Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gællefødder

Gællefødder / Foto: Jørgen Olesen ©

I Den danske Rødliste 2019 er 6 arter af gællefødder blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Gællefødderne omfatter en lang række meget forskelligartede former for krebsdyr og findes i både limniske og marine miljøer. Størstedelen af de danske arter af gællefødder tilhører dafnierne (underorden Cladocera), og er endnu ikke vurderet efter IUCN’s rødlistekriterier, selvom flere arter er sjældne og findes i typer af vandsamlinger, der er negativt påvirkede af menneskelige aktiviteter og klimaændringer. Den del af de danske gællefødder, der er vurderet, omfatter de arter der i ældre litteratur omtales som ”bladfødder” og som alle er tilknyttet udtørrende småvande. Alle seks arter af gællefødder betragtes som en del af den danske natur, og det har været relevant at rødlistevurdere dem alle.

Gællefødderne er rødlistevurderet af Jakob Damgaard og kvalitetssikret af Peter Wiberg-Larsen.

Bedes citeret: Damgaard, J., 2019. Gællefødder. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.  

Foto ovenfor: Lynceus brachyurus. Jørgen Olesen ©

109 Danske arter
6Behandlede arter
6Rødlistevurderede arter
4Rødlistede arter
3Truede arter
0Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 4 ud af 6 rødlistede og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør halvdelen af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede og truede arter af gællefødder, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. Dette skyldes, at de udtørrende småvande som dyrene lever i og som opstår efter afsmeltning af sne og is om foråret, eller som følge af kraftige regnbyger om sommeren og efteråret, er særdeles udsatte for menneskelige og miljømæssige påvirkninger.

Af de 6 rødlistevurderede arter er:

  • 3 arter sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om Muslingeskalkrebs (Lynceus brachyurus) der på trods af en vis eftersøgning på tidligere levesteder kun er blevet genfundet i enkelte damme i Jægersborg Dyrehave samt blev nyfundet i Vesterlyng ved Kalundborg i 2018. De to lokaliteter, hvor arten findes i dag, vurderes ikke umiddelbart at være truede, men tilgroning, gødskning og forurening bør undgås. Efterårsdamrokke (Triops cancriformis) har været kendt fra Amager, Langeland samt Agger i Nordjylland, men det har fortrinsvis drejet sig om gamle fund, og arten var tæt på at være formodet uddød i landet. Imidlertid dukkede den helt uventet op på et militært øvelsesområde ved Antvorskov Kaserne ved Slagelse i 2014, og har etableret en stor bestand på lokaliteten. En lignende situation gør sig gældende for sommerfereje (Branchipus schaefferi), der dukkede op som ny art for Danmark på Kulsbjerg Øvelsesterræn ved Vordingborg i sommeren 2017, og siden er blevet fundet i antal på lokaliteten i efteråret 2019. For både efterårsdamrokke og sommerfereje gælder det, at de to lokaliteter, hvor arterne i dag findes, ikke vurderes at være truede så længe den nuværende ekstensive drift af områderne opretholdes, herunder kørsel med tunge køretøjer, der kan sørge for at nye vandfyldte hjulspor kan etableres og dyrenes hvileæg kan spredes. De tre arters trusselskategori er således begrundet i de få lokaliteter hvor de lever.
  • 1 art uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af dens risiko for at uddø. Det drejer sig om efterårsfereje (Tanymastix stagnalis) der kun kendes fra mere end 50 år gamle fund fra Råbjerg Mile i Nordjylland samt Simested Ådal i Midtjylland. Arten er i forrige århundrede fundet gentagne gange i udtørrende småvande sydøst for Råbjerg Mile, og fundene er blevet gjort både sommer og efterår. Områdets hydrologi er overordentlig dynamisk, og der vurderes ikke at være noget til hindring for at efterårsfereje stadig forekommer der, men der mangler dokumentation for artens fortsatte tilstedeværelse herhjemme. Arten bør også eftersøges i den danske del af Vadehavet, idet den er fundet på øen Sylt i den tyske del af Vadehavet, og desuden bør den undersøges i vandfyldte klippesprækker på Bornholm da den kendes fra sådanne levesteder i bla. Sverige. Indtil der foreligger nye fund af efterårsfereje vil arten blive henregnet til kategorien utilstrækkelige data (DD).
  • 2 arter livskraftige (LC) og er dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Det gælder Forårsfereje (Eubranchipus grubii), der findes spredt i Nordøstsjælland, i Ulvshave Skov på Møn og ved Svendborg på Fyn. Arten er desuden blevet angivet fra flere hidtil upåagtede bestande i Nordskoven på Als i 2019. Forårsfereje forekommer i udtørrende småvande i løvskove, hvor arten gerne er talrigt til stede inden løvspring. Selvom forårsfereje på grund af sit samlede udbredelses- og forekomstareal må vurderes som livskraftig, så skal man være opmærksom på de enkelte bestande, der gerne er isolerede og nemt kan ødelægges ved opfyldning eller tilgroning. Den anden art er forårsdamrokke (Lepidurus apus), der kendes fra flere spredte kystnære lokaliteter med overdrevskarakter på Sjælland, bl.a. Jægersborg Dyrehave nord for København, Asnæs Dyrehave ved Kalundborg og Knudshoved Odde ved Vordingborg foruden Himmelev ved Roskilde og Bidstrup Hegn ved Farum. Arten forekommer i lysåbne og lavvandede vandsamlinger, og den vurderes ikke at være truet så længe tilgroning, gødskning og forurening af dens levesteder undgås.

Muslingeskalkrebs / Foto: Jørgen Olesen ©
Muslingeskalkrebs (Lynceus brachyurus) lever i udtørrende småvande på usprøjtede og ugødede arealer med overdrevskarakter. Arten var gennem en lang årrække udelukkende kendt fra det nordøstlige Sjælland, men dukkede i foråret 2019 op i Vestsjælland. Den kan pga. sin ringe størrelse på få mm nemt overses eller forveksles med en dafnie. Eftersom arten i dag kun med sikkerhed findes på to lokaliteter, henregnes den til rødlistekategorien sårbar (VU). De danske bestande optræder nær nordvestgrænsen for artens naturlige udbredelse.
Foto: Jørgen Olesen ©


Figur 1, gællefødder.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af gællefødder (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske gællefødder er rødlistevurderet i Rødliste 2010 hvor fem arter blev behandlet (Damgaard 2010).

I Rødliste 2019 har tre rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de tre arter er en art tildelt en mindre truet kategori (Tabel 1), men den vurderes ikke at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det drejer sig om forårsdamrokke (Lepidurus apus), der tidligere blev vurderes som sårbar (VU) ud fra det ringe antal lokaliteter og fund, der var kendt på daværende tidspunkt. Selvom der ikke er dukket nye lokaliteter op siden sidst, så har efterfølgende undersøgelser vist sig, at arten godt kan være talrigt til stede på disse lokaliteter i enkelte år og den er derfor henført til livskraftig (LC).

Tilsvarende er to arter vurderet mere truet end i 2010, men det vurderes ikke at være reelle ændringer. Det drejer sig om efterårsdamrokke (Triops cancriformis) der ved rødlistevurderingen i 2010 kun var kendt fra spredte, men gamle fund, og derfor rødlistevurderet som utilstrækkelige data (DD). Arten dukkede imidlertid op i antal ved Antvorskov Kaserne i 2014 hvor den siden har vist sig at være både udbredt og talrig, men eftersom den kun kendes fra denne ene lokalitet, er den nu vurderet som sårbar (VU). Den anden art der har ændret sin status fra utilstrækkelige data (DD) til sårbar (VU) er muslingeskalkrebs (Lynceus brachyurus). Arten er forholdsvis lille (max 6 mm) og overses derfor nemt, hvilket var grunden til den tidligere vurdering som utilstrækkelige data (DD). Alligevel har en relativt målrettet eftersøgning på både tidligere kendte og potentielt nye levesteder kun påvist den på to lokaliteter i Danmark, hvoraf den ene, Jægersborg Dyrehave nord for København, var kendt i forvejen, mens den anden, Vesterlyng ved Kalundborg, først blev opdaget i 2018. På grund af det lille antal lokaliteter hvor muslingskalkrebs forekommer vurderes den derfor som sårbar (VU).

Der er ikke beregnet et rødlisteindeks for gællefødderne, da der kun er en art der opfylder betingelserne for at indgå i beregningerne. Det er forårsfereje, der er vurderet livskraftig (LC) i både Rødliste 2010 og Rødliste 2019.

Tabel 1, gællefødder. Krydstabel over rødlistekategorier for gællefødder i den nuværende (Rødliste 2019 med seks behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med fem behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Gællefødder Tabel 1

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For gællefødderne er trenden for fem arter vist i Figur 3. Her fremgår, at en art er stabil, mens udviklingen er ukendt for de resterende fire. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for gællefødderne overvejende er ukendte.

Figur 3, gællefødder. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for gællefødder er vist i figuren til venstre, og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Alle danske arter af gællefødder er knyttet til ferske vandområder i alle stadier af deres livscyklus.

Samtlige af de rødlistevurderede arter er knyttet til stillestående og udtørrende (temporære) damme og pytter. Typisk er der tale om vandsamlinger som kun fører vand om vinteren og det tidlige forår. Et par arter er dog knyttet til vandsamlinger, som også opstår om sommeren i forbindelse med kraftige regnskyl. En betydelig del af disse temporære levesteder forekommer i naturlige ådale. Ydermere er dammene/pytterne beliggende lysåbent (fx i græsland), herunder i lysninger i skov. Nogle arter kræver formodentlig en lang tidshorisont af kontinuitet på levestedet. Arterne er tilpasset det tidsbegrænsede levested ved at have tørkemodstandsdygtige æg, samt en meget hurtig udvikling (1-2 måneder). Til forskel er de ikke vurderede gællefødder især tilknyttet permanente vande (søer, damme, og havet). 

Vandhul med græsning / Foto: MST ©
De rødlistede gællefødderne lever i stillestående og udtørrende vandhuller beliggende i lysåbne landskaber, herunder i lysninger i skov. Foto: MST, Nykøbing ©

Figur 4, gællefødder. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af gællefødder (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede gællefødder er først og fremmest truede af forringelser og tab af levesteder.

Udover direkte ødelæggelser af levestederne i form af opfyldning og opdyrkning så kan ændringer af de hydrografiske forhold forhindre dannelsen af småvande der eksisterer længe nok til at dyrene kan fuldføre deres udvikling men samtidig så kort tid, at hvileæggene kan nå at udtørre. Tilgroning, overskygning, og ændringer i vandets lysforhold, surhedsgrad og næringsindhold kan også være en trussel imod dyrenes fortsatte eksistens.

Mere om gællefødder

Antal arter i Danmark

Ordenen gællefødder (Branchiopoda) omfatter i alt 109 danske arter, hvoraf damrokker (Notostraca) omfatter 2 arter, ferejer (Anostraca) 3 arter, og muslingeskalkrebs (Laevicaudata) 1 art. Samtlige af de sidst nævnte har danske navne (se allearter.dk). Derimod er resten af gællefødderne, som omfatter ”daphnier” (ordenerne Anomopoda, Ctenopoda og Onychopoda) ikke behandlet.

Om artsgruppen

Gællefødder er krebsdyr, som opstod for mindst 490 mio. år siden. Deres ben bærer som navnet angiver gæller, som endda kan forekomme på munddelene. Antallet af benpar er stort hos damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs og har givet dem navnet ”bladfødder”, mens antallet er væsentligt lavere hos dafnierne. Gællefødder har desuden såkaldt sammensatte øjne og for manges vedkommende (damrokker, muslingeskalkrebs og dafnier) et skjold (carapax); dette mangler dog hos ferejer. Antennerne medvirker til svømning hos muslingeskalkrebs men de omdannede antenner hos hanner af ferejer bruges til at gribe og fastholde hunnen under parringen. Hos damrokker er antennerne reducerede.

Damrokkerne med deres store skjold og bagkrop med lange haletråde har mht. udseende været stort set uændrede siden Trias. De er de største gællefødder, og lever i udtørrende vandsamlinger eller langs bredden af arktiske søer. Dyrene er knyttet til bunden, hvor de lever som rovdyr af orme, insektlarver og andre krebsdyr.

Ferejer har et markant hoved, typisk 20 kropsled og 11 bladformede svømmeben. Mest karakteristisk er, at de svømmer på ryggen og frit i vandet, mens de filtrerer dette for fødepartikler (især alger). Enkelte arter tåler ekstremt høje koncentrationer af salt og forekommer i såkaldte saltsøer.

Muslingeskalkrebs har ligesom dafnier et todelt skjold (holdt sammen af en kraftig muskel) og har desuden talrige kropsled (hver med et gællebærende benpar), som aftager i størrelse mod bagenden. De kan minde om store dafnier, men har en anderledes tumlende svømning, hvorimod dafnierne mere bevæger sig i hop. Muslingeskalkreb lever af alger som filtreres fra vandet.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Leddyr
Underrække
KlasseKrebs
OrdenGællefødder

Referencer

  • allearter.dk
  • Damgaard, J., 2010. Damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Efterårsdamrokke / Foto: Peter Leth ©
Efterårsdamrokke (Triops cancriformis) var tidligere ret udbredt med fund i flere dele af landet, og blev efter knap et århundredes genfundet i 2014 på et militært øvelsesterræn i Sydvestsjælland, hvor arten har en stor bestand. Efterårsdamrokke er knyttet til udtørrende småvande, der fyldes efter kraftige regnbyger i løbet af sommer og efterår. Eftersom efterårsdamrokke kun kendes fra denne ene lokalitet henføres den til rødlistekategorien sårbar (VU).
Foto: Peter Leth ©

Sommerfereje / Foto: Jan Gregor ©
Sommerfereje (Branchipus schaefferi) blev første gang fundet i sommeren 2017 på et militært øvelsesterræn på Sydsjælland, og arten er genfundet i antal på lokaliteten i efteråret 2019. Sommerfereje er knyttet til udtørrende småvande, der fyldes efter kraftige regnbyger i løbet af sommer og efterår, og æggene kan overleve længere tids udtørring. Eftersom sommerfereje kun kendes fra denne ene lokalitet henføres den til rødlistekategorien sårbar (VU). Arten er nær nordgrænsen for sin naturlige udbredelse, og bestanden er den eneste i Norden.
Foto: Jan Gregor ©


Forårsfereje / Foto: Mogens Holmen ©
Forårsferejen (Eubranchipus grubei) er kendt fra Sjælland og sydlige Fyn. Den er ikke almindelig, men forekommer stabilt på et relativt stort antal lokaliteter. Den er derfor henført til kategorien livskraftig (LC). Arten er knyttet til ”forårsvandpytter”.
Foto: Mogens Holmen©