Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vandtæger

Vandtæger / Foto Niels Sloth, Biopix ©

I Den danske Rødliste 2019 er 60 arter af vandtæger blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af vandtæger betragtes som en del af den danske natur, mens en enkelt art optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 59 af 60 vandtægearter.

Vandtægerne er rødlistevurderet af Jakob Damgaard og kvalitetssikret af Peter Wiberg-Larsen.

Bedes citeret: Damgaard, J., 2019. Vandtæger. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Foto ovenfor: Notonecta viridis og Velia caprai. Niels Sloth, Biopix ©

60 Danske arter
60Behandlede arter
59Rødlistevurderede arter
3Rødlistede arter
1Truede arter
0Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 5 % rødlistede (tre arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør blot en enkelt af de rødlistevurderede arter. Der er således en markant lavere andel af rødlistede og truede arter af vandtæger, end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 59 rødlistevurderede arter er:

  • 1 art (2 %) truet (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om bækbugsvømmer (Sigara hellensii), der tidligere har været vidt udbredt i Jylland og har levet på Fyn, men som i dag kun findes få steder i Sønderjylland.
  • 2 arter (4 %) uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af dens risiko for at uddø. Det drejer sig om bugsvømmeren (Hesperocorixa moesta) og dværgbugsvømmeren (Micronecta griseola). Begge arter er ikke genfundet i mange år, men de er vanskelige at bestemme og kan derfor nemt være overset eller sammenblandet med mere almindelige arter, hhv. brun bugsvømmer (Hesperocorixa castanea) og de to andre arter af dværgbugsvømmere (Micronecta minutissima og M. poweri). Desuden er de to arter tilknyttet almindelige naturtyper, der ikke vurderes særligt truede, og endelig er de begge almindelige og udbredte i vore nabolande.
  • 56 arter (95 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Andelen er meget stor ift. de øvrige artsgrupper, hvilket skyldes at mange vandtæger er vidt udbredte og almindelige. De er mindre afhængige af vandets iltindhold end andre dyregrupper, og har desuden særdeles gode spredningsevner.

En art (1,7 % af alle 60 vandtæger) er ikke relevant (NA) at vurdere, da den optræder tilfældigt eller er under etablering. Det drejer sig om bugsvømmeren Corixa affinis, der var forventelig i Danmark og blev fundet på Rømø i 2007.


Figur 1, vandtæger.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af vandtæger (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske vandtæger er rødlistevurderet i Rødliste 2010 hvor 59 arter blev behandlet (Damgaard 2010).

I Rødlisten 2019 har 4 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de fire arter er tre arter tildelt en mindre truet kategori, hvoraf kun en vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det gælder fx stor mosløber (Hebrus pusillus), der var rødlistet som truet (EN) i Rødliste 2010 på baggrund af, at arten tidligere var vidt udbredt, men kun var blevet genfundet på to lokaliteter og desuden vurderet som truet i Storbritannien. Arten er forholdsvis nem at genkende og en målrettet eftersøgning viste, at arten var væsentligt mere udbredt end hidtil antaget, hvorfor den er vurderet livskraftig (LC). Det er dog uvist om artens større udbredelse skyldes at den har spredt sig eller om den har været overset. En art (bækbugsvømmer, Sigara hellensii) er vurderet mere truet end i 2010 (fra sårbar til truet), men det vurderes ikke at være en reel ændring.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For vandtægerne indgår 55 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Vandtægerne scorer meget højt på rødlisteindekset med værdier på 0,989 og 1 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at næsten alle de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige.

Tabel 1, vandtæger. Krydstabel over rødlistekategorier for vandtæger i den nuværende (Rødliste 2019 med 60 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 59 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Vandtæger Tabel 1

Vandtæger Figur 2
Figur 2,
vandtæger. IUCN´s Red List Index (RLI) for vandtæger i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 55 arter i beregningen af RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).

Vandtæger Tabel 2

Tabel 2, vandtæger. Krydstabel over rødlistekategorier for vandtæger i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For vandtægerne er trenden for 5 rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår, at ingen af arterne vurderes at være i fremgang, 20 % er stabile og for 80 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for vandtægerne overvejende er ukendte.

De fleste arter af vandtæger trives i det danske landskab, og mange arter er under genindvandring og/eller kraftig spredning mod Nordvest og findes efterhånden udbredt i hele landet. Enkelte arter stiller særlige krav til deres levested og/eller har stærkt reduceret spredningsevne. Det drejer sig dels om arter tilknyttet store og mellemstore uregulerede vandløb, som har været i kraftig tilbagegang igennem forrige århundrede, og er forsvundet fra store dele af landet. Tilbagegangen vurderes dog som værende tilendebragt, og arterne vurderes i dag som stabile. Bækbugsvømmer (Sigara hellensii) er kendt fra grøfter og mindre vandløb med høj sedimentationsrate, gerne hvor disse løber igennem tørvemoser, formodes stadig at være i tilbagegang pga. hårdhændet oprensning, og da arten vurderes at have ringe spredningsmuligheder antages den at have vanskeligt ved at genindvandre. Endelig er mosebugsvømmer (Glaenocorisa propinqua propinqua) knyttet til større og dybe vandsamlinger i tørvemoser og råstofgrave med stejle bredder og uden en stor bestand af småfisk. Arten formodes at have gode spredningsevner, og kan fra kerneområderne sprede sig til nyetablerede vandsamlinger som temporære eller nyetablerede søer. Men hvis kerneområdet er under forandring, som det fx er tilfældet med Bøllemosen i Jægersborg Hegn, så risikerer arten at uddø fra et større område.

Figur 3, vandtæger. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for vandtæger er vist i figuren til venstre (for fire arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

De danske arter af vandtæger er knyttet til et bredt spektrum af ferske eller svagt brakke vandområder i alle stadier af deres livscyklus når undtages tilfældig spredning via flyvning. De semi-akvatiske tæger, også kaldet damtæger, lever på vandoverfladen hele deres aktive liv, men overvintrer på land. Enkelte arter af skøjteløbere (Gerridae) afsætter æg på planter og trærødder under vandet, og arter af bl.a. nåletæger (Hydrometridae) kan godt kan finde på at bevæge sig på landjorden eller blandt vegetationen i nogen afstand fra åbent vand. De akvatiske tæger, også kaldet de egentlige vandtæger, lever under vandoverfladen, enten svømmende eller krybende omkring. Samtlige af disse, på nær én, er afhængige af at kunne indtage luft fra atmosfæren.

Vandhul, skov og høj urtevegetation / Foto: Peter Wind ©

Vandtægerne lever i ferske eller svagt brakke vandområder i alle stadier af deres livscyklus. Foto: Peter Wind ©

Figur 4, vandtæger. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af vandtæger (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede vandtæger er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.

De fleste vandtæger er mindre afhængige af vandets iltindhold end andre dyregrupper, og har desuden særdeles gode spredningsevner. En del arter har dog en mere begrænset udbredelse, da de stiller særlige krav til deres levested og/eller har stærkt reduceret spredningsevne. Disse arter har været i kraftig tilbagegang igennem forrige århundrede og er forsvundet fra store dele af landet. Voldsomme ændringer af deres nuværende levesteder, i form af fx forureninger eller reguleringer, kan dog betyde at dyrene forsvinder fra endnu flere lokaliteter i fremtiden. Desuden kan den manglende kontakt imellem isolerede bestande medføre problemer med indavl på længere sigt. Dybvandstæge (Aphelocheirus aestivalis) og åskøjteløber (Aquarius najas) har begge været i rivende tilbagegang pga. udretninger, opstemninger og forurening af større vandløb i første halvdel af forrige århundrede, men tilbagegangen er tilendebragt de fleste steder og de fleste bestande vurderes at være stabile. Det gælder dog ikke bestanden af åskøjteløber i Stavis Å på det nordlige Fyn, som er øens eneste overlevende bestand, og som formodes at være tæt på at uddø pga. den ringe vandføring i åen om sommeren. Bækbugsvømmer (Sigara hellensii) er rødlistet som truet (EN) da den lever i grøfter og bække, der løber igennem tørvemoser samt langs sumpede bredder af vandløb, hvilket er levesteder, der er udsat for hårdhændet oprensning. Desuden formodes den at være dårlig til at sprede sig, hvilket bl.a. ses ved dens begrænsede udbredelse og den totale mangel på fund i lysfælder samt i stillestående vande. En del arter fra stillestående vande er knyttet til forholdsvis nyetablerede søer og vandhuller uden en større bestand af fisk og andefugle, og kan optræde talrigt i begyndelsen for så senere at forsvinde når successionen skrider frem. Disse arter er afhængige af at der til stadighed findes den slags ny- eller genetablerede levesteder som de kan etablere sig i.

Mere om vandtæger

Antal arter i Danmark

Ordenen tæger (Hemiptera: Heteroptera) omfatter i alt 566 danske arter, herunder 60 såkaldte ”vandtæger”. Disse består af to meget forskelligartede infraordener, Gerromorpha, som omfatter de semi-akvatiske tæger, også kaldet ”damtæger” (repræsenteret herhjemme af familierne åkandeløbere (Mesoveliidae – 1 art), dværgløbere (Hebridae – 2 arter), nåletæger (Hydrometridae – 2 arter), bækløbere (Veliidae – 4 arter) og skøjteløbere (Gerridae – 9 arter), som alle lever på vandoverfladen, og Nepomorpha, som omfatter de akvatiske tæger, også kaldet ”de egentlige vandtæger” (repræsenteret herhjemme af familierne skorpionstæger (Nepidae – 2 arter), bugsvømmere (Corixidae – 28 arter), dværgbugsvømmere (Micronectidae – 3 arter), dybvandstæger (Aphelocheiridae – 1 art), vandrøvere (Naucoridae – 1 art), rygsvømmere (Notonectidae – 6 arter) og dværgrygsvømmere (Pleidae – 1 art).

Samtlige arter af damtæger har danske arter, og det gælder også hovedparten af de egentlige vandtæger (se allearter.dk). Der arbejdes på at samtlige hjemmehørende arter får danske navne inden for en overskuelig årrække.

Om artsgruppen

Tægerne, og dermed også vandtægerne, er insekter med ufuldstændig forvandling. De har nymfestadier, hvor igennem de efterhånden som de vokser til kommer til at ligne det voksne insekt både i udeseende og levevis. De voksne har to par vinger, hvoraf det bageste, som benyttes til flyvning, er skjult under forvingerne. Disse er membranøse hos de semi-akvatiske tæger og to-delte hos de akvatiske tæger, med en hård skjoldformet del nærmest kroppen og en membranøs ydre del. Forvingerne holdes enten taglagte eller fladt hen over bagkroppen. Hos enkelte arter forekommer vingeløse individer, men langt de fleste arter flyver omkring for at finde ny egnede leve-/ynglesteder. Tæger har generelt en snabel, dannet af munddelene (mandibler, maxiller), som typisk anvendes til at suge saft af planter eller andre dyr. Dette sidste gælder næsten samtlige familier af vandtæger, som altså er rovdyr. Bugsvømmerne afviger fra dette mønster ved at kunne spise fast føde. Og selvom de også primært udnytter dyrisk føde (og enkelt underfamilie udelukkende dette), består føden også af alger og detritus (dødt organisk stof).

Skøjteløberne bevæger sig på den ”seje” vandhinde, hvilket kræver særlige fysiske tilpasninger. Rygsvømmere, bugsvømmere, dybvandstæger og vandrøvere har bagben med svømmehår beregnet til svømning. De skal alle til vandoverfladen ind imellem for at indtage luft (ilt). Dybvandstægen har dog en særlig ”gælle” i form af et tyndt luftlag fastholdt af talrige, tætsidder små hår, hvorigennem der hentes ilt direkte fra vandet; den skal derfor yderst sjældent til overfladen for at sikre en frisk iltforsyning. Skorpionstægerne har ånderør, som stikkes op i vandoverfladen.

Frembringelse af lyd er vidt udbredt blandt vandtægerne (bugsvømmere, rygsvømmere, vandrøvere, skorpionstæger). Lyden dannes ved at dyrene gnider bestemte dele af kroppen mod hinanden. Ligeledes har de strukturer, som muliggør modtagelse af lydsignalerne. Formålet er kommunikation i forbindelse med parring.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Leddyr
Underrække
KlasseInsekter
OrdenTæger

Referencer

  • allearter.dk
  • Damgaard, J., 2010. Vandtæger. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Mosebugsvømmer / Foto: Per Sloth, Biopix ©
Mosebugsvømmer (Glaenocorisa propinqua propinqua) er knyttet til større, vandsamlinger med stejle brinker og med få eller ingen fisk, så som råstofgrave (tørvegrave, brunkulslejer og grusgrave) samt udtørrende klit- og hedesøer. Arten forekommer spredt i Syd-, Vest- og Nordjylland, men er meget sjælden uden for dette område, og er muligvis forsvundet fra sit sidst kendte levested på Sjælland. Eftersom bestandsudviklingen i dag synes stabil henføres mosebugsvømmer i dag til rødlistekategorien livskraftig (LC). Foto: Niels Sloth/Biopix ©


Bægbugsvømmer / Foto: Niels Sloth, Biopix ©
Bækbugsvømmer (Sigara hellensii) lever ved sumpede bredder af langtsomtflydende vandløb og grøfter. Arten var tidligere udbredt i store dele af Jylland samt på Fyn, men kendes i dag kun fra det sydligste Sønderjylland. Eftersom bestandsudviklingen vurderes at være fortsat negativ henføres bækbugsvømmer til rødlistekategorien truet (EN)Foto: Niels Sloth/Biopix ©

Åskøjteløber / Foto: Niels Sloth, Biopix ©
Åskøjteløber (Aquarius najas) lever på uregulerede og skovomkransede vandløbsstrækninger og undtagelsesvis på rent-vandede søer samt nær afløbet fra disse. Arten var tidligere vidt udbredt i Jylland og på de større øer, men forekommer i dag kun på udvalgte strækninger af større jyske åer, samt Stavis Å på Fyn og Køge Å på Sjælland. Bestandsudviklingen vurderes at være stabil, hvorfor arten henføres til rødlistekategorien livskraftig (LC)Foto: Niels Sloth/Biopix ©