Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dovenfluer, glansmyg og kvægmyg

Dovenflue / Foto: Ole Fogh Nielsen ©

I Den danske Rødliste 2019 er 3 arter af dovenfluer, 7 arter af glansmyg og 22 arter af kvægmyg blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Alle behandlede arter af dovenfluer, glansmyg og kvægmyg betragtes som en del af den danske natur, og det har været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 32 arter.

Dovenfluerne, glansmyggene og kvægmyggene er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Per Stadel Nielsen.

Bedes citeret: Wiberg-Larsen, P., 2019. Dovenfluer, glansmyg og kvægmyg. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.  

Foto ovenfor: Sialis nigripes. Ole Fogh Nielsen © 

32Danske arter
32Behandlede arter
32Rødlistevurderede arter
10Rødlistede arter
3Truede arter
0Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 31 % rødlistede (10 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 9 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af dovenfluer, glansmyg og kvægmyg, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 32 rødlistevurderede arter er:

  • ingen arter regionalt regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR) eller truet (EN).
  • 3 arter (9 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. De pågældende arter er alle kvægmyg. Arterne, Simulium latipes, S. posticatum og S. rostratum er hver især kun kendt fra 1-2 vandløb, men synes ikke at have været mere udbredte tidligere.
  • 1 art (3 %) næsten truet (NT), hvilket betyder, at den er tæt på at opfylde kriterierne for at være truet (kritisk truet, truet eller sårbar). Arten, glansmyggen Ptychoptera scutellaris, der p.t. kun er kendt fra 6 lokaliteter i Jylland og på Sjælland (alle steder med grundvandsudstrømning).
  • 6 arter (19 %) uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Samtlige arter er kvægmyg, for hvilke der enten mangler sikre data i form af larvefund, eller hvor arterne i deres larvestadium ikke kan adskilles morfologisk fra mere almindelige arter. Eksempler er Simulium aureum og S. intermedium.
  • 22 arter (69 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Eksempler er dovenfluen Sialis fuliginosa, som er udbredt i primært mindre vandløb landet over, glansmyggen Ptychoptera minuta, som ligeledes forekommer over hele landet, men i små lavvandede damme eller langs sumpede søbredder, samt kvægmyggen Simulium noelleri, som findes over hele landet og primært i vandløb, som afvander søer/damme.


Figur 1, dovenfluer.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af dovenfluer (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske kvægmyg er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 23 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 24 arter (Stoltze og Pihl 1998), mens kvægmyggene ikke blev behandlet i Rødliste 2010 (Wind og Pihl 2010). De danske dovenfluer og glansmyg er rødlistevurderet for første gang i Rødliste 2019.

Det har således ikke været muligt at sammenligne rødlistevurderingerne i Rødliste 2019 med Rødliste 2010 for denne artsgruppe.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For dovenfluerne, glansmyggene og kvægmyggene er trenden for 10 rødlistede arter vist i Figur 3 og den er ukendt for alle arterne.

Figur 3, dovenfluer. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for dovenfluer, glansmyg og kvægmyg er vist i figuren til venstre (for 10 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

I Danmark er de tre grupper helt knyttet til akvatiske levesteder (enten strømmende eller stillestående vand) under deres larvestadium, ligesom pupper af glansmyg og kvægmyg også forekommer i vand. Dovenfluer derimod forpupper sig på land, tæt på vandet, hvor de levede som larver. De voksne af samtlige tre grupper lever alle på land, men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Nogle arter, især visse kvægmyg, flyver dog langt omkring i ”jagt” på egnede akvatiske levesteder eller føde (hunnerne af flere kvægmyggearter suger blod af fugle og pattedyr).

Dovenfluerne, hvoraf ingen er rødlistede, er for to af de danske arters vedkommende udelukkende knyttet til strømmende vand og findes hhv. i mindre bække og større åer. Den sidste art, almindelig dovenflue, forekommer i både vandløb, søer og damme. Larverne er typisk knyttet til blød, siltet/mudret bund.

Flertallet (alle kvægmyg) af de rødlistede arter (kategorierne sårbar, VU eller næsten truet, NT) er helt knyttet til vandløb (bække eller store vandløb). Det samme gælder gruppen som helhed, hvor samtlige arter er knyttet til strømmende vand og findes i hele spektret fra kildebække til vores største vandløb. Arterne lever hæftet til faste overflader i form af sten, grene og ikke mindst undervandsplanter.

Den eneste anden rødlistede art (som næsten truet, NT), glansmyggen P. scutellaris, forekommer i væld med svag gennemstrømning af grundvand. Ligeledes skal bunden være siltet og blød, således at larverne kan grave sig ned. Andre glansmyg forekommer ligeledes på blød bund. Vore tre arter af underslægten Paraptychoptera forekommer knyttet til strømmende vand i kilder/vandløb, mens de øvrige arter er knyttet til stillestående vand.

Slynget vandløb / Foto: Peter Wind ©

I larvestadiet er dovenfluer, glansmyg og kvægmyg knyttet til strømmende eller stillestående vand. De voksne individer lever alle på land, men typisk i nærheden af de vandområder, hvor de stammer fra. Foto: Peter Wind ©

Figur 4a, dovenfluer. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af dovenfluer (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, dovenfluer. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af dovenfluer (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede kvægmyg, som alle er knyttet til vandløb (de tre arter kategoriseret som sårbare, VU) er potentielt truet af ændringer i de fysiske forhold (regulering, grødeskæring, opgravning af bundmateriale, vandindvinding) samt af forurening (urenset spildevand, insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke at være specielt aktuelle for de pågældende arter. Den ene art af glansmyg (kategoriseret som næsten truet, NT), der primært er knyttet til vældpræget, svagt strømmende vand, er potentielt truet at fysiske ændringer. Der kan fx være tale om opgravning af vældene eller ændring af de hydrologiske forhold ved vandindvinding eller dræning. Der er dog konkrete indikationer om aktuelle trusler for arten.

Mere om dovenfluer

Antal arter i Danmark

Artsgruppen dovenfluer, glansmyg og kvægmyg er en samling af insektfamilier knyttet til ferskvand. Dovenfluerne dækker over arter fra ordenen dovenfluer, der er repræsenteret ved én familie (Sialidae) i Danmark og omfatter i alt 3 arter (se allearter.dk), hvoraf én enkelt art har dansk navn. Glansmyg og kvægmyg tilhører ordenen tovinger, der sammen med biller og årevinger hører til de artsrigeste dyreordener i Danmark med næsten 5000 arter. Tovingerne inddeles i de to underordener myg og fluer (herunder også svirrefluer, der behandles for sig). Familierne glansmyg og kvægmyg ”tilhører” myggene, hvor glansmyggene omfatter 7 arter og kvægmyggene 23 arter.

Hvad er en dovenflue?

Dovenfluer er nære slægtninge til netvingerne. De gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Larverne har en veludviklet hovedkapsel med kraftige kindbakker, veludviklede ben på forkroppen, og trådformede gæller på bagkroppens led. Mens larven lever i ferskvand (vandløb, søer, damme), foregår forpupningen på land i fugtig jord, hvor larven bygger er puppekammer. Larvernes føde er andre smådyr, suppleret med fint dødt organisk stof i deres første stadium.

De voksne dovenfluer kendes på deres taglagte, klare vinger, med meget tydelige mørkfarvede nerver. Vingefarven er brunlig. Dyrene er dagaktive, især i varmt solrigt vejr. De er dårlige flyvere og fremtræder ret klodsede. De tager ikke føde til sig og lever kun 1-2 uger. Forud for parringen kommunikerer kønnene ved at udsende vibrationssignaler ved hjælp af bagkropsbevægelser. Desuden udsender hunnen feromoner, som kan lokke adskillige hanner til. Æggende lægges i et enkelt pladeformet lag, hvor de står opret side ved side. Ægmasserne placeres på genstande som rager ud over vand, således at de nyklækkede larver kan ”drysse” ned i dette. De voksne er fremme maj-juni. Larverne er 2 år om at blive fuldvoksne.

Om tovinger

Alle Tovinger gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Som navnet antyder, er ordenen kendetegnet ved, at de voksne individer kun har to vinger, idet det bageste vingepar, som ellers normalt findes hos insekter, er blevet reduceret til to svingkøller, som er små kølleformede balanceorganer, der stabiliserer flyvningen. Hos nogle arter er begge vingepar dog helt bortreducerede. Larverne er alle uden leddelte ben, som man fx finder det hos biller og vårfluer. Enkelte grupper larver har ”falske” fødder på for- og/eller bagkrop (fx dansemyg), men de fleste mangler også disse. Derudover forekommer tre hovedtyper af larver, (i) de med veludviklet hovedkapsel og hos flere grupper lange antenner (fx stikmyg, dansemyg, sommerfuglemyg, glansmyg, kvægmyg), (ii) de med delvist reduceret hovedkapsel, som kan trækkes ind i forkroppen (fx hos stankelben), og (iii) de hvor hovedet stort set er reduceret til de munddel bærende strukturer, som holdes skjult inde i forkroppen.

Repræsentanter fra mindst 24 tovinge-familierne har larvestadier, der primært er tilknyttet det akvatiske miljø. Det gælder således glansmyg og kvægmyg, men fx også dansemyg og stikmyg. Alle voksne individer lever på land. Med så mange familier og arter rummer gruppen en helt fantastisk stor formmæssig variation.

Hvad er en glansmyg?

Voksne glansmyg minder meget om stankelben. Vingerne er længere end kroppen, glasklare, evt. med sorte pletter, og med tydelige nerver. Svingkøllerne har et lille vedhæng ved basis. Kroppen er sort, hos nogle arter med gul-orange bånd. Benene er lange. Larverne har veludviklet hovedkapsel med meget korte følehorn. Kroppen er cylindrisk, hvor bagkroppens 1.-3. led bærer ”falske” fødder på undersiden, og 1.-5. led har tydelige ringe. Mest markant er et langt, teleskopagtigt, ånderør i bagenden. Dette er meget langt hos arter fra stillestående vand. Det benyttes til ånding af atmosfærisk luft via vandhinden. Hos arter fra vandløb (underslægten Paraptychoptera) er ånderøret relativt kort og arterne ånder primært via huden. Larverne lever af fint dødt organisk stof (detritus) og bakterier, hvor de sidder med hovedet nedad i fint sediment (mudder) og ånderøret stikkende op til vandoverfladen. Larverne forekommer derfor på ganske lavt vand, dvs. nær bredden af vandløb, søer, damme og vandhuller. Larverne af et par af vandløbsarterne kan dog træffes på fastere bund og dybere vand. De voksne indtager nektar og vand og lever formodentlig kun kort tid. Arterne har alle en 1-årig livcyklus.

Hvad er en kvægmyg?

De voksne fremtræder ret kraftige, lidt ”pukkelryggede”, med brede vinger, og korte følerhorn. Kroppen er typisk mørk, sort til gråsort. Benenes bagfødder har typisk hvide-gule bånd. Både hanner og hunner har en slags sugesnabel. Hannerne tager nektar til sig. Det samme gør hunnerne, men hos flere arter suppleres med blod fra fugle og pattedyr. De sidste flyver ofte langt omkring i jagt på ”bytte”. Larverne er meget karakteristiske, med aflang krop, der er bredest mod basis, og hvor der også findes en ring af fine kroge. De sidste benyttes til fastholdelse: krogene fæstnes i en klat silke, som larven anbringer på et fast underlag. Hovedet bærer fjerformede faner, hvis fineste børster fungerer som filtre for fine, mikrometer-store partikler (bl.a. bakterier), som strømmen i vandløbene fører med sig, og som er den vigtigste føde. Larverne kan dog også spise langt større fødeemner, som ”græsses” fra de faste overfalder, hvorpå larverne sidder. Puppen har lange gælletråde på forparten og sidder beskyttet i en ”sutsko”-lignende kokon af silke, spundet fast til underlaget. Alle arter er afhængige af vandbevægelse, og findes udelukkende i vandløb. De findes i alle typer strømmende vand fra kilder til de største vandløb. Enkelte arter foretrækker især afløb fra søer. Nogle arter har kun én generation om året, mens andre kan have flere.

Klassifikation

Rige

Dyreriget

Række

Leddyr

Underrække

KlasseInsekter

Orden

Dovenfluer, tovinger

OverfamilieGlansmyg, kvægmyg (tovinger)

Referencer

  • allearter.dk
  • Anderson, H. (1997) Diptera, Ptychopteridae, Phantom Crane Flies. I: A. Nilsson (Ed.), Aquatic insects of North Europe. A taxonomic handbook. Vol. 2. – Stenstrup (Denmark), pp. 193207
  • Jensen, F. (1997) Diptera, Simuliidae, Blackflies. I: A. Nilsson (Ed.), Aquatic insects of North Europe. A taxonomic handbook. Vol. 2. – Stenstrup (Denmark), pp. 209-239
  • Meinander, M. (1997) Megaloptera, Sialidae, Alder Flies. I: A. Nilsson (Ed.), Aquatic insects of North Europe. A taxonomic handbook. Vol. 1. – Stenstrup (Denmark), pp. 105-110
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Almindelig dovenflue / Foto: N. Sloth, Biopix
Almindelig dovenflue (Sialis lutaria), larve. Vidt udbredt og almindelig, med forekomst i vandløb, søer og damme. Arten er henført til kategorien livskraftig (LC).
Foto: N. Sloth, Biopix ©

Dovenflue nigripes / Foto: O. Fogh NielsenDovenfluen Sialis nigripes findes primært i en række større jyske vandløb, men har også været kendt fra Odense Å på Fyn. Arten synes ikke at være i tilbagegang og er henført til kategorien livskraftig (LC).
Foto: O. Fogh Nielsen©

Dovenflue / Foto: J. Madsen ©
Ptychoptera contaminata er en vidt udbredt art i glansmygfamilien, der forekommer langs bredden af damme, grøfter, kanaler. Arten er dokumenteret på 175 lokaliteter, men antallet vurderes at være langt større. Den er rødlistet som livskraftig (LC).
Foto: J. Madsen, Biopix ©