Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Snudebiller

Snudebiller / Fotos: Ole Martin ©

I Den danske Rødliste 2019 er 604 arter af snudebiller blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af snudebiller betragtes som en del af den danske natur, men 21 optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 580 af 604 snudebillearter.

Snudebillerne er rødlistevurderet af Hans Gønget og kvalitetssikret af Jan Pedersen.

Bedes citeret: Gønget, H., 2019. Snudebiller. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Curculio gladium og Ceutorhynchus geographicus. Ole Martin ©

624Danske arter
604Behandlede arter
580Rødlistevurderede arter
120Rødlistede arter
96Truede arter
15Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 21 % rødlistede (120 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 17 % af de rødlistevurderede snudebillearter. Der er således en noget mindre andel af rødlistede truede arter af snudebiller end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter er nogenlunde gennemsnitlig.

Af de 580 rødlistevurderede arter er:

  • 15 arter (3 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørgræsland, fugtige lokaliteter, skovlandskaber og landbrugslandskaber. Det gælder fx Bagous argillaceus.
  • 16 arter (3 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx Smicronyx jungermanniae.
  • 16 arter (3 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx gaffelsnudebille (Lixus paraplecticus) (se foto)
  • 64 arter (11 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det gælder fx barkbillen Xyleborus monographus (se foto)
  • 9 arter (2 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det gælder fx spidsmussnudebillen (Apion carduorum).
  • 460 arter (79 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er 24 arter (4 % af alle 604 snudebiller) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering.


Figur 1, snudebiller.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af snudebiller (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske snudebiller er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 183 truede arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 141 truede arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 585 arter (Gønget 2010).

I Rødlisten 2019 har 39 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 39 arter er 11 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf to vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 28 arter er vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og heraf vurderes 18 at være reelle ændringer.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For snudebillerne indgår 556 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor det er vurderet, at vurderingerne fra de to perioder er sammenlignelige. Snudebillerne scorer relativt højt på Red List Index med værdier på 0,911 og 0,898 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige (Tabel 2). Der er et lille signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange snudebillearter har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis stor pileloppe (Rhynchaenus rufitarsus), der har ændret status fra næsten truet (NT) til kritisk truet (CR) i perioden.

Tabel 1, snudebiller. Krydstabel over rødlistekategorier for snudebiller i den nuværende (Rødliste 2019 med 585 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 98 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Snudebiller Tabel 1

Snudebiller Figur 2
Figur 2,
snudebiller. IUCN´s Red List Index (RLI) for snudebiller i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 556 arter i beregningen af RLI (P=0,001, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data). 

Snudebiller Tabel 2

Tabel 2, snudebiller. Krydstabel over rødlistekategorier for snudebiller i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For snudebillerne er trenden for 108 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er 3 % af arterne i fremgang, 68 % er stabile, 22 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og 7 % er ukendte. Det vurderes således at snudebillerne overvejende er stabile eller i tilbagegang.

Figur 3, snudebiller. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for snudebiller er vist i figuren til venstre (for 108 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

De danske arter af snudebiller er, med få undtagelser knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus.

Snudebillerne er planteædere, der enten er knyttet til urteagtige planter eller træer og buske. En stor andel af snudebillerne er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx Apion flavifemoratum, der lever af farvevisse (Genista tinctoria) i tørre hedeegne, og stråmand (Bagous elegans), der lever af tagrør (Phragmites australis) ved søer og vandhuller.

De rødlistede arter af snudebiller er primært tilknyttet skove (løv- og nåleskove) samt lysåbent og tørt græsland. I landbrugslandskabet findes bladbiller langs veje og vandløb, ved vandhuller, på diger og i selve afgrøderne). En mindre del af arterne lever på planter i lysåbne skovenge, næringsfattige og sure enge, byernes parker, haver og ruderater, i kystlandskaber, på højmoser, tørre heder og krat. En meget lille andel af arterne lever i ferske vådområder (vandhuller og vandløb) og de nedre dele af strandenge.

Levested for snudbiller / Foto: Henriette Bjerregaard, MST ©

Snudebiller er planteædere, der enten er knyttet til urteagtige planter eller træer og buske. En stor andel af snudebillerne er knyttet til lysåbent og tørt græsland. Foto: Henriette Bjerregaard ©

Figur 4a, snudebiller. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af snudebiller (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, snudebiller. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder, arterne lever af, for de rødlistede arter af snudebiller (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede snudebiller er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.

Levestederne forringes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til udskygning af nogle af de planter, som snudebillerne har brug for som værtsplanter.

Mange arter af snudebiller er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en lav bladbiomasse i sommerperioden.

I skovene er snudebillerne truet af intensiv skovdrift hvor levende og døde stammer, grene og kviste forsvinder ved udtynding, plukhugst og renafdrift samt fjernelse af dødt ved og store træer.

Det historiske (og fortsatte) tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.

Mere om snudebiller

Antal arter i Danmark

Snudebiller er udbredt over hele jorden og regnes med over 50.000 beskrevne arter for den største dyregruppe. Artslisten på allearter.dk omfatter 624 danske arter fordelt på familierne: Pollensnudebiller (Nemonychidae 1 art, bredsnudebiller (Anthribidae 11 arter), bladrullere (Attelabidae 2 arter og Rhynchitidae 16 arter), spidsmussnudebiller (Brentidae = Apionidae 82 arter og Nanophyidae 2 arter) og de egentlige snudebiller (Curculionidae 510 arter).

Om artsgruppen

Hovedet er i større eller mindre grad forlænget fremefter til en slags snude, i hvis spids munddelene sidder. Hudskelettet er normalt meget hårdt og oftest skælklædt eller behåret. De danske arter er mellem 1 og 15 mm lange og nogle eksotiske arter bliver op til 8 cm. Larverne er helt eller næsten benløse, blege og bløde med hovedet hårdere og mørkere. Som andre biller gennemgår snudebillerne en fuldstændig forvandling med en livscyklus omfattende æg, larve, puppe og voksen.

Snudebillerne er planteædere og som regel knyttet til en bestemt planteart eller nogle få beslægtede arter. Udviklingen foregår oftest skjult inde i planternes stængler eller blade eller i knopper og frugter. Nogle arter er jordlevende og rodædende som larver og nogle udvikles i dødt træ. Andre er galledannende eller minerende. Nogle arter er knyttet til sump- og vandplanter og lever som larver ofte under vandets overflade.  En undtagelse findes hos bredsnudebillerne, hvor larverne af slægten Anthribus ikke er planteædere, men parasitoider, der lever inde i hunner af skjoldlus, hvor de fortærer æggene og forpupper sig inde i skjoldlusen. Forpupningen hos snudebillerne finder almindeligvis sted i eller på foderplanten eller i jorden. Hos nogle arter danner larven en kokon i forbindelse med forpupningen.

De egentlige snudebiller udgør den største familie. Herunder hører de aflange og cylinderformede barkbiller (underfamilien Curculioninae), hvis larver gnaver gange mellem bark og ved på nåle- og løvtræer og efterlader et ofte dekorativt mønster, som er forskelligt fra art til art. Hos mange af bladrullerne udvikles larverne inde i et blad, som er kompliceret sammenrullet af de voksne biller, som regel af hunnen. Blandt spidsmussnudebillerne er der arter, som migrerer forår og efterår mellem deres overvintringslokalitet og deres foderområder. Migrationer kan også finde sted om eftersommeren fra et foderområde til et andet efter klækningen af den nye generation.

De fleste snudebiller udvikler sig i løbet af sommermånederne, overvintrer og træffes igen fremme næste forår. En del arter overvintrer dog som larver og klækkes om foråret, men kun få arter overvintrer som æg eller puppe. De voksne snudebiller sidder oftest fremme på foderplanterne. Mange af arterne lader sig falde til jorden ved den mindste forstyrrelse. Enkelte har stærkt udviklede bagben og er i stand til at springe.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Leddyr
UnderrækkeHexopoda
KlasseInsekter
OrdenBiller
OverfamilieSnudebiller

Referencer

  • allearter.dk
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140
  • Gønget, H. Bredsnudebiller, kortsnudebiller og langsnudebiller. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.    

Hvidhovedet bladsnudebille / Foto: Ole Martin ©
Hvidhovedet bredsnudebille (Platystomos albinus) lever i skove på døde, stående eller liggende stam­mer og grene af løvtræer som birk, bøg og el og ofte på træer, som er ødelagt ved brand og angrebet af svampe. Den voksne bille sidder oftest ubevægelig på træstammerne og kan være vanskelig at opdage på grund af sine kamuflagefarver. Det er en temmelig sjælden art, men den er udbredt i det meste af Danmark. Den nationale bestand skønnes stabil og ikke udsat for større bestandssvingninger eller aktuelle negative påvirkninger. Derfor er ar
ten blevet henført til rødlistekategorien livskraftig (LC).
Foto: Ole Martin ©

Xyleborus monographus / Foto: Ole Martin
Xyleborus monographus lever i skove. Den yngler normalt i eg, men er også fundet i elm, bøg og ægte kastanje. Larven lever af Ambrosia‑svampe. Der foreligger et fund fra Randersegnen fra 1800-tallet og i nyere tid er arten fundet på nogle få lokaliteter i det sydlige Danmark samt i Jægersborg Dyrehave nord for København. Trods sjældenhed og kun få lokaliteter skønnes det, at arten har en stabil bestand i Danmark. Arten er blevet henført til rødlistekategorien sårbar (VU).
Foto: Ole Martin
©

Gaffelsnudebille / Foto: Ole Martin ©
Gaffelsnudebille (Lixus paraplecticus) lever på fugtig bund på billebo-klasseskærm (
Oenanthe aquatica) og andre skærmplanter.  Arten er i historisk perspektiv gået tilbage i forekomstareal og udbredelsesareal. På den ene af artens recente fundsteder, Knudsskov i Sydsjælland, er artens levested formodentlig ødelagt så meget at arten er forsvundet derfra. Det har i flere år ikke været muligt at finde arten der. På to af de andre recente fundsteder Lyngby Åmose og Ganløse Eged i Nordsjælland er arten ikke observeret i over 40 år. Arten er derfor henført til rødlistekategorien truet (EN).
Foto: Ole Martin ©