Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Edderkopper

Edderkopper / Fotos: Jørgen Lissner ©

I Den danske Rødliste 2019 er 558 arter af edderkopper blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016), mens tre arter fra Rødliste 2010 er ikke genvurderet i 2019. De fleste arter af edderkopper betragtes som en del af den danske natur, men 22 arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere 539 af 561 edderkoppearter.

Edderkopperne er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Lars Dyhrberg Bruun og Jørgen Lissner.

Bedes citeret: Bruun, L.D. og Lissner, J., 2019. Edderkopper. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Talavera petrensis (han) og Ozyptila claveata (han). Jørgen Lissner ©

560Danske arter
561Behandlede arter
539Rødlistevurderede arter
125Rødlistede arter
79Truede arter
2Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 23 % rødlistede (125 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 15 % (79 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en væsentlig lavere andel af rødlistede arter af edderkopper og en lidt lavere andel truede arter af edderkopper end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 539 rødlistevurderede arter er:

  • 2 arter (0,4 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Den ene art, Pardosa danica er sandsynligvis ikke en valid art, men en Pardosa palustris med misformet epigyn (Martin 2013). Arctosa alpigena lamperti er knyttet til tørvemoser. Arten kendes kun fra et enkelt eksemplar indsamlet i Lyngby Mose i 1927. Mosens sidste Sphagnum-tørvemose er kun ca. 20 x 20 m, og arten anses derfor for uddød pga. meget lille levestedsareal. 
  • 9 arter (2 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Flere arter i denne kategori, Alopecosa trabalis, Dictyna major, Haplodrassus cognatus og Marpissa pomatia kendes kun fra ældre fund. Da de er let genkendelige, anses muligheden for, at de er overset, for meget lille, og flere af dem kan være uddøde. Cheiracanthium pennyi, Alopecosa cursor, Midia midas er meget sjældne arter, som enten har truede eller meget små levesteder.
  • 3 arter (0,6 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig om krabbeedderkoppen Coriarachne depressa, Gnaphosa nigerrima og fugleedderkoppen Atypus affinis. Førstnævnte art kendes kun fra nåleskov på Nordsjælland og er følsom for afdrift og konvertering af træart. De to sidstnævnte arter kendes kun fra små, fragmenterede bestande og er på længere sigt truet af uddøen, trods levestederne er beskyttede.
  • 67 arter (13 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Det drejer sig især om arter, som stiller krav om lang kontinuitet og høj tilstand af levestederne, eller arter som naturligt har meget små levesteder, eksempelvis rallavninger eller sydvendte kalkskrænter. Nogle arter i denne kategori befinder sig i randen af deres udbredelsesområde og kan være følsomme over for klimaændringer. Eksempler er Satilatlas britteni, Trochosa robusta og Liocranoeca striata.
  • 10 arter (2 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Det drejer sig hovedsageligt om arter, som har flere, spredte bestande i Danmark, og som er knyttet til specielle habitater eller naturtyper i høj tilstand. Eksempler er Coelotes terrestris, Xerolycosa miniata og rørkartespinder (Eresus sandaliatus).
  • 34 arter (6 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø. Mange af disse arter er små, uanseelige arter, som formodes kan være oversete, og hvor egnede levesteder er mere vidt udbredte. En del af disse arter vil helt sikkert vise sig at være meget sjældne, og på sigt vil de skulle rødlistes i en højere kategori, når datagrundlaget bliver bedre. Eksempler er Syedra gracilis, Glyphesis cottonae og Entelecara omissa.
  • 414 arter (77 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Mange edderkoppearter trives i kulturlandskaber eller er talrige i de mere sjældne naturtyper. Eksempler er korsedderkop, stor springedderkop og Lophomma punctatum.

Endelig er 20 arter (4 % af alle 561 edderkopper) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Nogle af disse arter kan være nyligt opdagede, oversete arter såsom Myrmarachne formicaria, Acantholycosa lignaria eller Cyclosa oculata, som på sigt vil vise sig at være reelt sjældne og derfor bør skifte rødliste kategori. Andre arter er formentlig hyppigt indslæbte arter, som har etableret i de fri (Mermessus trilobatus, Histopona torpida, Ero aphana og Kryptonesticus eremita), og som formodes at ville sprede sig og bide sig fast som danske arter. Mange nye arter yngler mere eller mindre talrigt i plantecentre og botaniske haver (f.eks. Coleosoma floridanum, Ostearius melanopygius), og en hel del arter er endnu ikke opført på listen over arter, som skal rødlistes, da de endnu ikke er publicerede. Eksempler herpå er Nesticella mogera, Cryptachaea blattea, Holocnemis pluchei og Mermessus denticulatus. Yderligere 2 arter er ikke vurderet (NE).


Figur 1, edderkopper.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af edderkopper (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelig data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske edderkopper blev rødlistevurderet første gang i Rødliste 2010, hvor 525 arter blev behandlet (Bruun 2010).

I Rødliste 2019 har 92 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for langt hovedparten af ændringerne skyldes det betydeligt bedre datagrundlag siden 2010. Ikke mindst digitalisering af hovedparten af Ole Bøggilds samling (Danmarks største privatsamling) har givet et væsentligt bidrag til et bedre kendskab til arternes udbredelse i Danmark. Dertil er flere andre samlinger vokset.

Af de 92 arter er 38 arter tildelt en mindre truet kategori (se Tabel 1), men blot én art vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Således er 25 arter skiftet fra utilstrækkelige data (DD) til næsten truet (NT) eller sårbar (VU), idet det nu er vurderet, at datagrundlaget er stærkt nok til at placere dem i en højere kategori.

Tilsvarende er 54 arter er vurderet mere truet end i 2010, men ingen af disse vurderes dog at være reelle ændringer. To arter har skiftet fra livskraftig (LC) til utilstrækkelige data (DD) da det må erkendes at datagrundlaget har været for begrænset. Den ene art, Drassodes lapidosus kan være vanskelig at adskille fra den nærtstående mere almindelige Drassodes cupreus og det danske materiale bør gennemgås igen. Den anden art er Prinerigone vagans som der kun er meget få fund af og som derfor ikke kan bedømmes livskraftig (LC). For 14 arter, der har skiftet rødlistekategori fra livskraftig (LC) til en mere truet kategori, er forklaringen også et bedre datagrundlag, idet det har vist sig, at de er mindre almindelige end tidligere antaget. Ny viden peger endvidere på, at de er knyttet til mindre udbredte levesteder. En enkelt art, Midia midas, har skiftet fra truet (EN) til kritisk truet (CR), idet det vurderes, at artens krav til forekomst af veterantræer er truet af kontinuitetsbrud i tilstedeværelsen af gamle træer på det ene af artens to kendte levesteder i Danmark.

Som det fremgår af Tabel 1, omfatter Rødliste 2019 42 arter, der ikke blev behandlet i Rødliste 2010. Det drejer sig hovedsageligt om oversete eller forholdsvis nyindvandrede arter. Heraf er 12 arter rødlistede som sårbar (VU): Arctosa lutetiana, Carorita limnaea, Centromerus semiater, Erigonoplus foveatus, Maro sublestus, Micaria silesiaca, Robertus ungulatus, Satilatlas britteni, Thanatus arenarius, Yllenus arenarius, Zora nemoralis, Gnaphosa bicolor, der alle betragtes som oversete i Rødliste 2010 pga. af sjældenhed.

Helt generelt er det svært at udtale sig om reelle ændringer i udbredelse og bestandsstørrelser af de sjældne edderkopper i Danmark, idet datagrundlaget er stærkt begrænset som følge af, at der gennem tiderne har været meget få samlere. Der har formentlig aldrig været mere end 5-6 aktive edderkoppesamlere i Danmark, og det lave antal aktive edderkoppe-interesserede har vanskeliggjort udarbejdelse af en samlet og pålidelig oversigt over, hvilke edderkoppearter der forekommer i landet. Heldigvis har danske edderkoppeinteresserede altid deponeret deres samlinger i danske museer, og derfor rummer disse museer, sammen med de nutidige privatsamlinger, den akkumulerede viden om danske edderkoppers forekomst og udbredelse. Der er pt. kun ca. 40.000 edderkoppefund fra Danmark, dvs. under 1 pr. km2 landareal. Det forventes derfor, at rødlisten for edderkopper fremover skal justeres, efterhånden som datagrundlaget bliver bedre.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For edderkopperne indgår 379 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Edderkopperne scorer meget højt på Red List Index med værdier på 0,989 og 0,990 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er livskraftige. Der er en ingen væsentlig ændring i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at få arter har ændret rødlistekategori i perioden.

Tabel 1, edderkopper. Krydstabel over rødlistekategorier for edderkopper i den nuværende (Rødliste 2019 med 558 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 519 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Edderkopper Tabel 1

Edderkopper Figur 2Figur 2, edderkopper. IUCN´s Red List Index (RLI) for natsommerfugle i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 379 arter i beregningen af RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data). 

 

Dagsommerfugle Tabel 2

Tabel 2, edderkopper. Krydstabel over rødlistekategorier for edderkopper i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

S Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For edderkopperne er trenden for 156 rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår, at ingen arter vurderes at være i fremgang, 2 % er stabile, 7 % er i tilbagegang, 40 % er ukendte og for 51 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at udviklingstendenserne for edderkopperne overvejende er ukendte.

Figur 3, edderkopper. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for edderkopper er vist i figuren til venstre (for 156 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddød (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Stort set alle danske arter af edderkopper er knyttet til landbaserede levesteder. Undtagelser er vandedderkoppen som lever i renvandede søer og damme og Haloratus reprobus som lever i tidevandszonen ved beskyttede kyster og som tåler jævnlig oversvømmelse med saltvand.

De rødlistede arter af edderkopper findes i mange forskellige typer af levesteder. En del arter er tilknyttet skove (særligt på morbund), klitter, næringsfattige moser (fattigkær, højmoser og rigkær) og kalkrige enge, rørsumpe og våde krat, samt tørre sandede græsland og heder. En mindre del af de rødlistede edderkopper findes i tilknytning til bygninger og ruderater.     

Edderkopper er rovdyr og generalister, der ikke lever af bestemte arter. Der er heller ikke arter, der er snævert knyttet til bestemte plantearter. Visse arter, som Singa hamata og Clubiona norvegica, lever i artsfattige tørvemoser og kræver en bestemt vegetationsstruktur, der som regel skabes af smalbladet kæruld. Tilknytningen gælder dog kun den fysiske struktur og det mikroklima, den skaber.

Aktiv højmose / Foto: Peter Wind, AU ©

De rødlistede arter af edderkopper findes i mange forskellige typer af levesteder. En del arter er tilknyttet  næringsfattige moser (fattigkær, højmoser og rigkær). Foto: Peter Wind ©

Figur 4a, edderkopper. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af edderkopper (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, edderkopper. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af edderkopper (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede edderkopper er først og fremmest truede af tab og forringelse af levesteder.

Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk, fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til en kompakt vegetation med få blottede varme og lysåbne partier.

I skovene er edderkopperne truet af intensiv skovdrift i form af jordbehandling, fældning af især de store træer samt mangel på skovlysninger.

Nogle arter af edderkopper er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører en todimensional vegetationsstruktur uden byttedyr i form af bestøvere og uden steder at lave fangspind. Rørkartespinderen og tapetserfugleedderkoppen er desuden specifikt sårbare over for hård græsning, der træder deres spind i stykker.

Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene, og at mange arter har vanskeligt ved at sprede sig mellem egnede levesteder.

Mere om edderkopper

Antal arter i Danmark

Ordenen Edderkopper er repræsenteret af 36 familier i Danmark inddelt i to underordener, hvoraf den ene – fugleedderkopper – kun indeholder en enkelt art, mens resten af de danske arter af edderkopper tilhører underordenen ordinære edderkopper. Artslisten på allearter.dk rummer 560 arter af danske edderkopper, hvoraf 145 har danske navne.

Om artsgruppen

Edderkoppers krop er sammensat af en forkrop og en bagkrop forbundet af en kort, tynd stilk. På forkroppen sidder øjne, munddele og fire par ben, mens bagkroppen er forsynet med spindekirtler og spindevorter, hvorfra silketråde, der bruges til mange forskellige formål, kommer. De fleste edderkoppearter har en sikringstråd efter sig, som fæstnes med jævne mellemrum, mens alle arter spinder en eller anden form for beskyttelse omkring deres æg. Som eksempel på vigtigheden af sikringstråden kan nævnes Zebraedderkoppen, der tilhører familien af Springedderkopper. Når den jager på lodrette flader, vil den altid angribe byttet ovenfra, og den er så i stand til at tilpasse sikringstrådens længde til afstanden til byttet, så den kan ramme byttet i sit spring. Mange bruger desuden silketråden til at spinde små retræter, mens mange af de mest kendte arter jo bruger silketråden til at spinde fangnet.

Alle danske arter lever på land på nær en enkelt art – vandedderkoppen – der lever i ferskvand. Flere af de danske arter er indslæbt, og nogle af disse lever kun indendørs, da de ikke kan overleve udendørs i det danske klima. Alle danske arter er rovdyr, og de fleste slår deres bytte ihjel med gift fra deres giftkirtler. Da edderkopperne har sugemund, kan de kun optage flydende føde, hvorfor byttet opløses med enzymer, inden det udsuges.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Leddyr
Underrække
Klassespindlere
OrdenEdderkopper

Referencer

  • allearter.dk
  • Natur og Museum: Edderkopper i hus og have, nr. 3 september 1991. Edwin Nørgaard
  • entoweb.dk
  • Bruun, L. D. (2010). Edderkopper. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Juveledderkop / Foto: Jørgen Lissner
Micaria dives
(juvel-edderkop) fra familien af museedderkopper er en af Danmarks smukkeste edderkopper.  For- og bagkrop er dækket af flade skælhår med metalglans, som reflekterer sollys i forskellige farver. Arten er i Danmark kun kendt fra Bulbjerg og Klitmøller, hvor den forekommer sparsomt i overgangen mellem hvid og grøn klit. Arten er rødlistet sårbar (VU) på grund af lille forekomstareal.
Foto: Jørgen Lissner ©

Sandgraveedderkop / Foto: Jørgen Lissner
Arctosa cinerea
(sandgraveedderkop) er en af de største jagtedderkopper og er derfor meget iøjnefaldende, selvom den er godt kamufleret på sand. Arten forekommer med lokale bestande på sandstrande langs beskyttede kyster i Østdanmark. Den graver en gang ned i sandet, hvor den opholder sig, når den ikke løber omkring. Arten er formentlig følsom over for intens færdsel (tråd). Tilsyneladende er den forsvundet fra historisk kendte lokaliteter og formodes i tilbagegang. Arten er rødlistet næsten truet (NT).
Foto: Jørgen Lissner ©

Agroeca lusatica / Foto: Jørgen Lissner
Agroeca lusatica
tilhører familien Liocranidae (smalhovede sækspindere). Arten kendes I Danmark kun fra grå/grøn klit ved Bjerregård på Holmslands Klit og formodes meget sjælden både i Danmark og omkringliggende lande. Arten er rødlistet kritisk truet (CR), da det vurderes, at dens eneste kendte levested på sigt vil forsvinde, efterhånden som kysterosion reducerer levestedet mellem kysten og fjorden, endvidere grundet massiv udbygning med sommerhuse i området samt tilplantning med nåletræer.
Foto: Jørgen Lissner ©