Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Til studerende

At være studerende i klimastress Lab

Vi er glade for at have studerende i gruppen og ser vejledning som en vigtig del af vores arbejde.

Vi vejleder i alle emner inden for vores forskningsområde og ser det som en fordel hvis specialeprojektet kan indgå i et af gruppens igangværende projekter. Nye ideer er også velkomne. Se på vores hjemmeside under projekter, eller på siden speciale forslag, om der er noget, der inspirerer. Du er velkommen til at ringe eller skrive og få en snak om mulighederne.

Som studerende i klimastress Lab vil du få tildelt din egen kontorplads. Vi har gode laboratorier og kan dække nødvendige projektudgifter. Vores døre er altid åbne, og vi regner med at vi under specialet har en løbende dialog. Ud over den daglige kontakt, så aftaler vi møder efter behov, for at sikre et godt og udbytterigt samarbejde. Vi ønsker at få en åben og afslappet dialog, hvor du tør spørge frit. Der er normalt 8-10 specialestuderende i afdelingen, hvilket giver et godt studiemiljø.

Mulighed for kortere eller længere udlandsophold under specialet

Kunne du tænke dig at lave dele af dit speciale i udlandet, så har vi flere gode samarbejdspartnere.

Vi vil ofte kunne dække rejseudgifterne i en vis udstrækning.

Det kunne være ophold på udenlandske universiteter eller feltture.

Jobmuligheder efter specialet

Her er, nogle af de steder, hvor vores tidligere studerende er blevet ansat

  • Teknologisk institut
  • Randers statsskole
  • Viby gymnasium
  • Eurofins
  • Skive College
  • Silkeborg Kommune
  • Miljøstyrelsen
  • Horsens Kommune