Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Slørvinger

Perlodes Microcephala / Foto: Niels Sloth, Biopix ©

I Den danske Rødliste 2019 er alle 25 arter af slørvinger blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Alle arter af slørvinger betragtes som en del af den danske natur og det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 25 slørvingearter.

Slørvingerne er rødlistevurderet af Peter Wiberg-Larsen og kvalitetssikret af Jens Skriver.

Bedes citeret: Wiberg-Larsen, P., 2019. Slørvinger. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.  

Foto ovenfor: Perlodes Microcephala. Niels Sloth, Biopix ©

25Danske arter
25Behandlede arter
25Rødlistevurderede arter
6Rødlistede arter
2Truede arter
3Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 24 % rødlistede (6 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 8 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede og truede arter af slørvinger, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 25 rødlistevurderede arter er:

  • 3 arter (12 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Arterne er historisk kun kendt fra 1-2 vandløb og ingen af dem (fx Dinocras cephalotes) med sikkerhed fundet inden for de seneste 60 år.
  • Ingen arter kritisk truet (CR) eller truet (EN), mens to arter (8 %) er sårbare (VU) og har således potentielt stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx kendes Siphonoperla burmeisteri i dag kun fra ét vandsystem (Vidå).
  • 1 art (4 %) næsten truet (NT), hvilket betyder, at den er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Arten, Protonemoura hrabei, kendes således kun fra få grundvandsfødte vandløb i Jylland.
  • 19 arter (76%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Eksempler er Nemoura dubitans (knyttet til sumpkilder), som har vist sig langt mere udbredt og almindelig end tidligere antaget, samt Leuctra fusca, som er vidt udbredt i størstedelen af landet og i betydelig fremgang.


Figur 1, slørvinger.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af slørvinger (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske slørvinger er rødlistevurderet i flere runder. I Rødliste 1990 indgik således 25 arter (Asbirk og Søgaard 1991), i Rødliste 1997 (Stoltze og Pihl 1998) indgik ligeledes 25 arter, mens gruppen ikke blev behandlet i Rødlisten 2010 (Wind og Pihl 2010).

Det har således ikke været muligt at sammenligne rødlistevurderingerne i Rødliste 2019 med Rødliste 2010 for denne artsgruppe.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

En del arter tilknyttet vandløb er gået markant tilbage inden for de seneste hundrede år, men flere har genvundet det tabte terræn i løbet af de seneste ca. 20-30 år, primært pga. generelt forbedret vandkvalitet (reducerede udledninger af organisk stof).

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For slørvingerne er trenden for tre rødlistede arter vist i Figur 3. Således er ingen af arterne i fremgang eller tilbagegang, to arter er stabile og for en art er trenden ukendt. Det vurderes således, at slørvingerne overvejende er stabile.

Figur 3, slørvinger. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for slørvinger er vist i figuren til venstre (for blot 3 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

I Danmark er slørvingernes ungdomsstadier knyttet til akvatiske levesteder, mens de voksne opholder sig på land men i nærheden af vandområder.

Alle rødlistede arter af slørvinger (kategorierne sårbar, VU og næsten truet, NT) er knyttet til vandløb, nemlig kildebække eller mellemstore/store vandløb. De findes enten i vegetationen nær bredden, hvor strømmen er svag, eller i hurtigt strømmende vand på stenet/gruset bund. De øvrige rødlistevurderede arter optræder ligeledes fortrinsvis i vandløb, idet et par arter også optræder i søers bredzone eller i damme, mens en enkelt art findes i sumpkilder. 

De forsvundne arter var knyttet til mellemstore, hurtigt strømmende vandløb (D. cephalotes) eller store vandløb.

Kildevæld / Foto: Peter Wind ©

Alle rødlistede arter af slørvinger er knyttet til kildebække eller mellemstore og store vandløb. Nogle arter findes i vegetationen nær bredden, hvor strømmen er svag. Foto: Peter Wind ©

Figur 4a, slørvinger. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af slørvinger (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, slørvinger. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af slørvinger (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede slørvinger (reelt de tre arter kategoriseret som sårbar, VU og næsten truet, NT) er potentielt truet af ændringer i vandløbs fysiske forhold (regulering, grødeskæring, opgravning af bundmateriale, vandindvinding) og forurening (urenset spildevand, insekticider). De pågældende trusler vurderes dog ikke at være specielt aktuelle for de pågældende arter. Ligeledes burde arterne kategoriseret som forsvundne (RE) have egnede levesteder, såfremt de var i stand til at genindvandre.

Mere om slørvinger

Antal arter i Danmark

Ordenen Slørvinger tilhører 7 familier i Danmark, repræsenteret ved i alt 25 arter (se allearter.dk). Af disse har kun de 3 danske navne.

Om artsgruppen

Slørvinger er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie. Ungdomsstadiet, nymfen, har to haletråde og hos enkelte arter forekommer tråd-/pølseformede gæller på forkroppens underside. Nymferne inden for de fleste familier lever primært af fastsiddende mikroalger på sten/grus eller groft/fint dødt organisk stof (”detritus”), men kan tage dyrisk føde når de nærmer sig forvandlingen til voksne. Nymferne hos Perlidae og Perlodidae er dog primært rovdyr på andre hvirvelløse dyr. De voksne individer lever på land. De har to par klare vinger med meget tydelige nerver. I hvile holdes vingerne taglagt hen over bagkroppens rygside. De er relativt dårlige flyvere, og hannerne har hos enkelte arter stærkt reducerede vinger (og kan ikke flyve). Fødebiologien hos de voksne er dårligt kendt, men flere arter spiser alger på barken af træer og buske, mens de opholder inden for relativt kort afstand fra ynglestedet.

Slørvinger tilbringer langt det meste af deres liv som æg eller nymfer. Alle arter på nær to har én generation om året, mens Leuctra nigra og Dinocras cephalotes kræver hhv. 2 og 3-4 år for at nå voksenstadiet. Væksten er hos de fleste arter knyttet til vinterhalvåret. De voksne forekommer typisk, afhængigt af arten, i perioden januar – juni, men hos enkelte arter først om efteråret. Den enkelte voksne lever relativt kort tid (ned til få dage), dog længst (3-4 uger) hos arter med fødeoptagelse. Forud for parringen kommunikerer kønnene med hinanden via artsspecifikke bankelyde, frembragt ved at bagkroppen slås mod det underlag (fx en gren), som dyrene sidder på. Hunnerne lægger typisk deres æg i vand, fx ved at dyppe bagkropsspidsen.

Klassifikation

Rige

Dyreriget

Række

Leddyr

Underrække

KlasseInsekter

Orden

Slørvinger

Referencer

  • www.allearter.dk
  • Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. -Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54 (http://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf)
  • Wiberg-Larsen, P. (2019). Rødlistning af danske døgnfluer, slørvinger og vårfluer 2015-2017. Dokumentation for valg og anvendelse af data. Notat, 12 sider
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Dinocras cephalotes, foto: Aki Rinne©
Den nu regionalt uddøde (RE) slørvinge Dinocras cephalotes var Danmarks største slørvinge. Foto: Aki Rinne ©.

Protonemura hrabei (Biopix©)

Protonemura hrabei findes i enkelte jyske grundvandsfødte bække og er vurderet næsten truet (NT). Foto: JC Schou, Biopix ©.


Siphonoperla burmeisteri
er gået voldsomt tilbage siden 1900, og findes nu kun i Vidå-systemet. Arten er vurderet sårbar (VU). Foto: Aki Rinne ©.