Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vores yndlingsdyr

Billedkreditering

Foto Dværgregnorm: AU foto

Foto snegle: Stine Slotsbo

Foto springhaler: AU foto

Foto regnorme: AU foto

Foto Mider: AU foto

Foto: colourbox

Jordbundsdyr er utrolig vigtige brikker i jordøkosystemet, som medvirker til at nedbryde dødt plantemateriale, og dermed sørger for at frigive næringsstoffer til planterne. Der findes talrige arter af jordbunds dyr (som f.eks. regnorme, springhaler, rundorme m.m.).Regnorme udgør suverænt den største biomasse af dyr i jorden. I økologisk dyrkede græsmarker kan der være helt op til 1000 regnorme pr. m­2, og en biomasse på flere hundrede gram. Springhaler findes på alle kontinenter og i stort set alle naturtyper – lige fra ørkener til den arktiske tundra. Især i arktiske områder kan springhalerne optræde i uhyre antal, helt op til 100.000 pr m2. Jordbundsdyrene er bl.a. karakteriseret ved, at deres hud er meget gennemtrængelig for vand, og derfor dehydrerer de meget hurtigt, hvis de fjernes fra deres trygge og fugtige omgivelser i jordbunden og udsættes for fri luft. Jordens vandforhold er således suverænt den vigtigste parameter for jordbundsfaunaens aktivitet og trivsel. Selvom jordbundsdyrene betragtes som landdyr, har de fysiologisk set større ligheder med ferskvandsdyr end man umiddelbart skulle tro. Den russiske videnskabsmand Ghilarov, indså dette allerede i 1949, hvor han foreslog, at jordbunden for mange grupper af hvirvelløse dyr har fungeret som en evolutionær mellemstation i udviklingen af vandlevende arter til “ægte” landlevende  hvirvelløse dyr.