Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fisk

Belugastør og havlampret / Foto: Henrik Carl ©

I Den danske Rødliste 2019 er 238 arter af fisk blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Mange arter betragtes som en del af den danske natur, men hele 103 arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Blandt dem er en hel del arter, der kun er fanget som strejfere – typisk mere oceaniske arter i den dybe del af Skagerrak samt gæster fra syd mere spredt i vore farvande. Der er også registreret en lang række fremmede arter i både havet og vore ferskvande. Det er en blanding af arter, der er indført med vilje (fx en del af laksefiskene) og undslupne arter fra akvarier og havedamme (fx båndgrundling og guldfisk). Ingen af de fremmede arter er vurderet. Det har således været relevant at rødlistevurdere 135 af de 238 fiskearter.

Fiskene er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Henrik Carl og Peter Rask Møller.

Bedes citeret: Carl, H. og Møller, P.R., 2019. Fisk. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Belugastør og havlampret. Henrik Carl ©

>241Danske arter
238Behandlede arter
135Rødlistevurderede arter
20Rødlistede arter
8Truede arter
2Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 15 % rødlistede (20 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De otte truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 6 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede og truede arter af fisk end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. En stor del af årsagen til dette er, at de fleste fiskebestande i havet har mulighed for let at sprede sig fra sted til sted, og de dermed ikke er isolerede fra hinanden, ligesom de er tilfældet med mange ferskvandsfisk. Andelen af truede arter er således højere i ferskvand end i saltvand.

Af de 135 rødlistevurderede arter er:

  • 2 (1,5 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det drejer sig om hvidfinnet ferskvandsulk og skaden. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Den hvidfinnede ferskvandsulk er netop reintroduceret fra Sverige, men har endnu ikke dannet en ynglebestand, og skaden har mulighed for at genindvandre fra fx den nordlige Nordsø og Atlanterhavet.
  • 3 arter (2,2 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om bl.a. dyndsmerlingen, der lever i nogle få moseområder og kanaler i Sønderjylland.
  • 3 arter (2,2 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om bl.a. stallingen, som gik meget stærkt tilbage i forbindelse med at skarverne begyndte at søge føde i vandløbene i forbindelse med isvinteren 2009-10, der havde afskåret dem fra at søge føde i havet.
  • 2 arter (1,5 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer om bl.a. sildehajen, der er gået voldsomt tilbage pga. overfiskeri.
  • 1 art (0,7 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det drejer sig om sømrokken, der ligesom mange andre rokkearter er gået meget tilbage pga. overfiskeri (primært som bifangst).
  • 9 arter (7 %) uden tilstrækkelige informationer (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Det drejer sig om fx havlampretten, som formentlig yngler i enkelte af vore primært vestjyske åer, men som træffes fåtalligt i alle vore farvande – dog sandsynligvis ofte fra bestande i udlandet.
  • 115 arter (85 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er 103 arter (43 % af alle 238 fisk) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er meget stor ift. de øvrige artsgrupper.


Figur 1, fisk.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af fisk (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske ferskvandsfisk er rødlistevurderet i flere runder, mens saltvandsfiskene er vurderet første gang i Rødliste 2019. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 21 arter af ferskvandsfisk (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 38 arter af ferskvandsfisk (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 55 arter af ferskvandsfisk (Carl 2010).

I Rødlisten 2019 har syv rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de syv arter er fem arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til livskraftig) (se Tabel 1), men ingen af disse vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Det gælder eksempelvis laksen, der har ændret status fra sårbar til livskraftig i perioden, da den restriktive forvaltning af bestandene har medført, at den kun er i meget lille risiko for at uddø. Ophører bestandsophjælpningen, vil den dog formentlig hurtigt blive opfattet som truet igen. To arter er vurderet mere truet end i 2010 (fra sårbar til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For fiskene indgår 29 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Fiskene scorer nogenlunde gennemsnitligt på Red List Index med værdier på 0,923 og 0,914 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige, og nogle få arter er stærkt truede. Der er et meget lille ikke-signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er flest arter, der har ændret status til en mere truet rødlistekategori.

Tabel 1, fisk. Krydstabel over rødlistekategorier for fisk i den nuværende (Rødliste 2019 med 238 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 55 behandlede arter). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Fisk Tabel 1

Fisk Figur 2
Figur 2,
fisk. IUCN´s Red List Index (RLI) for fisk i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 29 arter i beregningen af RLI (P=0,37, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data). 

 

Fisk Tabel 2

Tabel 2, fisk. Krydstabel over rødlistekategorier for fisk i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For fiskene er trenden for 20 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er 5 % af arterne i fremgang (stalling), 10 % er stabile (ål og pighaj), 15 % af arterne vurderes at være i tilbagegang (fx snæbel), 20 % er ukendte, og for halvdelen af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede fisk overvejende er stabile eller i tilbagegang, men udviklingstendenserne er ukendte for en meget stor andel af arterne.

Figur 3, fisk. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for fisk er vist i figuren til venstre (for 20 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Alle danske arter af fisk er knyttet til ferske eller salte vande eller til begge dele. Adskillelsen mellem arter knyttet til hhv. ferskvand og saltvand er kompliceret, fordi en del arter forekommer begge steder, afhængigt af hvor de befinder sig i deres livscyklus. De danske farvande er dog specielle, da der er mange brakvandsområder, hvor egentlige ferskvandsfisk også træffes i havet. Nogle arter kan yngle både i havet og i ferskvand (fx trepigget hundestejle), men de fleste arter yngler enten i havet eller i ferskvand. Ålen gyder fx i saltvand (i Sargassohavet) og vokser for en stor del op i ferskvand, mens arter som fx hav- og flodlampret, laks, ørred og helt gyder i ferskvand, men i større eller mindre omfang vokser op i saltvand.

Samlet er mindst 48 arter knyttet til ferskvand (for enkelte med supplerende ophold i saltvand), heraf 18 arter til forskellige typer af vandløb, resten i søer og damme. Antallet af arter øges typisk med hhv. stigende søareal og vandløbsbredde, men der er store lokale forskelle. Typisk har søer i større å-systemer flere arter end isolerede søer, og åer, der står i forbindelse med søer, flere arter end isolerede åer.

Af de øvrige er 193 arter egentlige saltvandfisk. Mange betragtes som normalt hjemmehørende i danske farvande, mens resten er mere eller mindre tilfældige gæster. Særligt i den dybe del af Skagerrak, der grænser op mod Norskerenden, er der gennem tiden truffet en lang række mere oceaniske strejfere fra Atlanterhavet.

Levested Fisk / Foto: Peter Wind ©
De fleste danske arter af fisk yngler enten i havet eller i ferskvand. Hovedparten lever i havet, mens godt en femtedel er knyttet til ferskvand. Typisk har søer i større å-systemer flere arter end isolerede søer. Foto: Peter Wind ©

Figur 4a, fisk. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af fisk (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: forsvundet (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede fisk er truet af flere forskellige ting, og der er stor forskel på truslerne for henholdsvis ferskvandsfisk og saltvandsfisk. Ferskvandsfiskene er først og fremmest truede af habitatødelæggelse som fx forurening, eutrofiering, dræning og spærring af vandringsruter. Det er især vandløbsfiskene – og specielt de vandrende arter – der har lidt under habitatødelæggelserne, og selvom der er gjort meget for at forbedre forholdene de sidste årtier, er der stadig lang vej igen. Også prædation kan være en stor trussel. Det gælder fx for stallingen, der som nævnt gik stærkt tilbage fra vinteren 2009-10, da skarver i stort antal begyndte at fouragere i vandløbene. I havet er fiskene især truede af fiskeri, og det gælder både et målrettet fiskeri (fx efter sildehajer) og bifangst under fiskeri efter andre arter (fx skade og sømrokke). Især bruskfiskene er truede, da de fleste arter skal være ret gamle, før de begynder at yngle, og de får samtidig kun ganske få unger. De reagerer derfor også kun meget langsomt på en reduktion af udnyttelsen, og selv den smule bifangst, der måtte være, kan være en stor trussel.

Mere om fisk

Antal arter i Danmark

Gruppen ”fisk” omfatter mindst 241 arter (jf. allearter.dk), men adskillige flere vil uden tvivl kunne forekomme sporadisk. Gruppen er meget uens og omfatter hos os tre forskellige klasser og hele 36 ordener. Den artsrigeste klasse er benfisk med i alt 217 arter (fordelt på 25 ordener), mens bruskfisk kun omfatter 24 arter (fordelt på 9 ordener). Den mindste klasse, de kæbeløse hvirveldyr (kaldes også rundmunde), omfatter slimål (1 art og orden) og lampretter (3 arter og 1 orden). Samtlige arter har danske navne.

Om artsgruppen

Som nævnt er ”fisk” ikke nogen entydig gruppe. Slimål og lampretter (rundmunde) er således kun fjernt beslægtet med bruskfisk (hajer, rokker og havmus) og benfisk. Overordnet set er fisk hvirveldyr, der lever i vand, ånder ved hjælp af gæller og svømmer ved hjælp af finner.

Slimål og lampretter er de mest primitive hvirveldyr. De mangler kæber og parrede finner (brystfinner og bugfinner), og de har en åleagtig krop med en nøgen slimet hud og et svagt bruskskelet. Slimål er blinde med finnebræmme omkring halen. De har skægtråde ved mund og næsebor samt en raspetunge med horntænder. Langs bugkanten findes talrige slimkirtler. Hos lampretter er munden hos de voksne reduceret til en rund sugeskive, der er forsynet med flere kredse af horntænder. Bag øjnene findes syv (sjældent 6) runde gælleåbninger på række, der fører ind til samme antal gællekamre. Lampretlarverne mangler øjne samt sugeskive og tænder (deres mund er hesteskoformet). De lever nedgravet i blød bund og spiser fint organisk materiale, alger og smådyr, mens de voksne som hovedregel er lever som snyltere eller rovdyr på fisk.

Bruskfisk består af hovedgrupperne hajer, rokker og havmus. Fælles er et skelet bestående af brusk (typisk forkalket), en tværstillet mund på hovedets underside og tænder, som sidder i vævet og dermed ikke er fastvokset til kæberne. I stedet for skæl har de hudtænder (havmus er nøgne), der er opbygget af dentin og emalje. Finnerne er oftest stive og kan ikke foldes ned, og deres stråler er uleddede. Bruskfisk mangler svømmeblære, men mange får opdrift fra en stor oliefyldt lever. Hajer og rokker har 5-7 (oftest 5) synlige gællespalter, mens disse er dækket af gællelåg hos havmus. Bruskfisk er overvejende rovdyr (de fleste æder fisk eller forskellige større hvirvelløse dyr), men der findes også arter, som filtrerer vandet for mindre planktonorganismer. Hos bruskfisk foregår som hovedregel en parring, hvor hannen befrugter æggene inde i hunnen via et parringsorgan dannet af parringsorganer i tilknytning til bugfinnerne. Bruskfisk lægger store æg eller føder levende unger.

Benfisk har til forskel fra bruskfisk et skelet af benvæv, tænder fastvokset til kæberne (mange arter mangler tænder) og finner, der kan lægges ned og ofte er leddelte. De fleste benfisk er mere eller mindre dækkede af skæl. Hos pelagiske (fritsvømmende) arter er der ofte udviklet en svømmeblære, men bundfisk mangler ofte svømmeblære. Der er fire gællespalter, der er dækket af et gællelåg. Gruppen er meget artsrig (mere end 33.000 arter), og der findes derfor mange afvigelser fra de beskrevne fælleskarakterer. Ligeledes er arternes levevis vidt forskellig. De fleste arter er rovdyr på andre fisk eller smådyr. Mange arter er filtratorer på plankton, men nogle er planteædere (fx græsser og alger). De fleste benfisk lægger æg og har ydre befrugtning. Nogle lægger mange små æg, mens andre lægger få æg og udfører en eller anden form for yngelpleje. Hos nogle få udvikles æggene i hunnen, der efterfølgende føder de færdigudviklede unger.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Rygstrengsdyr
UnderrækkeHvirveldyr
Klasse ”Fisk”: Slimål, lampretter, bruskfisk, benfisk
OrdenSe forklaring til venstre

Referencer

  • allearter.dk
  • Atlas over danske ferskvandsfisk
  • Carl, H. (2010). Ferskvandsfisk. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Sildehaj / Foto: Henrik Carl
Sildehajen er en af vore mere almindelige hajer, men overfiskeri af bestandene i Nordøstatlanten har betydet en tilbagegang på 85-99 % siden 1930. I løbet af de seneste 30 år (hvilket passer med tre generationer for sildehajen) har der overordnet set været en tilbagegang på omkring 50 %. Den regnes derfor til kategorien sårbar (VU).
Foto: Henrik Carl ©

Stalling / Foto: Henrik Carl
Stallingen findes naturligt i en række jyske åsystemer. I forbindelse med isvinteren omkring 2009/10 begyndte skarver i stort antal at søge føde i vandløbene, og stallinger er et let bytte, da de ikke søger skjul. Efterfølgende sås en markant nedgang i nærmest alle bestande. Nogle steder er arten stadig meget fåtallig, mens andre bestande er kommet sig igen. En samlet tilbagegang på 50 % er vurderet, og arten er derfor henført til kategorien sårbar (VU).
Foto: Henrik Carl ©

Ål / Foto: Henrik Carl
Ålen er vidt udbredt i både ferskvand og saltvand herhjemme. Den henføres ligesom i rødlisten fra 2010 til kategorien kritisk truet (CR), for selvom der ser ud til at være sket en opbremsning af tilbagegangen, er generationstiden så lang, at tilbagegangen stadig har været markant inden for de seneste tre generationer.
Foto: Henrik Carl ©