandhvaler bruger desuden ekkolokalisering på samme måde som flagermus. Ved at udsende korte, ultralydsklik og lytte efter ekkoer kastet tilbage fra omgivelserne, er de i stand til, at orientere sig og finde føde selv i totalt mørke. Også mange fisk laver lyd, herunder velkendte arter som sild, kuller (en torskefisk), knurhane (heraf navnet) og ulk, sågar krebsdyr bruger lyd til kommunikation.

Kontakt

Jakob Tougaard, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning

Populationer og overvågning

Sælovervågning / Foto: Anders Galatius ©
Sælovervågning / Foto: Anders Galatius ©

Havpattedyrsektionen har ansvaret for den nationale overvågning af de danske havpattedyr. Vi har mange års erfaring med at følge bestandsudviklingen og udbredelsen af vores tre mest almindelige havpattedyr: Den spættede sæl, gråsælen og marsvinet. Vi har i samarbejde med andre institutioner siden 1991 indsamlet omfattende data om havpattedyrs udbredelse og bevægelser med brug af satellitsporing, passiv akustisk overvågning og, fly- og skibsoptællinger i Danmark. Optællinger fra fly og skib udføres årligt i mindre områder og ca. hvert 10. år udføres en større europæisk optælling i Nordsøen, inklusiv alle de danske farvande, med AU som dansk partner. Registrering af marsvin kan være mere udfordrende end sælerne, da de ikke kan overvåges på land.

Overvågningen af havpattedyr sker som en del af NOVANA-programmet (Det Nationale Overvågningsprogram af Vandmiljøet og Naturen).

Kontakt

Anders Galatius, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning
Line Anker Kyhn, Specialkonsulent, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning
Signe Sveegaard, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning

Indsamling af havpattedyr

Foto: Line Kyhn ©
Foto: Line Kyhn ©

Vi indsamler døde strandede havpattedyr, regulerede sæler og bifangede marsvin og sæler til opmåling af spæktykkelse i forbindelse med et projekt for Miljøstyrelsen. Spæktykkelse er et mål for dyrets ernæringstilstand: Når dyret er ved godt helbred og får den kvalitet - og mængde føde det har brug for, lagres energi i et spæklag rundt om dyret. Spæklagets tykkelse varierer over året for at regulere dyrets varmetab til omgivelserne. Endvidere varierer spæktykkelsen med køn, alder og reproduktiv status, og derudover er der forskelle mellem bestande. Der skal derfor indsamles rigtig mange dyr for at beskrive spæktykkelsen kvantitativt for de danske havpattedyrarter. Spæktykkelse anvendes som indikator i Havstrategidirektivet.

Finder du et dødt havpattedyr

Tag et billede af dyret og noter position/koordinater. Send oplysninger sammen med billedet til:

Kontakt

Line Anker Kyhn, Specialkonsulent, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning

Modellering

Eksempel på rumlig modellering
Eks. på rumlig modellering af marsvins udbredelse vha. MAXENT-modellering*.

Havpattedyr bliver påvirket af menneskeskabte forstyrrelser, men det er som regel ikke muligt at observere disse påvirkninger direkte – både fordi dyrene er svære at observere, og fordi vi ønsker at forstå effekter af mulige påvirkninger, før de faktisk sker. Derfor bruger vi forskellige typer modeller til at undersøge disse populationseffekter. Vi bruger bl.a. rumlige modeller til at forudsige, hvor mange dyr der er i forskellige områder på forskellige tider af året, og agent-baserede modeller, der simulerer de enkelte dyrs adfærdsmæssige reaktion på forstyrrelser. Populationsudviklingen opstår gennem den måde dyrene indvirker på hinanden i modellen.

DEPONS er et eksempel på en agent-baseret model for marsvin: http://depons.au.dk.

Kontakt

Jacob Nabe-Nielsen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning

*MAXENT-modellering

Fra Sveegaard, S., Nabe?Nielsen, J., & Teilmann, J. (2018). Marsvins udbredelse og status for de marine habitatområder i danske farvande.

Telemetri og mærkning

Spættet sæl / Foto: Anders Galatius ©
Spættet sæl udstyret med en Argos satellit-sender. Sælen blev mærket på Anholt som led i et større forskningsprojekt, hvis mål er at studere spættede sælers bevægelsesmønstre og udbredelse i Kattegat-området. / Foto: Anders Galatius ©

Studiet af dyrs bevægelsesmønstre gør det muligt at følge arters og bestandes overlevelsesrate og reproduktion samt få en solid forståelse af fordeling og samspil mellem individer, bestande og arter. Ved at kigge nærmere på disse mønstre og samspil kan vi få mere viden om dyrenes økologi, herunder deres fødesøgning, reaktioner på forstyrrelser, parring, udbredelse og vandring. En bredere og mere solid forståelse af bevægelsesmønstre, adfærd og forstyrrelser spiller en central rolle i vores forskning og har en grundlæggende værdi i vores arbejde med forvaltning og beskyttelse af de enkelte arter.

Hos os har vi stort fokus på mærkning af de marsvin og sæler, der lever i farvandene omkring Danmark. Vi anvender blandt andet forskningsresultaterne i forbindelse med rådgivningsopgaver og myndighedsbetjening. 

Kontakt

Anders Galatius, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning
Jonas Teilmann, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning