Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Guldsmede

Baltisk mosaikguldsmed (nn), højmose-mosaikguldsmed (Erik Dylmer©), fireplettet libel (N. Bell©)

I Den danske Rødliste 2019 er 58 arter af guldsmede blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af guldsmede betragtes som en del af den danske natur, men 5 optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 53 af 58 guldsmedearter.

Guldsmedene er rødlistevurderet og kvalitetssikret af Nicholas Bell og Erik Dylmer.

Bedes citeret: Bell, N. og Dylmer, E., 2019. Guldsmede. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Baltisk mosaikguldsmed, fireplettet libel og højmose-mosaikguldsmed. Nicholas Bell og Erik Dylmer ©

60Danske arter
58Behandlede arter
53Rødlistevurderede arter
10Rødlistede arter
5Truede arter
4Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 19 % rødlistede (10 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddøde (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 13 % (5 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en noget lavere andel af rødlistede og truede arter af guldsmede end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 53 rødlistevurderede arter er:

  • 4 arter (8%) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Det drejer sig om toplettet falkelibel, lille tangguldsmed, østlig kærguldsmed og åkande-kærguldsmed. Toplettet falkelibel var tilknyttet rene, gerne fiskerige søer og lille tangguldsmed lever i rene mindre vandløb. Begge kærguldsmede er observeret i Danmark igen i 2018 efter mange års fravær. I begge tilfælde har det været enkeltstående tilfælde, og der har ikke været noget, der tyder på, at arterne igen har etableret sig som ynglende arter i Danmark. Særligt for åkande-kærguldsmed gælder det, at arten er i fremgang i landene syd for os og kan forventes at optræde oftere de kommende år.
  • En art (2 %) kritisk truet (CR) (dværgvandnymfe) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 2 arter (4 %) truede (EN) (arktisk smaragdlibel og hue-vandnymfe) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 2 arter (4 %) sårbare (VU) (fjerbenet vandnymfe og baltisk mosaikguldsmed) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • En art (2 %) næsten truet (NT) (højmose-mosaikguldsmed), hvilket betyder, at den er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
  • 43 arter (81 %) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Som eksempel kan nævnes fireplettet libel og almindelig vandnymfe, der begge er meget almindeligt forekommende i alle landsdele.

Endvidere er fem arter (9 % af alle 58 guldsmede) er ikke relevante (NA) at vurdere, eksempelvis rødåret hedelibel og brun kejserguldsmed, da de optræder tilfældigt eller er under etablering.


Figur 1, guldsmede.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af guldsmede (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske guldsmede er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 omfattede ikke guldsmede (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 52 arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 54 arter (Rasmussen 2010).

I Rødlisten 2019 har 9 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Alle ni arter er tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de otte vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Grøn mosaikguldsmed og stor kærguldsmed er eksempler på arter der har skiftet kategori. Begge arter vurderes at have haft en reel fremgang. Arktisk smaragdlibel er skiftet fra kritisk truet (CR) til truet (EN), hvilket i højere grad er udtryk for bedre viden om dens udbredelse end en reel fremgang.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For guldsmedene indgår 49 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige.

Guldsmedene scorer relativt lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,824 og 0,878 i hhv. 2010 og 2019, idet en stor andel af arterne, der indgår i beregningerne, er regionalt uddøde eller truede. Der er en lille signifikant stigning i RLI-værdien i perioden, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange guldsmedearter, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis arktisk smaragdlibel, der har ændret status fra kritisk truet (CR) til truet (EN) i perioden, og lille blåpil der har ændret status fra regionalt uddød (RE) til livskraftig (LC).

Tabel 1, guldsmede. Krydstabel over rødlistekategorier for guldsmede i den nuværende (Rødliste 2019 med 58 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 54 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Guldsmede Tabel 1

Guldsmede Figur 2
Figur 2,
guldsmede. IUCN´s Red List Index (RLI) for natsommerfugle i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 49 arter i beregningen af RLI (P=0,05, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data). 

Guldsmede Tabel 2

Tabel 2, guldsmede. Krydstabel over rødlistekategorier for guldsmede i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For guldsmedene er trenden for 14 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er halvdelen af arterne i fremgang, 21 % er stabile, 14 % af arterne vurderes at være i tilbagegang og for yderligere 14 % er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således at de rødlistede guldsmede overvejende er i fremgang eller stabile.

Figur 3, guldsmede. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for guldsmede er vist i figuren til venstre (for 14 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Alle danske arter af guldsmede er knyttet til ferske vande (enkelte arter findes dog i kystlaguner, såsom baltisk mosaikguldsmed).

Flest arter forekommer i klarvandede småsøer og damme, færre i de større søer, mens relativt få arter er specifikt knyttet til mellemstore og store vandløb. En del arter er knyttet til næringsfattige og sure moser (højmoser og fattigkær). De fleste arters ungdomsstadier er knyttet til bunden, heraf enkelte nedgravet i denne (fx alm. flodguldsmed, grøn kølleguldsmed, kongeguldsmed). Enkelte arter er specifikt tilknyttet vegetation (fx vore to pragtvandnymfer) eller endda en bestemt planteart (grøn mosaikguldsmed). Enkelte arter foretrækker sommerudtørrende damme. 

Klarvandet sø / Foto: Peter Wind ©

De fleste danske guldsmede er knyttet til klarvandede småsøer og damme. Foto: Peter Wind ©

Figur 4, guldsmede Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af guldsmede (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelig data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede guldsmede er først og fremmest truede af forringelse og tab af levesteder.

Guldsmedene er følsomme over for eutrofiering af de klarvandede vandhuller samt ændringer i de hydrologiske forhold.

Levestederne forringes som følge af tilgroning (af søbredder og vandflader) med høje græsser, urter, buske og træer. Tilgroning sker typisk fordi der mangler forstyrrelser, eksempelvis i form af afgræsning, en naturlig hydrologisk dynamik og fordi næringsniveauet ofte er relativt højt. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken, idet mange af guldsmedene er afhængige af soleksponerede, lavvandede partier langs bredden af søer.

Det historiske tab af levesteder betyder desuden, at nogle bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.

Mere om guldsmede

Antal arter i Danmark

Ordenen guldsmede (Odonata) omfatter i Danmark 2 underordner, vandnymfer (Zygoptera) med 4 familier og ægte guldsmede (Anisoptera), repræsenteret ved 6 familier. I alt er 60 arter fundet her i landet (se allearter.dk). Af disse arter har danske navne.

Om artsgruppen

Guldsmede er primitive insekter med såkaldt ufuldstændig forvandling, hvor udviklingen fra æg til voksent individ sker gradvist uden et puppestadie. De er blandt de ældste insekter i jordens historie med oprindelse i kultiden (300 mio. år siden). Nymferne kendes på deres bidende munddele og ikke mindst den særlige maske på undersiden af hovedet. Masken er leddelt, yderst forsynet med et par gribekroge, og fungerer som en udskydelig tang til at gribe et potentielt bytte med. Nymferne har desuden ret veludviklede øjne velegnede til at ”spotte” et bytte. Pragtvandnymferne har dog små øjne, men til gengæld lange antenner, som hjælper til at føle sig frem til et bytte i uklart vandløbsvand. Alle guldsmedenymfer er således rovdyr, som fanger andre smådyr, samt endda småfisk og små padder. Hos vandnymferne har ungdomsstadierne tre pladeformede gælleblade. Disse mangler helt hos de ægte guldsmede, som til gengæld har gæller inde i endetarmen. De voksne har alle to par gennemskinnelige vinger med veludviklet synligt ribbenet. Især de ægte guldsmede er meget hurtige og manøvredygtige flyvere, som fanger deres bytte (andre insekter) i luften. Til hjælp ved denne jagt har de meget veludviklede øjne (mosaikøjne), særligt velegnede til at opfatte bevægelser i omgivelserne. Guldsmedene har en kompliceret forplantningsadfærd. Både parring (og ofte også æglægning) foregår typisk, mens han og hun flyver "i tandem", hvor hannens bagkrop har et fast greb omkring hunnens hals. Under parringen bøjer hunnen sin bagkrop fremad til hannens sekundære kønsorgan (på bagkroppen), som på forhånd er forsynet med sæd. Æggene indbores i plantevæv eller lægges mere tilfældigt i vandet. Udviklingen fra æg til voksen varer typisk 1-2 år, men hos enkelte 2-3 måneder (slægten Lestes) og andre op til 5 år (stor kejserguldsmed).

De voksne træffes fra sidst i april til hen i november. De enkelte individer lever dog væsentlig kortere tid, ofte 2-3 uger, men hos de store Aeshna-arter noget længere.

De voksne flyver ofte langt omkring og træffes ikke sjældent ret langt fra vand. Flere arter trækker desuden, og en del arter er de seneste år indvandret til Danmark øst- og sydfra.

Klassifikation

Rige
Dyreriget
Række
Leddyr
Underrække
KlasseInsekter
OrdenGuldsmede

Referencer

  • Fugleognatur.dk
  • Atlasprojektet Danmarks Guldsmede 2014-2018 – guldsmedeatlas.dk
  • Field guide to the dragonflies of Britain and Europe, Dijkstra and Lewington, 2006
  • Skånes Trollsländor, Billqvist og Birkedal, 2016
  • Atlas of the European dragonflies and damselflies, Boudot og Kalkman, 2015
  • Bidrag om fund og status for de i Danmark rødlistede arter af guldsmede og vandnymfer, Mogens Holmen, 2002 upubl.
  • Rasmussen, J.F. 2010. Guldsmede. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Højmosemosaikguldsmed / Foto: Erik Dylmer ©
Højmose-mosaikguldsmed er i forbindelse med det seneste atlasprojekt fundet på flere nye lokaliteter i Jylland. Arten stiller store krav til sit levested da den er tilknyttet moser og små vandhuller med rig vækst af tørvemosser. Højmose-mosaikguldsmed er svær at registrere på grund af levestedernes ufremkommelighed og dens lighed med siv-mosaikguldsmed. Højmose-mosaikguldsmed er henført til kategorien næsten truet (NT).
Fotograf: E. Dylmer ©

Lille blåpil / Foto: N. Bell ©
Lille blåpil blev genfundet i Midtjylland i 2006 efter at have været regnet som uddød i mange år. Arten har siden bredt sig til store dele af Midt- og Vestjylland og er også fundet i Himmerland og i Sønderjylland. Lille blåpil er tilknyttet moser og fattigkær hvor der er en smule vandbevægelse. Lille blåpil er henført til livskraftig (LC), men var vurderet regionalt uddød (RE) i den forrige rødliste.
Fotograf: N. Bell ©

Arktisk smaragdlibel / Foto: Erik Dylmer ©
Arktisk smaragdlibel vurderes ikke at have været i fremgang, men i kraft af Atlasprojektet 2014-2018 er data blevet mere dækkende. Arktisk smaragdlibel er fundet på flere nye lokaliteter de senere år og er således mere udbredt end tidligere antaget. Artens levesteder vurderes at være sårbare da tilgroning og eutrofiering forringer levestederne. Arktisk smaragdlibel er henført til rødlistekategorien truet (EN), men var tidligere kritisk truet (CR).
Fotograf: E. Dylmer ©