Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskning i sø-økologi

Ferskvand er en nødvendig ressource for alt liv, og søer har derfor stor samfundsmæssig værdi. Søerne er et vigtigt levested for mange forskellige dyre- og plantearter, søerne anvendes til rekreative formål; sammen med reservoirer udgør søerne mange steder en vigtig drikkevandsressource og i visse områder anvendes de også til kunstvanding.

Tilstanden i vores søer er imidlertid under pres. Dels på grund af menneskelig påvirkning i form øget tilførsel af næringsstoffer fra bysamfund og landbrug, dels på grund af globale klimaændringer, som medfører øget transport og dermed tilførsel af næringsstoffer, tørke og temperaturændringer.

Ved at kombinere overvågningsdata med anvendelsesorienteret forskning skaber vi en forskningsbaseret viden, som anvendes i rådgivningen af myndigheder, således myndighederne kan praktisere bæredygtige forvaltningstiltag, der skal sikre en balance mellem miljø- og samfundshensyn. Vores arbejde dækker søer og reservoirer fra troperne til Arktis, og vores resultater perspektiveres i forhold til næringsstofbelastning, klimaændringer og FN’s Verdensmål.  

Blandt vores kerneområder er

  • at studere effekten af menneskelig påvirkning i form af næringsstoffer og klimaændringer og deres synergieffekter på ferske og brakke sø-økosystemer.
  • at anvende og udvikle kombinationen af overvågningsdata, eksperimentelle data og modelværktøjer til forskning i systemforståelse og rådgivning i forvaltningsøjemed.
  • at udvikle både simple og komplicerede dynamiske og empiriske oplands- og sø-modeller til forudsigelse af effekter af næringstilførsel/-reduktion og klimaændringer.
  • at udvikle og rådgive om effektive, bæredygtige forvaltningsværktøjer, herunder genopretning, som kan modvirke effekten af menneskelig påvirkning.
  • at optimere forvaltningen af de danske søer.

Forskningsområderne kort fortalt


Søbygård
Foto: Jonas Rolighed

Biologisk struktur

Væng sø / Foto: Karina Jensen ©
Væng sø / Foto: Karina Jensen ©

Vi har mange års erfaring med forskning i samspillet mellem forskellige organismegrupper (biologiske struktur – fisk, planter, dyre- og planteplankton mv.) i søer. Vi ser på, hvordan den biologiske struktur bliver påvirket af faktorer som fx næringsstoffer, ændringer i fiskesammensætningen, temperaturen og andre klimapåvirkninger.

Den opnåede viden udnytter vi til tolkning af overvågningsdata og i forsknings- og rådgivningsopgaver (fx De Østlige Vejler – Aage V Jensen Naturfond-projekt) eller sørestaurering (fx Omstrup Sø: Bæredygtig sørestaurering og Mange partnere, ét fælles mål).

Kontakt

Klima

Læs om vore faciliteter her / Foto: Karina Jensen ©
Læs om vore faciliteter her / Foto: Karina Jensen ©

Biologisk struktur afhænger af blandt andet temperaturen og har betydning for vandkvaliteten i søer og omvendt. Vi forsker i mekanismerne bag fx temperaturens effekt på biologien og dermed vandkvaliteten i søer. Dette gør vi ved hjælp af lange tidsserier, forsøgsopstillinger og Space-for-Time-konceptet, hvor sammenlignelige systemer bliver undersøgt langs en breddegradsgradient. Resultaterne bliver anvendt til videreudvikling af modeller, der for eksempel kan opstille fremtidige klimascenarier for vores søer (fx open source-værktøjet WET).

EU-projektet AQUACOSM and AQUACOSM plus har fokus på at undersøge effekten af fx en midlertidig ændret kvælstoftilførsel eller en midlertidig temperatur­lagdeling i søer, som man kan forvente i et fremtidigt varmere klima. I andre projekter arbejder vi også med kombinationen af påvirkninger (stressorer), fx effekten af en hedebølge kombineret med høj tilførsel af næringsstoffer. Vi tager også del i projekter i udviklingslande, fx projektet RELAB i Ghana, hvor vi studerer effekter af klima på fx fiskeri og den lokale økonomi.

I klimasammenhæng spiller drivhusgasser (GHG) en stadig større rolle. Søer og vådområder afgiver klimagasser i form af methan, kuldioxid og lattergas. Under iltfattige forhold bliver der frigivet mere drivhusgas end under gode iltforhold, hvilket betyder, at søer i dårlig tilstand forventeligt frigiver mere methan og kuldioxid end søer i god tilstand. Dette undersøges blandt andet i  Ormstrup Sø.

Kontakt

Sømodeller

Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©
Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©

Der er i stigende grad brug for udvikling af sø- og afstrømningsmodeller til fremskrivning af forskellige scenarier. Det kan være klimascenarier, som man arbejder med i EU-projektet WATExR, afstrømningsscenarier til søer og effekter forårsaget heraf eller modellering af effekterne af restaureringstiltag på et søsystem (Ormstrup Sø). Optimering af modeller til lokale forhold er et forskningsområde, der vokser stærkt og er efterspurgt i både ind- og udland i forbindelse med miljøforvaltning. I den forbindelse har vi videreudviklet modellen PCLAKE til open source-værktøjet WET, som kan anvendes til modelkørsel på en specifik sø.

Kontakt

Forvaltning

Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©
Søbygård Sø / Foto: Jonas Rolighed ©

Vi er en vigtig spiller i Fagdatacenter for Ferskvand og varetager den årlige dataanalyse og sammenskrivning af overvågningsdata for danske søer (NOVANA) https://dce2.au.dk/pub/SR417.pdf. Den forskningsbaserede viden udnytter vi til at tolke overvågningsdata, og omvendt udnytter vi overvågningsdata specielt til klimaforskning, hvor tidsserier er helt essentielle for troværdige resultater. Overvågningsdataene bliver også anvendt til vidensbaseret udvikling af grænseværdier iht. vandramme- og habitatdirektiverne. Kombinationen af overvågning, forskning og rådgivning anvender vi også til rådgivning omkring forvaltning af specifikke områder (fx De Østlige Vejler), og vi forsker også i udvikling og indførelse af nye teknikker som fx satellitter og sensorer i overvågningen.

Kontakt

Arktis

Illustration / Foto: Korhan Özkan ©
Prøvetagning i Grønland / Foto: Korhan Özkan ©

Arktis er specielt truet af klimaforandringer. Forskningen i Arktis foregår primært i Grønland, hvor vi udnytter tidsserier fra overvågningsprogrammer ved Nuuk i SV-Grønland og Zackenberg i NØ-Grønland (NERO og ZERO), kombineret med gradientstudier fra nord til syd samt fra iskant til kyst, til at studere klimaeffekter på afstrømningsområder og dertil hørende søsystemer. Dataene anvender vi både til modeludvikling og forvaltning af de arktiske naturområder og deres ressourcer. Vi arbejder tæt sammen med Grønlands Naturinstitut (https://natur.gl/), Arktisk Center (ARC) og er herigennem også en del af Arctic Science Partnership (ASP).

Kontakt

Internationalt samarbejde

Prøvetagning i Bosumtwi / Foto: Torben Linding Lauridsen ©
Prøvetagning i Bosumtwi / Foto: Torben Linding Lauridsen ©

Vi har et stort internationalt netværk. Vi arbejder direkte sammen med universiteter i Uruguay, Brasilien, Argentina, USA, Canada, Grønland (Grønlands Naturinstitut) og alle de nordiske lande, og gennem EU-projekter er der direkte samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner i Tyrkiet og de fleste andre europæiske lande. Der er også tæt kontakt til Kina, hvor vi arbejder direkte sammen med  Chinese Academy of Sciences (CAS), dels gennem forskningsprojekter, dels gennem Sino-Danish Centre (SDC).

Gennem DANIDA deltager vi i samarbejdsprojekter omkring Tanganyika-søen i Tanzania og Bosumtwi-søen i Ghana.

Her kan du læse mere om CLEAT-projektet i Tanzania og RELAB-projektet i Ghana

Kontakt