Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Krybdyr

Krybdyr / Fotos: Krybdyr / Fotos: Yvonne Engmann og Ole Martin ©

I Den danske Rødliste 2019 er 8 arter af krybdyr blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). Arterne betragtes som en del af den danske natur, og det har været relevant og muligt at rødlistevurdere alle 8 krybdyrarter.

Krybdyrene rødlistevurderet af Kåre Fog og kvalitetssikret af Thomas Eske Holm.

Bedes citeret: Fog, K., 2019. Krybdyr. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Skovfirben og hugorm. Yvonne Engmann og Ole Martin ©

14Danske arter
8Behandlede arter
8Rødlistevurderede arter
4Rødlistede arter
1Truede arter
0Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 50 % rødlistede (fire arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 13 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig højere andel af rødlistede arter af krybdyr end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter er noget lavere.

Af de otte rødlistevurderede arter er:

  • ingen regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR) eller truet (EN), mens en art, markfirben (13 %), er sårbar (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 3 arter, glatsnog, æskulapsnog og europæisk sumpskildpadde (38 %), uden tilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
  • 4 arter, hugorm, snog, stålorm og skovfirben (50 %), livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.


Figur 1,krybdyr.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af krybdyr (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske krybdyr er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede syv arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede syv arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede otte arter (Fog 2010).

I Rødlisten 2019 har to rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen, hvilket ikke skyldes, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men at der siden rødliste 2010 er kommet mere dækkende data og ekspertviden til. Den ene art (æskulapsnog) er tildelt en mindre truet kategori fra forsvundet til utilstrækkelig data (Tabel 1), men som det fremgår af Tabel 2, er det ikke udtryk for en reel ændring i status. Den anden art (markfirben) er vurderet mere truet end i 2010 (fra livskraftig til sårbar), hvilket ikke er en reel ændring, men en ny vurdering på grundlag af bedre data.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For krybdyrene indgår blot fire arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Krybdyrene scorer ret højt på Red List Index med værdier på 1 og 1 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at alle arter med sammenlignelige vurderinger er livskraftige.

Tabel 1, krybdyr. Krydstabel over rødlistekategorier for krybdyr i den nuværende (Rødliste 2019 med 8 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 8 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Krybdyr Tabel 1

Krybdyr Figur 2
Figur 2,
krybdyr. IUCN´s Red List Index (RLI) for krybdyr i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 4 arter i beregningen af RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).

Krybdyr Tabel 2

Tabel 2, krybdyr. Krydstabel over rødlistekategorier for krybdyr i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For krybdyrene er trenden for fire rødlistede arter vist i Figur 3. Således er ingen arter i fremgang eller stabile, 25 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for 75 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således at krybdyrene overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, krybdyr. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for krybdyr er vist i figuren til venstre (for 4 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller forsvundne (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Hovedparten af de danske arter af krybdyr er knyttet til landbaserede levesteder i alle stadier af deres livscyklus. Alle fire rødlistede arter af krybdyr er tilknyttet græsland (særligt sand-græsland), men også heder (både tørre og våde), klitter, tørre krat, skovenge, sure og næringsfattige moser, skove, brakmarker og vandhuller.

De vandtilknyttede arter er europæisk sumpskildpadde som lever i vand og snog, der især lever i moser og ved søer og vandløb, hvor den jager frøer og tudser.

De landlevende krybdyr har en række krav til levestederne. De gode steder rummer typisk en mosaik af lysåben og tæt vegetation, tør og våd bund og gerne med en blanding af buske, dværgbuske og en artsrig urtevegetation. Variationen giver en stor strukturel diversitet med mulighed for både at søge skjul og foretage aktiv temperaturregulering og fremmer samtidig et righoldigt liv af byttedyr. Større, lyseksponerede flader med løs, sandet jordbund giver mulighed for solbadning og æglægning og er samtidig af vital betydning for æggenes udvikling. Velegnede vinterkvarterer vil ofte være syd- og sydvestvendte skråninger, der er hævet over det øvrige terræn, så dyrene er sikret mod oversvømmelser. Her kan forårssolen hjælpe til en tidlig opvarmning af jorden og dyrene.

Markfirben, der som den eneste art er vurderet til at være i risiko for at uddø (sårbar), lever især i områder med løs sandet jord, fx. på heder, i klitter, på vej- og jernbaneskråninger samt andre ruderater hvor der samtidig er stor variation i landskabet med vegetationsløse områder, men hvor der samtidig også er et diverst plante- og insektsamfund. Her kan arten finde føde i form af insekter og regulere sin kropstemperatur ved at solbade. Ud over varme og rigeligt med byttedyr stiller markfirben krav om varme sydvendte skrænter, hvor den kan lægge sine æg.

Græs-indlandsklit / Foto: Morten Strandberg ©

Markfirben, der rødlistet som sårbar (VU), forekommer i områder med løs og varm sandet jord, fx på heder og i klitter, hvor den kan lægge sine æg og hvor der samtidig er et diverst plante- og insektsamfund. Staldbakkerne på Randbøl Hede. Foto: Morten Strandberg ©. 

Figur 4, krybdyr. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af krybdyr (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede krybdyr er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder som følge af tilgroning af lysåbne arealer og vandhuller.

Eksempelvis mistes levestederne for markfirben (VU) især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer. Tilgroningen sker typisk fordi der mangler kystdynamik, græssende dyr eller anden fysisk forstyrrelse, som kan fastholde de forstyrrede og åbne, varme og vegetationsløse levesteder. Tilgroningen forhindrer primært en succesfuld udklækning af markfirbenets æg.

Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og omlægning af græsland, klitter, heder og moser betyder desuden, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i vejrforhold, prædationstryk og lignende.

Mere om krybdyr

Antal arter i Danmark

Klassen Krybdyr er repræsenteret af 8 familier i Danmark. Artslisten på allearter.dk rummer 14 arter af danske krybdyr, hvoraf de 3 er arter der af og til findes udsat i naturen (nordamerikansk terrapin, perlefirben og græsk landskildpadde). Tre arter er havskildpadder og må betegnes som tilfældige strejfere (uægte karette, Kemps ridley og læderskildpadde). To af arterne kendes kun fra gamle fund (glatsnog og æskulapsnog) mens 1 art kun er registreret et fåtal af gange og hvis oprindelse der er usikkerhed om (europæisk sumpskildpadde). Det er derfor primært de resterende 5 arter der populært kaldes danske: 3 øgler, hhv. stålorm, markfirben og skovfirben samt de 2 slanger, snog og hugorm.

Om artsgruppen

Der findes godt 8.700 krybdyrarter i verden, hvoraf de fleste arter lever i troperne og subtroperne. Det der karakteriserer krybdyrene er, at de kan regulere legemstemperaturen ved at opsøge solbestråling eller skygge. Desuden har krybdyr, i modsætning til padderne, en hud med et tykt og tørt hornlag uden slimproducerende kirtler. Det latinske ord for krybdyr, Reptilia, har sin oprindelse i det latinske ord "repo", som betyder "kryber".

Nogle krybdyr føder levende unger, men de fleste arter er æglæggende. De to danske æglæggende arter (markfirben og snog) har æg med en fleksibel læderagtig skal, men andre arter lægger hårdskallede æg (fx krokodiller og flere skildpaddearter). Et krybdyræg har amnion, dvs. en hinde der indeslutter fostervandet, hvori fosteret ligger. De levendefødende krybdyrs unger er fra fødslen omsluttet af en hinde (chorion), som de straks gennembryder på omtrent samme måde, som hvis de skulle bryde gennem en æggeskal.

Krybdyr er sammen med fugle og pattedyr amnioter. Det betyder at klassen Reptilia er ikke det man kalder monofyletisk. Den fælles stamfader til alle krybdyr er nemlig også stamfader til fuglene, så hvis disse krybdyr skulle betragtes som en taksonomisk enhed, skulle fuglene inkluderes i den. At der ikke er tale om en monofyletisk gruppe kan fx se ved at krokodiller er nærmere beslægtet med fugle end med øgler eller slanger.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Rygstrengsdyr
UnderrækkeHvirveldyr
KlasseKrybdyr

Referencer

  • allearter.dk
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e14
  • Fog, K., 2010. Krybdyr. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.    

Hugorm. Foto: Zdeněk Fric
Hugorm lever især I ret næringsfattige som kilter, heder og næringsfattige moser. Arten trues af opdyrkning af heder, afvanding af skovmoser og og tilplantninger af skovlysninger. Hugorm er kategoriseret som livskraftig (LC).
Fotograf: Zdeněk Fric

Snog med de karakteristiske gule pletter

Snog lever især ved vådområder i et varieret landskab, hvor den primære føde i for af padder er til stede. Ødelæggelse af paddernes levesteder er den største trussel mod snogebestanden. Snog er kategoriseret som livskraftig (LC).
Foto: Jan Malik, Wikimedia Commons

Zauneidechse3.jpg
Markfirben lever på steder med løs sandet jord, fx. på heder og i klitter, hvor den kan grave sine æg ned i jorden. Arten er truet af fx tilplantning og tilgroning, gødskning, rydning af stengærder samt naturpleje af hedeområder hvor den gamle lyng forsvinder. Markfirben er kategoriseret som sårbar (VU).
Fotograf: Dieter TD, Wikimedia Commons