Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Livskraftig

(LC, least concern)

En art henføres til kategorien livskraftig, hvis data er tilstrækkelige (se utilstrækkelige data, DD), vurdering er relevant (se ikke relevant, NA) og det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne for kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU) eller næsten truet (NT). Denne kategori kan således rumme alt fra meget almindelige ikke-truede arter til sjældne eller typiske arter der er potentielt relevante i forvaltningen, men som vurderes at være mindre i fare for at uddø end arter, der henføres til de kategorier der dækker de rødlistede arter. For en del arter kan det være rigtig svært at vurdere om de bør henføres til livskraftig (LC) eller næsten truet (NT). En tilbagegang i artens bestand på i størrelsesordenen 5–10 % kan fx være udløsende kriterie for næsten truet (NT), men en tilbagegang i den størrelsesorden kan være overordentlig svær at observere, udlede eller forudse og ikke mindst dokumentere efterfølgende. En mindre del af arterne i LC kan derfor godt være arter der reelt burde have været henført til næsten truet (NT), hvis man havde haft mere præcise data. Kategorien livskraftig hed i Rødliste 2010 ikke truet, men fordi kategorien livskraftig ikke nødvendigvis kun rummer ikke-truede arter (se ovenfor), og for at følge IUCN’s termer så vidt muligt hedder den nu livskraftig som svarer bedre til det engelske navn for kategorien: Least concern. Kategorien livskraftig i Rødliste 2019 er således det samme som ikke truet i Rødliste 2010.

Livskraftig (LC)
Livskraftig (LC)

Kassubisk vikke / Foto: Peter Wind ©
Kassubisk vikke (Vicia cassubica) vokser på lysåben, næringsfattig jordbund i skovbryn, på overdrev, vejskrænter og vejkanter. Arten forekommer spredt fra Vendsyssel, Østjylland over Hornsherred og Nordsjælland til Bornholm på omkring 30 lokaliteter. Bestandsudviklingen anses for at være stabil, hvorfor arten er blevet henført til rødlistekategorien livskraftig (LC). De danske bestande optræder på nordvestgrænsen for artens naturlige udbredelse. Foto: Peter Wind ©

Fireplettet libel / Foto: N. Bell ©
Fireplettet libel er en af vores mest almindelige og udbredte guldsmede. Det er en generalist der ikke stiller store krav til levestedet, og kan findes i stort set alle slags stillestående vande. Den er let-genkendelig på de fire ekstra pletter på vingerne. Arten er vurderet livskraftig (LC). Foto: N. Bell ©

Dybvandstæge / Foto: Niels Sloth, Biopix ©
Dybvandstæge (Aphelocheirus aestivalis) lever på uregulerede og uforurenede vandløbsstrækninger med stenet bund og iltrigt vand. Arten ses sjældent da den er helt afhængig af vandets iltindhold og derfor ikke kommer op til vandoverfladen for at hente nye forsyninger. Arten var tidligere noget mere udbredt, men den lever stadig i flere større jyske vandløb samt Suså på Sjælland. Eftersom bestandsudviklingen i dag synes stabil henføres dybvandstæge til rødlistekategorien livskraftig (LC). Foto: Niels Sloth, Biopix ©

Isoptera serricornis (Biopix©)
Isoptena serricornis er især knyttet til vestjyske åer, og lever på sandbund. Den er i fremgang og findes nu på relativt mange lokaliteter. Den er derfor henført til kategorien livskraftig (LC). Foto: Niels Sloth, Biopix ©

Papegøjevokshat, foto: Jens H. Petersen ©
Papegøje-vokshat (Gliophorus psittacinus) hører til de mest almindelige arter af vokshat i Danmark.  Vokshattene er truede af næringsstoftilførsel og ophør af græsning. Tilførsel af kunstgødning til sådanne græsarealer har en øjeblikkelig negativ effekt på vokshattefungaen. Papegøje-vokshat synes dog at være mere tolerant over for gødskning end mange andre vokshatte og arten er henført til kategorien livskraftig (LC). Foto: Jens H. Petersen ©

Trehornet skarnbasse / Foto: Ole Martin ©
Trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus) er ca. 2 cm lang, sort; hannen er let kendelig på sine 3 fremadrettede horn på forbrystet. Den forekommer på sandbund på heder, tørt sandgræsland og på åben bund i plantager, hvor den lever af gødning, især gødning af får og kronvildt. Æglægning foregår i det meget tidlige forår. Æggene lægges i gange som billerne graver i jorden, og hvori de anbringer frisk gødning. Arten var tidligere sjælden, men har særligt i Midt- og Vestjylland haft fremgang i takt med at bestanden af kronvildt er vokset; den er derfor vurderet livskraftig (LC).
Foto: Ole Martin ©