Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Torbister

Torbister / Fotos: Ole Martin ©

I Den danske Rødliste 2019 er 93 arter af torbister blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af torbister betragtes som en del af den danske natur og blot en enkelt art optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 92 af 93 torbistarter.

Torbisterne er rødlistevurderet af Palle Jørum og kvalitetssikret af Jan Pedersen.

Bedes citeret: Jørum, P., 2019. Torbister. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk.  

Fotos ovenfor: Potosia cupraea og Oryctes nasicornis. Ole Martin ©

88Danske arter
93Behandlede arter
92Rødlistevurderede arter
46Rødlistede arter
21Truede arter
11Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (46 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 23 % (21 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget højere andel af rødlistede og truede arter af torbister end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 92 rødlistevurderede arter er:

  • 11 arter (12 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til tørt græsland.
  • 8 arter (9 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 7 arter (8 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 6 arter (7 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 12 arter (13 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
  • 2 arter (2 %) er med utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
  • 46 arter (50 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelige er en enkelt art (1 % af alle 93 torbister) er ikke relevante (NA) at vurdere, da den optræder tilfældigt eller er under etablering.


Figur 1, torbister.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af torbister (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske torbister er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 omfattede 43 forsvundne, truede og sjældne arter (Asbirk og Søgaard 1991) og Rødliste 1997 omfattede 41 forsvundne, truede og sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998). Med Rødliste 2010 blev artsudvalget udvidet til 92 arter (Jørum 2010).

I Rødlisten 2019 har 26 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 26 arter er 16 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de fire vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 10 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), hvoraf en vurderes at være en reel ændring.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For torbisterne indgår 64 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Torbisterne scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,702 og 0,714 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede. Der er en lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at flere arter har ændret status til en mindre truet end en mere truet rødlistekategori.

Tabel 1, torbister. Krydstabel over rødlistekategorier for torbister i den nuværende (Rødliste 2019 med 93 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 92 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Torbister Tabel 1

Torbister Figur 2
Figur 2,
torbister. IUCN´s Red List Index (RLI) for torbister i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 64 arter i beregningen af RLI (P=0,20, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).

Torbister Tabel 2

Tabel 2, torbister. Krydstabel over rødlistekategorier for torbister i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For torbisterne er trenden for 49 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er 6 % af arterne i fremgang, 14 % er stabile, 37 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 6 % er ukendte og for 37 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således at torbisterne overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, torbister. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for torbister er vist i figuren til venstre (for 49 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddød (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

De danske arter af torbister er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus.

En stor gruppe af rødlistede torbister er tilknyttet tørre og sandede overdrev, klitter, og heder, hvor mange arter lever af gødning fra græssende dyr (møgbiller, møggravere og månetorbist) og planter (oldenborre). Andre rødlistede torbister lever i skove og særligt i hulheder og rådne partier af gamle løvtræer (eremit). Torbister er ikke særligt specifikke i deres valg af værtsplanter. Det gælder både larve- eller imagostadiet, hvor torbisterne fouragerer på blade eller rødder fra forskellige panter og de vedædende arter, der kan bruge mange forskellige træarter som værtstræer.  

Surt overdrev / Foto: Henriette Bjerregaard, MST ©
Mange rødlistede torbister findes på tørre og sandede overdrev, hvor de lever af gødning fra græssende dyr (møgbiller, møggravere og månetorbist). Græssede sure overdrev i ved Nørhald. Foto: Henriette Bjerregaard ©

Figur 4a, torbister. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af torbister (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, torbister. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af torbister (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede torbister er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.

Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken.

I skovene er torbisterne truet af intensiv skovdrift, i form af konvertering fra løv- til nåletræ, plantning af eksotiske træarter, udtynding af blomstrende træer og buske og fældning af især de store træer, samt fjernelse af det døde ved.

Mange arter af torbister er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland, der medfører mangel på frisk gødning gennem hele året.

Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.

Mere om torbister

Antal arter i Danmark

Torbister er en overfamilie (Scarabaeoidea) inden for de såkaldte ”polyphage biller” (underordenen Polyphaga). Gruppen omfatter 5 familier: hjortebiller, uldtorbister, trøffeltorbister, skarnbasser og øvrige torbister (Scarabaeidae). Iflg. allearter.dk findes der i Danmark 88 arter af torbister, hvoraf langt de fleste har fået danske navne.

Om artsgruppen

Ligesom andre biller har torbister fuldstændig forvandling, hvilket vil sige at larven er helt forskellig fra det voksne insekt, og at der er indskudt et puppestadium mellem larven og den voksne bille.

Det forreste vingepar er hos alle biller udformet som dækvinger, der som et skjold ligger hen over bagkroppen og i hvile skjuler flyvevingerne. Hos torbister er dækvingerne kraftige, og flyvevingerne er veludviklede, så torbister er gennemgående gode flyvere. Det vigtigste kendetegn hos torbister er bygningen af antennerne: De ender i en kølle bestående af 3-7 led der er lamelagtigt udvidede til den ene side, så der dannes en skæv kølle, kaldet en bladkølle. Benene er som regel kraftige, skinnebenene med tænder eller ophøjede tværlister på ydersiden.

Torbisternes larver er blege, bløde og kendes især på deres C-formet krummede form. De har veludviklede ben og følehorn. Munddelene og i særdeleshed kindbakkerne er kraftige. Larverne lever skjult, nogle i jorden, hvor de gnaver på rødder af træ- eller urteagtige planter; andre lever i dødt ved, flis og kompost, og mange er gødningsædere. Uldtorbisternes larver skiller sig ud ved at leve af tørre dyriske produkter i form af knogler, horn og uld. De fleste torbistlarver er udstyret med særlige lydorganer (stridulationsorganer) placeret på munddele eller ben. Pupperne forekommer de samme steder som larverne; forpupningen sker i et særligt puppekammer eller kokon, dannet af jord, larveekskrementer eller træsmuld.

De fleste torbister har en étårig livscyklus, men hos en del arter varer udviklingen to eller endog flere år. Hos oldenborre varer udviklingen således 4 år, hos eghjort som regel 5 år. Generelt lever de voksne biller ikke særligt længe, men dør kort efter at parring og æglægning har fundet sted. De forekommer ofte i samme habitat som larverne – f.eks. i gødning – men en del arter, der udvikles i dødt ved, søger som voksne til blomster; det gælder bl.a. grøn guldbasse og grøn pragttorbist. Torbister forekommer i mange forskellige landbiotoper: Skov, eng, græsland, klit, hede, kystskrænter har hver deres karakteristiske torbistfauna.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Leddyr
UnderrækkeHexopoda
KlasseInsekter
OrdenBiller
UnderordenPolyphaga
Overfamilie Torbister (Scarabaeoidea)
FamilierHjortebiller, uldtorbister, trøffeltorbister, skarnbasser, Scarabaeidae

Referencer

  • allearter.dk
  • Arevad, K. 1971: Biller. - I: H. Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bd. 3, p. 58-64. – Rosenkilde og Bagger. København
  • Hansen, V. & K. Henriksen 1925: Torbister. – Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. – G.E.C. Gads Forlag. København
  • Jørum, P. (2010). Torbister. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • Roslin, T., Forshage, M., Ødegaard, F., Ekblad, C. & Liljeberg, G. 2014: Nordens Dyngbaggar. – Hyönteistarvike TIBIALE Oy, Helsingfors
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Sort pragttorbist /Foto: Ole Martin ©
Sort pragttorbist (Gnorimus variabilis) er ca. 2 cm lang, sort, med et varierende antal små hvide eller gullige pletter på dækvingerne. Den forekommer i gammel løvskov, hvor den yngler i hule stammer og grene, især i rødmuldet ved af eg og el. Arten har normalt en toårig livscyklus. Den voksne bille findes siddende uden på eller inde i træhulheder, sjældent på blomster. Sort pragttorbist er meget sjælden og har gennem mange år været i vedvarende tilbagegang. I dag findes formentlig kun et par små bestande af arten, der derfor er vurderet kritisk truet (CR).
Foto: Ole Martin ©


Valsehjort (Sinodendron cylindricum) er ca. 1½ cm lang, med sort, cylinderformet krop. Hannen kendes let på at den fortil på hovedet har et opadbøjet horn. Arten forekommer i ældre løvskovsbevoksninger, i skove, parker, gamle alléer m.v., hvor den yngler i trøskede stammer, stubbe og grene, især af bøg. Udviklingen fra æg til voksen bille varer to år. Arten er udbredt og ret almindelig, særligt i de østlige egne af landet, og er derfor henført til rødlistekategorien livskraftig (LC).
Foto: Klaus Bek Nielsen ©

Eremit / Foto: Ole Martin ©
Eremit (Osmoderma eremita) er ca. 3 cm, blank mørkebrun med svagt metalskær; dækvingerne er svagt rynkede, med læderagtigt udseende. Arten er knyttet til ”veterantræer” i skove, parker, gamle alléer m.v.; her lever den i træhulheder der oftest er meget omfangsrige og med store mængder smuld. Yngletræerne, som ofte er eg, bøg, ask, lind og hestekastanje, skal helst være helt eller delvis lysstillede, så ynglehulen modtager godt med varme. Larvetiden strækker sig typisk over tre år. De voksne biller lever kun ca. en måned, fra omkring midt juli, varierende noget fra år til år. Arten kendes fra i alt ca. 30 danske lokaliteter, men findes i dag kun på en halv snes, alle på Sjælland og Lolland-Falster. Da arten er sjælden og bestandene små og indbyrdes isolerede, er arten henført til rødlistekategorien truet, (EN).
Foto: Ole Martin ©