Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fugle

Fugle / Foto: Jacob Sterup ©

I Den danske Rødliste 2019 er 297 arter/underarter af fugle blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Af disse er 241 arter/underarter behandlet som ynglefugle, 138 som trækfugle og 83 arter som både trækfugl og ynglefugl. Således er der sammenlagt foretaget 379 separate rødlistebehandlinger af fuglene, der i Rødliste 2019 behandles som adskilte artsvurderinger.  

For ynglefuglene er der lavet rødlistevurderinger af alle arter, der er eller har været etablerede, naturligt forekommende ynglefugle i Danmark. Ved etablerede forstås arter, der har ynglet mindst ti år i træk. Fugle betragtes som en allestedsnærværende del af den danske natur, men 37 arter af ynglefuglene, svarende til 15 % af de behandlede arter, har kun optrådt tilfældigt som ynglefugle, er under etablering eller har etableret sig på baggrund af udsatte eller undslupne fugle. Hertil kommer, at to ynglefuglearter ikke er vurderet (NE). Det har således været relevant at rødlistevurdere 202 ud af 241 ynglefuglearter.

For trækfuglene er der ved valget af, hvilke arter der skulle rødlistevurderes, taget udgangspunkt i arter, hvor Danmark udgør et nøgleområde. Overordnet set er der derfor valgt arter, der er tilknyttet vand (hav, kyst, søer, vadeflader, strandenge m.m.), og hvor en vis andel af bestanden regelmæssigt opholder sig i Danmark under trækket eller om vinteren. Som afskæringsværdi er anvendt 1 % af flyway-bestanden jf. den seneste vurdering af bestandsstørrelser fra AEWA, Conservation Status Report 7 (Wetlands International 2019), eller for arter som ikke er behandlet i denne, fra baggrundmaterialet til den Europæiske Rødliste eller andre arts-/gruppespecifikke publikationer (fx for alkefugle). Spurvefugle (Passeriformes) er ikke behandlet.

Ved vurdering af, om 1 % af bestanden opholder sig i Danmark, er der anvendt maksimumforekomster af rastende fugle (men enkeltstående store forekomster er ikke medtaget). Der er ikke medtaget arter, der stort set udelukkende trækker gennem/over Danmark uden at raste.

Arter, der yngler i Danmark, er kun vurderet som trækfugle, hvis ynglefuglene kan adskilles fra trækfuglene. Eksempelvis, hvis trækfuglene forekommer på tidspunkter, hvor de danske ynglefugle har forladt landet (fx hættemåge). Hvis danske fugle og trækgæster forekommer på samme tid, er der fulgt den retningslinje, at antallet af fugle skal stige til mere end det dobbelte af den danske bestand for at sikre, at vurderingen primært omfatter trækfugle.

Hvor flere forskellige underarter af samme art optræder regelmæssigt i Danmark, er der for trækfuglenes vedkommende foretaget en behandling af både de enkelte underarter samt af arten som helhed. Enkelte arter forekommer derfor op til tre gange i sammentællingerne.

Ynglefuglene er rødlistevurderet af Knud N. Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening Birdlife (DOF) og kvalitetssikret af Jacob Sterup. Trækfuglene er rødlistevurderet af Jacob Sterup og kvalitetssikret af Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby.

Bedes citeret: Flensted, K.N. og Sterup, J., 2019. Fugle. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Foto ovenfor: Skestorke. Jacob Sterup ©

Ynglef.Trækf.
478Danske arter
241138Behandlede arter
20278Rødlistevurderede arter
11827Rødlistede arter
849Truede arter
110Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Rødlistestatus for ynglefugle

Af de rødlistevurderede ynglefugle er 58 % rødlistede (118 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 42 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede og truede arter af ynglefugle end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019. En stor del af arterne af ynglefuglene er blevet rødlistede på baggrund af en lav bestandsstørrelse, idet en bestand på under 500 ynglepar som regel vil udløse en rødlistning som enten sårbar (VU, truet (EN) eller kritisk truet (CR).

Af de 202 rødlistevurderede ynglefuglearter er:

  • 11 (5 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. For fugle er kategorien anvendt, når arten ikke har ynglet i Danmark i 10 år. Flere af arterne i denne kategori har ikke ynglet regelmæssigt i Danmark i over 100 år, eksempelvis nordisk lappedykker, slangeørn, mudderklire, ellekrage og hærfugl. Enkelte af de senest uddøde arter er formentlig forsvundet pga. intensivering af skovdrift (sort stork og mellemflagspætte), andre pga. dræning og opdyrkning til landbrugsformål (tredækker og urfugl). De senest forsvundne arter er urfugl og høgesanger.
  • 24 arter (12 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Der er typisk tale om arter, hvor Danmark ligger på grænsen af artens udbredelsesområde. Enkelte af disse arter har tidligere været almindelige og vidt udbredte i Danmark, fx hvid stork og kirkeugle. Andre er under indvandring, men fortsat med en meget lille ynglebestand, fx kongeørn, rovterne og perleugle. I gruppen indgår bl.a. arter som hjejle, dværgmåge, sandterne, markpiber og stor tornskade, som ikke længere yngler årligt i Danmark.
  • 15 arter (7 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Arterne i denne gruppe er typisk særdeles fåtallige ynglefugle. Her finder vi truede strandengsfugle som spidsand, engryle og brushane sammen med en række arter, der kun yngler ganske få steder i Danmark, bl.a. hvidbrystet præstekrave, sortterne og hedehøg. Kun få arter i gruppen har været i fremgang i nyere tid, bl.a. den genindvandrede store hornugle og lille flagspætte. Hættemåge er også placeret i denne gruppe på baggrund af en kraftig bestandstilbagegang.
  • 45 arter (22 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. De fleste arter er placeret i denne gruppe, fordi deres samlede danske bestand er lille (under 500 ynglepar), fx rørdrum, taffeland, rød glente og sortspætte. Andre arter er placeret her, fordi bestanden er gået betydeligt tilbage gennem en årrække, fx klyde, vibe, blishøne, nattergal, gulbug og broget fluesnapper. Arter som alk og lomvie kan også findes i gruppen, hvilket sker på baggrund af, at de kun har ganske få ynglelokaliteter i landet.
  • 23 arter (11 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Denne gruppe består dels af arter, der har haft en moderat tilbagegang, fx ederfugl, rødben, tyrkerdue, gøg, sanglærke, topmejse og grønirisk, dels af fåtallige arter som lille præstekrave, hvepsevåge, hedelærke og fyrremejse.
  • 84 arter (42 %) vurderet livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Her er der typisk tale om almindelige arter, hvor bestanden er stabil eller i fremgang, fx knopsvane, grågås, solsort og blåmejse. I gruppen er der også enkelte arter, der er relativt fåtallige, men endnu er i en koloniseringsfase og dermed forventes at blive mere talrige, fx skestork og sydlig blåhals.

Endelig er 39 arter (16 % af alle 241 ynglefugle) ikke relevante at vurdere (NA/NE), da de aldrig har ynglet med sikkerhed eller kun yngler uregelmæssigt (fx mallemuk, stylteløber og lundsanger), er under etablering (sølvhejre) eller ikke er naturligt forekommende i Danmark (indførte arter som canadagås, nilgås, fasan og klippedue).

Rødlistestatus for trækfugle

Af de rødlistevurderede trækfugle er 35 % rødlistede (27 arter/underarter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 11 % af de rødlistevurderede arter/underarter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede trækfugle end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 78 rødlistevurderede trækfuglearter er:

  • 1 art (1 %) kritisk truet (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Der er tale om hvidnæbbet lom, som er placeret i denne gruppe, da kun et meget lille antal individer regelmæssigt opholder sig i danske farvande.
  • 4 arter/underarter (5 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Der drejer som om islom, hvor kun et lille antal raster i danske farvande, samt om stenvender, hættemåge og underarten islandsk rødben, hvor tilgængelige data indikerer kraftig tilbagegang i antallet af rastende fugle i Danmark.
  • 4 arter/underarter (5 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Her finder vi troldand, almindelig ryle og blishøne på baggrund af, at trækbestandene er gået betydeligt tilbage gennem en årrække. Almindelig ryle er talt med to gange i denne gruppe, da både arten som helhed og underarten nordlig ryle (der dominerer trækforekomsten) er vurderet.
  • 5 arter (6 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Denne gruppe af består af arter, der har haft en moderat tilbagegang i trækbestanden, nemlig tajgasædgås, taffeland, bjergand, ederfugl og fløjlsand.
  • 13 arter/underarter (17 %) er uden tilstrækkelige informationer (DD) om udbredelse, forekomst og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Gruppen består primært af fugle, der raster på havet, hvilket gør det vanskeligt at overvåge ændringer i bestandsstørrelser, og hvor der ikke findes data over en tilstrækkeligt lang periode til at kunne vurdere en eventuel bestandstilbagegang. I gruppen findes bl.a. mallemuk, alk, lomvie, baltisk tejst, dværgmåge og ride.
  • 51 arter/underarter (65 %) vurderet livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Dette er arter, hvor trækbestanden i Danmark vurderes at være relativt stabil eller i fremgang. Gruppen omfatter de fleste behandlede arter af svaner, gæs, svømmeænder og vadefugle.

Endelig er 60 arter/underarter (43 % af alle 138 trækfugle) ikke relevante (NA) at vurdere, enten fordi antallet i Danmark ikke bedømmes at omfatte mere end 1 % af flyway-bestanden, eller fordi der ikke er tale om naturligt forekommende arter i Danmark (indførte arter som canadagås).


Figur 1, fugle.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af fugle (figuren herover til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Figurerne 1b og 1c herunder viser hhv. fordelingen på ynglefugle og trækfugle

Ynglefugle Figur 1b

Trækfugle Figur 1c

Ændringer i rødlistekategorier

De danske fugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 69 arter af forsvundne, truede og næsten truede ynglefugle (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 200 arter af ynglefugle (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 209 arter af ynglefugle (Pihl 2010). Trækfugle er ikke tidligere blevet rødlistevurderet.

I Rødlisten 2019 har 90 rødlistede ynglefuglearter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 90 arter er 10 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra næsten truet til livskraftig) (se Tabel 1), og de vurderes alle at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er 80 arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), heraf vurderes 69 at være reelle ændringer.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For fuglene indgår 183 arter af ynglefugle, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.

Fuglene scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,813 og 0,736 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede. Der er et signifikant fald i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange fuglearter har ændret status til en mere truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis karmindompap, der har ændret status fra sårbar (VU) til truet (EN) i perioden.

Tabel 1, fugle. Krydstabel over rødlistekategorier for fugle i den nuværende (Rødliste 2019 med 380 behandlede arter af ynglefugle og trækfugle) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 209 behandlede arter af ynglefugle). RE: forsvundet, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Fugle Tabel 1

Fugle Figur 2
Figur 2,
fugle. IUCN´s Red List Index (RLI) for fugle i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 183 arter i beregningen af RLI (P=<0,001, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data). 

 

Fugle Tabel 2

Tabel 2, fugle. Krydstabel over rødlistekategorier for fugle i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For fuglene er trenden for 139 rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår at 15 % af arterne er i fremgang, 29 % er stabile, 40 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 15 % er ukendte og for 1 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede fuglearter overvejende er i tilbagegang eller stabile. Det skal dog bemærkes, at en del arter er rødlistede netop på baggrund af bestandstilbagegang, så man må forvente, at der er flere af disse arter, der er i tilbagegang, end i fremgang.

Figur 3, fugle. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for fugle er vist i figuren herover til venstre (for 139 arter) og i figuren herover til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Figurerne 3b og 3c herunder viser hhv. fordelingen på ynglefugle og trækfugle.

Ynglefugle Figur 3b

Trækfugle Tabel 3c

Levesteder

Der findes fugle stort set overalt, og de danske ynglefugle er knyttet til en lang række forskellige habitater fra strande og kystskrænter, over enge, moser og søer, til agerland og skove. En lang række arter har endda tilpasset sig sameksistens med mennesker og findes primært i tilknytning til bebyggelse.

De rødlistede arter af fugle er tilknyttet mange forskellige naturtyper og landskaber. Særligt mange rødlistede arter er tilknyttet skove, hvor nogle arter lever året rundt og andre kun i yngletiden, blandt andet flere arter af rovfugle, der er afhængige af egnede redetræer. Der er desuden mange rødlistede arter, der lever i ferske vådområder (søer, moser, ferske enge), på strandenge samt i kystområderne. Også i agerlandet findes en del rødlistede arter, hvilket blandt andet omfatter almindelige arter, der er i tilbagegang, med vibe og sanglærke som velkendte eksempler.

Engryle i vådt engområde / Foto: Jan Skriver ©
Som mange andre rødlistede fugle er engryle knyttet til ferske vådområder (søer, moser, ferske enge). Foto: Jan Skriver ©

Figur 4, fugle. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af fugle (figuren herover til venstre). I figuren til herover højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede ynglefugle er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder. Intensiv landbrugsdrift, herunder dræning, forurening med næringsstoffer og brug af pesticider, er blandt årsagerne til tilbagegang for en lang række arter. Tilsvarende problemstillinger findes i skovbruget, hvor blandt andet dræning og fjernelse af gamle og skadede træer nedbringer antallet af leve- og redesteder for mange fuglearter. Mange af de arter, der yngler langs kysterne, har også deres udfordringer. Disse omfatter blandt andet forstyrrelser i forbindelse med rekreative aktiviteter samt prædation (bl.a. fra invasive arter som mårhund og mink). Klimaforandringer med en forøget frekvens af ekstreme sommerhøjvander udgør et andet problem for de kystrugende fugle. Andre arter går tilbage pga. tilgroning af strandenge og ferske enge.

For trækfuglene kendes truslerne mod de rødlistede arter ikke i samme omfang som for ynglefuglene. De igangværende klimaforandringer med mildere vinterklima i Danmark har tilsyneladende betydet, at nogle arter, fx tajgasædgås og troldand, er gået tilbage som trækfugle i Danmark, idet en større del af bestanden nu overvintrer nordøst for Danmark (Haas & Nilsson 2018). Som en anden effekt af klimaforandringer kan højere havtemperatur medføre ændringer i fiskebestandene og dermed fødegrundlaget for havfuglene. Tilbagegangen for blishøne kan bl.a. skyldes, at ålegræsset mange steder i fjorde og andre kystområder er forsvundet som følge af forurening med næringsstoffer.

Mere om fugle

Antal arter i Danmark

Der er til og med 2018 truffet ca. 478 fuglearter i Danmark. Heraf er der knap 200 arter, der forekommer som regelmæssige ynglefugle, og yderligere ca. 100 arter, der forekommer regelmæssigt under trækket eller som vintergæster. De øvrige arter, der er truffet i Danmark, er hovedsagelig tilfældigt forekommende trækgæster fra eksempelvis Sydeuropa, Asien, Nordamerika eller de arktiske egne, Næsten hvert år registreres nye arter for landet. Sådanne fund skal accepteres af Dansk Ornitologisk Forenings Sjældenhedsudvalg for at kunne tilføjes på den danske fugleliste.

Verdens ca. 10.000 fuglearter er opdelt i ca. 40 ordener. De artsrigeste ordener i Danmark er spurvefugle (Passeriformes) med 186 arter, mågevadefugle (Charadriiformes) med 109 arter og andefugle (Anseriformes) med 49 arter.

Enkelte af de arter, der yngler i Danmark, er ikke naturligt hjemmehørende, men har etableret sig på baggrund af udsatte eller undslupne fugle. Det gælder fx fasan og nilgås.

Danmark er et vigtigt område for mange fuglearter, især takket være landets lange kyststrækning, mange småøer og vidtstrakte, lavvandede områder. Vadehavet, Ringkøbing Fjord-området og Vejlerne er eksempler på nogle af landets vigtigste områder for fugle.

Hvad er en fugl?

Artsgruppen fugle er velkendte for de fleste. Kort beskrevet er det en gruppe af tobenede, varmblodede hvirveldyr, der lægger æg og har næb og fjer. De fleste fugle kan flyve.

Der er fugle stort set overalt på jordens overflade. Der kan dog være langt imellem dem i de isdækkede områder nær polerne, i de tørreste ørkener, på de højeste bjergtoppe og over havområder fjernt fra land. Fugle findes i alle habitater, men artsdiversiteten er typisk højest i skov og ferske vådområder.

Fugle lægger æg og er afhængige af at kunne placere reden et sikkert sted. De fleste arter placerer reden skjult, fx i træer eller mellem planter på jorden, mens andre arter placerer reden åbent og i stedet satser på camouflage. Måger og terner yngler typisk i kolonier med den strategi, at de i fællesskab kan forsvare rederne mod indtrængende. Ungerne hos de fleste fuglegrupper er redefaste og forlader ikke reden, før de kan flyve. Hos fx ande-, vade- og hønsefugle er ungerne redeflyende og forlader reden kort efter klækning. Visse arter, fx gøge, lægger deres æg i andre fugles reder og opfostrer ikke selv deres unger.

Fugle udnytter en lang række forskellige fødekilder. Nogle arter lever helt eller primært af vegetabilske fødeemner, herunder plantefrø og frugter, men de fleste arter ernærer sig i høj grad af animalsk føde. For rovfugle spænder menukortet fra pattedyr, fugle og fisk til orme, insekter og ådsler. Lappedykkere, skarver, de fleste terner og alkefugle æder primært fisk, og en lang række arter lever af insekter. Nogle arter, eksempelvis flagspætter og skægmejse, lever primært af insekter om sommeren, men skifter til frø om vinteren. Flere arter af måger og kragefugle er tilpasningsdygtige opportunister og udnytter en bred palet af fødekilder, hvoraf mange er menneskeskabte.

De fleste fugle er tilknyttet livet på land eller i lavvandede områder. Der er dog nogle arter, der stort set kun oplever fast grund under fødderne, når de skal yngle, da de ellers tilbringer hele livet til havs (fx alkefugle) eller i luften (fx mursejler).

Fuglene i Danmark varierer størrelsesmæssigt fra fuglekongen, der kun vejer få gram, til sværvægtere som knopsvanen, der kan veje over 10 kg.

Størsteparten af de danske fugle er trækfugle i et eller andet omfang, og antallet af forskellige arter i Danmark er langt højere om sommeren og i trækperioderne end om vinteren. De fleste arter inden for grupper som terner, svaler og sangere forlader Nordeuropa helt om efteråret for at tilbringe vinteren i Afrika. Enkelte arter, vi opfatter som danske, tilbringer endda kun to-tre måneder i Danmark, inden de forlader os igen, eksempelvis gøg, kærsanger og gulbug. Andre arter yngler ikke i Danmark, men ses kun på trækket eller om vinteren.

Fra ringmærkningen ved vi, at de fleste småfugle kun lever i få år, mens andre fuglearter kan blive ganske gamle. Særligt havfugle kan opnå en høj levealder, der hos nogle arter (fx albatrosser) kan overstige 50 år. Fra Danmark har man flere eksempler på ringmærkede fugle, der er blevet over 30 år gamle, blandt andet knopsvane og flere arter af måger og terner.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Rygstrengsdyr
UnderrækkeHvirveldyr
KlasseFugle

Referencer

  • allearter.dk
  • www.dofbasen.dk & www.dofbasen.dk/atlas
  • Asbirk, S. og Søgaard, S. (red.) (1991). Rødliste’90. Særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. 221 sider. – Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen
  • Bubb, P. J., Butchart, S. H. M., Collen, B., Dublin, H., Kapos, V., Pollock, C., Stuart, S. N. & Vié, J.-C. (2009). IUCN Red List index—guidance for national and regional use. IUCN, Gland, Switzerland
  • Butchart, S. H. M. 2008. Red list indices to measure the sustainability of species use and impacts of invasive alien species. – Bird Conservation International 18: 245-262
  • Durinck, J., Skov, H., Jensen, F.P. & Pihl, S. (1994). Important marine areas for wintering birds in the Baltic Sea. EU DG XI research contract no. 2242/90-09-01. – Ornis Consult report 1994, 110 pp
  • Dybbro, T. (1976). De danske ynglefugles udbredelse. – Dansk Ornitologisk Forening
  • Grell, M.B. (1998). Fuglenes Danmark. – Gads Forlag
  • Haas, F. & Nilsson, L. (2018). International counts of staging and wintering waterbirds and geese in Sweden. Annual report for 2017/2018. – Biologiska institutionen, Lunds Universitet. Lund
  • IUCN (2012). Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels: Version 4.0. – Gland, Switzerland and Cambridge, UK: IUCN. iii + 41pp
  • Kleefstra, R., Hornman, M., Bregnballe, T., Frikke, J., Günther, K., Hälterlein, B., Körber, P., Ludwig, J., Scheiffarth, G. (2019). Trends of Migratory and Wintering Waterbirds in the Wadden Sea 1987/1988 - 2016/2017. – Wadden Sea Ecosystem No. 39. Common Wadden Sea Secretariat, Joint Monitoring Group of Migratory Birds in the Wadden Sea, Wilhelmshaven, Germany
  • Lange, P., Christophersen, H. & Christensen, J.S. (red.) (2018). Fuglene i Danmark 2017. Årsrapport over observationer – meddelelse nr. 44 fra Rapportgruppen. – Fugleåret 2017 s. 33-128. DOF
  • Laursen, K. & Frikke, J. (2013). Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 107: 1-184
  • Meltofte, H. (1993). Vadefugletrækket gennem Danmark. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 87: 1-180
  • Moeslund, J.E., Ejrnæs, R. & Wind, P. (2015). Manual til rødlistevurdering af danske arter 2013-2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54. https://dce2.au.dk/pub/TR54.pdf
  • Moshøj, C.M., D.P. Eskildsen, K.S. Jørgensen, M.F. Jørgensen, T. Vikstrøm (2019). Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2018. Årsrapport for Punkttællingsprogrammet. – Dansk Ornitologisk Forening
  • Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Bregnballe, T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. (2019). Fugle 2012-2017. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport nr. 314. https://dce2.au.dk/pub/SR314.pdf og https://novana.au.dk/fugle/
  • Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & Grell, M.B. (2014). Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108: 1-144
  • Olsen, K.M. (1992. Danmarks fugle – en oversigt. – Dansk Ornitologisk Forening
  • Pihl, S. & Flensted, K.N. (2011). A red list index for breeding birds in Denmark in the period 1991–2009. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 105: 211–218
  • Skov, H., Durinck, J., Leopold, M. & Tasker, M. (1995). Important bird areas for seabirds in the North Sea. – BirdLife International, Cambridge
  • Stoltze, M. & Pihl, S. (red.) (1998). Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. – Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen
  • Wetlands International (2019). "Waterbird Population Estimates". Retrieved from wpe.wetlands.org on Friday 5 Jul 2019
  • Wind, P. & Pihl. S. (red.) (2010): Den danske rødliste. – Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. redlist.dmu.dk (opdateret april 2010)
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Hvid stork  / Foto: Jacob Sterup ©
Hvid stork ynglede tidligere med flere tusind par i Danmark, men ændret landbrugsdrift og dræning af vådområder har bragt arten på randen af udryddelse. Arten er rødlistevurderet som kritisk truet (CR). Foto: Jacob Sterup ©

Sorthovedet måge  / Foto: Jacob Sterup ©
Sorthovedet måge er en ny ynglefugl i Danmark, hvor den typisk slår sig ned i hættemågekolonier. Bestanden er endnu ganske lille, men arten vurderes endnu at være i en koloniseringsfase. Arten er rødlistevurderet som sårbar (VU). Foto: Jacob Sterup ©

Gul vipstjert / Foto: Jacob Sterup ©
Gul vipstjert yngler på afgræssede enge og andre fugtige områder, men er også begyndt at yngle i bl.a. rapsmarker. Dræning og tilgroning af levestederne har betydet, at arten er gået meget tilbage, men bestanden har de seneste år været stabil. Arten er rødlistevurderet som livskraftig (LC). Foto: Jacob Sterup ©