Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Terrestrisk økologi

Vi forsker, underviser og rådgiver om samspillet mellem planter og dyr og det omgivende miljø. I arbejdet med at forstå de udfordringer, samfundet står over for, undersøger vi sammenhænge mellem årsager og effekter med henblik på at finde løsninger på disse udfordringer. Det er en af forskningens grundbetingelser, at vores viden hele tiden forbedres. Derfor arbejder vi i Terrestrisk Økologi kvantitativt, således at både resultater og den usikkerhed, der er omkring dem, kan fortælles videre til samfundet. 

Facebookgruppen Små dyr stor betydning

Forskningsområderne kort fortalt

Foto: Lise Lauridsen ©
Forsøg, der simulerer afdrift af ukrudtsmiddel til hegn med efterfølgende måling af effekter af forskellige doser på blade, blomster og frugter.
Foto: Lise Lauridsen ©

Biologisk bekæmpelse

Illustration / Foto: Morten Strandberg ©
Skov-myretue i Nordskoven i Silkeborg. Skovmyren er en af de arter, som vi bruger til forsøg med biologisk bekæmpelse, hvor det er myrens rovdyrsegenskaber, vi forsøger at bruge til at bekæmpe skadedyr i frugtplantager.

Biologisk bekæmpelse handler om, hvordan nyttige organismer kan medvirke til at nedbringe virkningerne af skadelige organismer. Vi undersøger både, hvordan man, via den måde man dyrker på, kan forøge det naturligt forekommende antal af nytteorganismer, og hvordan man aktivt kan overføre nytteorganismer fra naturen til eksempelvis økologiske dyrkningssystemer

https://www.facebook.com/groups/435261116828882/

Kontakt

Hans Joachim Offenberg, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi

Insekter

Illustration / Foto: Morten Strandberg ©
Dobbeltbåndet svirreflue er blandt de almindeligste svirrefluer. Svirrefluer bestøver mange forskellige planter. Her er den fotograferet på den sjældne planteart klokkeensian.

Insekter er den mest artsrige gruppe af organismer i terrestriske økosystemer. De er vigtige som føde for andre organismer og for omsætningen af organisk materiale. For nogle af dem gælder, at de har samspil med andre arter, som ikke kan klare sig uden deres vært, og dermed ændrer økosystemet, så det bliver endnu mere artsrigt. Forskningen omfatter insekters afhængighed af deres økosystem, men også hvordan nogle arter via deres aktivitet påvirker de økosystemer, de findes i. Dette omfatter eksempelvis samspillet mellem bestøvere og planter, rovdyr og byttedyr og betydningen af myretuer for andre arters forekomst og trivsel.

Kontakt

Christian Kjær, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi

Invasive arter

Illustration / Foto: Morten Strandberg ©
Canadisk Balsamin / Foto: Morten Strandberg ©

Invasive arter er arter, der ikke naturligt er kommet til Danmark og samtidig vurderes at være problematiske, når de spredes i den danske natur. I Terrestrisk Økologi undersøger vi, bl.a. via data fra naturovervågningsprogrammet, om udvalgte invasive arter ændrer deres forekomst i den danske natur. Derudover rådgiver vi Miljøstyrelsen om dyr og planter, der er invasive eller potentielt kan blive det i Danmark.

Kontakt

Beate Strandberg, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Jordfaunaøkologi og økotoksikologi

Jordfauna og økotoksikologi

Illustration / Foto: Paul Henning Krogh ©
Regnormemøddinger, omkring 10 cm i størrelse, på en skovsti. De har her samlet tjørnebær på møddingen. / Foto: Paul Henning Krogh ©

Forskningen i jordbundsfaunaen er både rettet mod påvirkningen af jordbundsorganismer og mod jordbundsorganismernes vigtige roller både i landbrugsøkosystemer og i naturlige økosystemer. Vi undersøger, hvordan arterne påvirkes af stress fra klimaændringer, kemikalier, nanomaterialer og mekanisk forstyrrelse alene og i kombination. Vi undersøger også jordbundsorganismernes vigtige betydning for omsætningen af organisk stof i økosystemerne og deres interaktion med mikroorganismer, planter og dyr.

Læs mere om vores Klimastress Lab

Kontakt

Martin Holmstrup, Professor, Institut for Bioscience - Jordfaunaøkologi og økotoksikologi

Marken og dens omgivelser

Illustration / Foto: Morten Strandberg ©
Et hegn består af hegnet selv og den uforstyrrede natur, der vokser under hegnet. Ved brug af kunstgødning og sprøjtemidler på nabomarken påvirkes naturen i hegnet. / Foto: Morten Strandberg ©

Forskningen undersøger, hvordan tilførsel af næringsstoffer og pesticider påvirker livet på marken og naturen omkring marken, fx hegn og grøfter. Ved tab af pesticider og næringsstoffer til omgivelserne påvirker dette både planter og dyr, der lever i nærheden af marker. Denne forskning vurderer både direkte effekter, effekter på fødegrundlag og effekter, der skyldes ophobning af giftstoffer i fødekæder.

Kontakt

Marianne Bruus, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi

Naturlige økosystemer

Illustration / Foto: Morten Strandberg ©
Soldug / Foto: Morten Strandberg ©

Naturlige økosystemer omfatter landjordens økosystemer, med størst fokus på de næringsfattige. Der forskes i, hvordan klimaændringer og nedfald af næringsstoffer påvirker samspillet mellem økosystemets stabilitet, arter og jordbundsprocesser. Vi undersøger ligeledes, hvordan forskellige typer af forvaltning både stabiliserer økosystemet og har effekter på samspillet mellem arterne og deres hyppighed og variation. I denne forskning indgår også, hvordan forvaltning kan være afgørende for, om nøgleorganismer trives eller ej.

Kontakt

Jesper Leth Bak, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi
Christian Frølund Damgaard, Professor, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi
Morten Tune Strandberg, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi

Risikovurdering

Illustration / Foto: Morten Strandberg ©
Honningbi på blåhat. Hvor der er udsat mange honningbier i naturen kan den konkurrere med de vilde bier om føden. Dette kan udgøre en risiko for de lokale vilde bier fx blåhat-jordbi, hvis afkom er afhængig af at det lykkes blåhat-jordbien at samle tilstrækkeligt med pollen.

Forskningen omfatter vurdering af skadelige effekter og sandsynligheden for, at effekterne forekommer, udvikling af kvantitativ risikovurdering og scenariebaseret modellering af risiko.   Forskningen danner basis for rådgivning inden for så forskellige områder som: effekter af nanomaterialer, genetisk modificerede organismer og konkurrence mellem honningbier og vilde bestøvere i naturen.

Kontakt

Peter Borgen Sørensen, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi

Ulande

Illustration / Foto: Anne Mette Lykke ©
Kvinder i Senegal planter nyttige hjemmehørende træer, som også danner baggrund for beregning og certificering af kulstofoptag under forskningsprojektet Undesert (EU FP7).
Illustration / Foto: Anne Mette Lykke ©
Frugten fra Carapa procera bruges til produktion af lokal olie og sæbe i Burkina Faso. Her er frugten samlet til analyse af olie-karakteristika under forskningsprojektet QualiTree (Danida).

Vi forsker i naturbeskyttelse, biodiversitet, bæredygtighed, biologisk skadedyrsbekæmpelse og påvirkning af miljøet i udviklingslande, især i Vestafrika. Vores forskning har fokus på at blive anvendt, fx ved 1) at plante træer til at bekæmpe nedbrydning, forbedre fødevarer og indkomstgrundlag og afbøde klimaændringer, 2) at undersøge den lokale befolknings indsigt og præferencer i forhold til ændringer i det naturlige miljø, baseret på deres erfaringer, 3) olieproduktion fra naturligt hjemmehørende frugttræer til brug i mad og kosmetik, 4) biologisk bekæmpelse af skadedyr i mango- og cashewplantager ved at bruge vævermyrer og 5) vedvarende organisk forurening og forurening fra tungmetaller i forbindelse med minedrift og håndtering af elektroniske affaldsprodukter. Forskningsprojekterne udføres i tæt samarbejde med afrikanske universiteter og lokalsamfund, der bor i studieområderne.

Kontakt

Anne Mette Lykke, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Terrestrisk Økologi