Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning i sø-økologi

Ferskvand er en nødvendig ressource for alt liv, og søer har stor samfundsmæssig værdi. De udgør en vigtig drikkevandsressource, danner levested for mange forskellige dyre- og plantearter og bruges til rekreation og kunstvanding. Tilstanden i vores søer er imidlertid under pres fra menneskelig påvirkning i form øget tilførsel af næringsstoffer fra bysamfund og landbrug samt de globale klimaændringer, der medfører øget transport af næringsstoffer, tørke og temperaturændringer. Vores forskning bidrager til rådgivningen af myndigheder ved at udnytte overvågningsdata og forskningsprojekter til at skabe viden, som bidrager til bæredygtige forvaltningstiltag, der sikrer en i balance mellem miljø- og samfundshensyn. Vores arbejde dækker søer fra troperne til Arktis, og vores resultater perspektiveres i forhold til næringsstofbelastning og klimaændringer.

Blandt vores kerneområder er

  • at studere effekten af menneskelig påvirkning i form af næringsstoffer og klimaændringer og deres synergieffekter på ferske og brakke sø-økosystemer.
  • at anvende og udvikle kombinationen af overvågningsdata, eksperimentelle data og modelværktøjer til forskning i systemforståelse og rådgivning i forvaltningsøjemed.
  • at udvikle både simple og komplicerede dynamiske og empiriske oplands- og sø-modeller til forudsigelse af effekter af næringstilførsel/-reduktion og klimaændringer.
  • at udvikle og rådgive om effektive, bæredygtige forvaltningsværktøjer, herunder genopretning, som kan modvirke effekten af menneskelig påvirkning.
  • at optimere forvaltningen af de danske søer.

Forskningsområderne kort fortalt


Søbygård
Foto: Jonas Rolighed

Biologisk struktur

Væng sø / Foto: Karina Jensen ©
Væng sø / Foto: Karina Jensen ©

Vi har mange års erfaring med forskning i samspillet mellem forskellige organismegrupper (biologiske struktur – fisk, planter, dyre- og planteplankton mv.) i søer. Vi ser på, hvordan den biologiske struktur bliver påvirket af faktorer som fx næringsstoffer, ændringer i fiskesammensætningen, temperaturen og andre klimapåvirkninger.

Den opnåede viden udnytter vi til tolkning af overvågningsdata og i forsknings- og rådgivningsopgaver (fx De Østlige Vejler – Aage V Jensen Naturfond-projekt) eller sørestaurering (fx Omstrup Sø: Bæredygig sørestaurering og Mange partnere, ét fælles mål).

Kontakt

  • ?

Klima

Læs om vore faciliteter her / Foto: Karina Jensen ©
Læs om vore faciliteter her / Foto: Karina Jensen ©

Biologisk struktur afhænger af blandt andet temperaturen og har betydning for vandkvaliteten i søer og omvendt. Vi forsker i mekanismerne bag fx temperaturens effekt på biologien og dermed vandkvaliteten i søer. Dette gør vi ved hjælp af lange tidsserier, forsøgsopstillinger og Space-for-Time-konceptet, hvor sammenlignelige systemer bliver undersøgt langs en breddegradsgradient. Resultaterne bliver anvendt til videreudvikling af modeller, der for eksempel kan opstille fremtidige klimascenarier for vores søer (fx WET).

EU-projektet AQUACOSM and AQUACOSM plus har fokus på at undersøge effekten af fx en midlertidig ændret kvælstoftilførsel eller en midlertidig temperatur­lagdeling i søer, som man kan forvente i et fremtidigt varmere klima. I andre projekter arbejder vi også med kombinationen af påvirkninger (stressorer), fx effekten af en hedebølge kombineret med høj tilførsel af næringsstoffer. Vi tager også del i projekter i udviklingslande, fx projektet RELAB i Ghana, hvor vi studerer effekter af klima på fx fiskeri og den lokale økonomi.  

I klimasammenhæng spiller drivhusgasser (GHG) en stadig større rolle. Søer og vådområder afgiver klimagasser i form af methan, kuldioxid og lattergas. Under iltfattige forhold bliver der frigivet mere drivhusgas end under gode iltforhold, hvilket betyder, at søer i dårlig tilstand forventeligt frigiver mere methan og kuldioxid end søer i god tilstand. Dette undersøges blandt andet i  Ormstrup Sø.

Kontakt

  • ?

Sømodeller

Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©
Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©

Der er i stigende grad brug for udvikling af sø- og afstrømningsmodeller til fremskrivning af forskellige scenarier. Det kan være klimascenarier, som man arbejder med i EU-projektet WATExR, afstrømningsscenarier til søer og effekter forårsaget heraf eller modellering af effekterne af restaureringstiltag på et søsystem (Ormstrup Sø). Optimering af modeller til lokale forhold er et forskningsområde, der vokser stærkt og er efterspurgt i både ind- og udland i forbindelse med miljøforvaltning. I den forbindelse har vi videreudviklet modellen PCLAKE til open source-værktøjet WET, som kan anvendes til modelkørsel på en specifik sø.

Kontakt

  • ?

Forvaltning

Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©
Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©

Vi er en vigtig spiller i Fagdatacenter for Ferskvand og varetager den årlige dataanalyse og sammenskrivning af overvågningsdata for danske søer (NOVANA) https://dce2.au.dk/pub/SR417.pdf. Den forskningsbaserede viden udnytter vi til at tolke overvågningsdata, og omvendt udnytter vi overvågningsdata specielt til klimaforskning, hvor tidsserier er helt essentielle for troværdige resultater. Overvågningsdataene bliver også anvendt til vidensbaseret udvikling af grænseværdier iht. vandramme- og habitatdirektiverne. Kombinationen af overvågning, forskning og rådgivning anvender vi også til rådgivning omkring forvaltning af specifikke områder (fx De Østlige Vejler), og vi forsker også i udvikling og indførelse af nye teknikker som fx satellitter og sensorer i overvågningen.

Kontakt

  • ?

Rapporter

  • Klik for download
  • Klik for download
  • Klik for download
  • Klik for dowload
  • Klik for download
  • Klik for download

Kontakt

  • ?

Arktis

Prøvetagning i Grønland / AU-Foto ©
Prøvetagning i Grønland / AU-Foto ©

Arktis er specielt truet af klimaforandringer. Forskningen i Arktis foregår primært i Grønland, hvor vi udnytter tidsserier fra overvågningsprogrammer ved Nuuk i SV-Grønland og Zackenberg i NØ-Grønland (NERO og ZERO), kombineret med gradientstudier fra nord til syd samt fra iskant til kyst, til at studere klimaeffekter på afstrømningsområder og dertil hørende søsystemer. Dataene anvender vi både til modeludvikling og forvaltning af de arktiske naturområder og deres ressourcer. Vi arbejder tæt sammen med Grønlands Naturinstitut (https://natur.gl/), Arktisk Center (ARC) og er herigennem også en del af Arctic Science Partnership (ASP).

Kontakt

  • ?

Internationalt samarbejde

Prøvetagning i Grønland / AU-Foto ©
Prøvetagning i Grønland / AU-Foto ©

Vi har et stort internationalt netværk. Vi arbejder direkte sammen med universiteter i Uruguay, Brasilien, Argentina, USA, Canada, Grønland (Grønlands Naturinstitut) og alle de nordiske lande, og gennem EU-projekter er der direkte samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner i Tyrkiet og de fleste andre europæiske lande. Der er også tæt kontakt til Kina, hvor vi arbejder direkte sammen med  Chinese Academy of Sciences (CAS), dels gennem forskningsprojekter, dels gennem Sino-Danish Centre (SDC).

Gennem DANIDA deltager vi i samarbejdsprojekter omkring Tanganyika-søen i Tanzania og Bosumtwi-søen i Ghana.

Her kan du læse mere om CLEAT-projektet i Tanzania og RELAB-projektet i Ghana

Kontakt

  • ?

Undervisning

Foto: Torben Linding Lauridsen ©
Foto: Torben Linding Lauridsen ©

Der undervises både nationalt og internationalt. Undervisningen er forsknings- og forvaltningsbaseret, og områderne er ferskvandsøkologi, herunder effekter af fx klimapåvirkninger og andre stressorer, anvendelse og udvikling af modeller samt natur og miljøforvaltning.

Der foregår vejledning af såvel master- som PhD-studerende inden for alle ovennævnte områder, ligesom der er tilknyttet flere internationale Post Doc’s til sektionen.

Kurser

Vi er involveret i nedenstående kurser (enten som ansvarlig eller som bidragsyder):

Kontakt

  • ?