Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Orme som fiskefoder

Målet med projektet er at udvikle et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt foder til fiske-larver og fisk baseret på masseproduktion af ledormen Enchytraeus albidus. Denne orm forekommer naturligt i opskyllet og delvist nedbrudt tang på strandbredder, hvor den kan findes i enorme tætheder. Vi mener derfor at Enchytraeus kan masseproduceres ved at bruge indsamlet tang fra stranden som fødekilde, hvis de rigtige miljøbetingelser opretholdes. Projektet vil klarlægge disse betingelser mht. temperatur, fugtighed, salinitet, kvalitet af tang med mere i laboratorie-skala. I senere faser af projektet undersøges det hvordan der kan skaleres op til ekstensiv (og billig) masseproduktion. Enchytraeus dyrket på tang indeholder næringsstoffer der er vigtige for at sikre god helse, vækst og overlevelse i fiskeproduktion. Målet med projektet er derfor også at undersøge foderværdien for fisk (pighvar, kingfish og helt) i kontrollerede forsøg. Vi samarbejder i dette projekt med flere forskellige erhvervspartnere, bla. Fishlab.

Projektet er finansieret af