Aarhus Universitets segl

Ændringer i rødlistekategorier i Rødliste 2019

Denne side er fra Rødliste 2019 - se Rødliste 2030 her

  

Som en del af rødlistevurderingen har eksperterne angivet årsagerne til ændringer i rødlistekategorierne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 for alle arter, der var rødlistet (kategori regionalt uddød, RE til utilstrækkelige data, DD) i enten den forrige (2003-2010) eller nye rødlisterunde (2014-2019). De er også blevet bedt om at angive om det faktum at en art er i samme kategori både i Rødliste 2010 og i Rødliste 2019 er reelt eller har andre årsager. Under denne proces med at angive årsager til kategoriskift og bekræfte om kategorierne reelt er ens, har eksperterne haft følgende valgmuligheder (jf. IUCN's anbefalinger):

  1. Det er reelt at der er sket et skifte i kategori eller at arten er i samme kategori både nu og før,
  2. artens taksonomi har ændret sig,
  3. der er sket en fejl i sidste rødlisterunde,
  4. kriterierne har ændret sig,
  5. der er kommet ny viden, eller
  6. andet.

Eksperterne har haft mulighed for at angive flere af disse årsager, fx har en del arter ændret kategori både fordi der er sket en reel ændring af artens status i naturen men også fordi der er kommet ny viden. I det tilfælde har eksperten angivet begge årsager til ændring i rødlistekategori.

I Tabel 1 ses alle vurderinger i den forrige rødlisterunde (2003-2010) og den nye runde (2014-2019). Tabellen omfatter alle 13.276 arter i Rødliste 2019 og dermed både arter med uændret kategori og arter, der har skiftet til en mere (eller mindre truet kategori. Den omfatter således både kategoriskifte, der afspejler reelle ændringer i hvor truede arterne er, men også kategoriskifte, der skyldes andre forhold (fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag). Tabel 2 viser kun de ændringer eksperterne har vurderet som helt eller delvist reelle (dvs. hvis mindst én af de angivne årsager til ændring i kategori er reel ændring i artens status i naturen).

Af tabellerne fremgår at sammenlagt 1.741 arter har skiftet kategori, fx fra livskraftig (LC) til næsten truet (NT) (Tabel 1) og heraf vurderer eksperterne at 482 arter reelt er blevet mere eller mindre truet i perioden (Tabel 2). Der er 951 arter, der er vurderet til at være mere truet i Rødliste 2019 end i Rødliste 2010, hvoraf de 365 er reelle ændringer (røde tal i Tabel 2). Det gælder eksempelvis planten rank viol (Viola persicifolia), og fuglen karmindompap, der begge har ændret status fra sårbar (VU) til truet (EN) i perioden. 

Tilsvarende er 790 arter vurderet til at være mindre truet i perioden 2014-2019 end i perioden 2003-2010, hvoraf 117 er reelle ændringer (grønne tal i Tabel 2). Det gælder eksempelvis dagsommerfuglene kejserkåbe og det hvide w, der begge har ændret status fra truet (EN) til livskraftig (LC) i perioden. 

Tabel 1. Krydstabel over rødlistekategorier for alle arter i den nuværende (Rødliste 2019) og forrige rødliste (Rødliste 2010). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Tabel 2. Krydstabel over rødlistekategorier i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Rank viol / Foto: Peter Wind ©Rank viol (Viola persicifolia) er et eksempel på en art, der er vurderet mere truet i Rødliste 2019 (truet, EN) end i Rødliste 2010 (sårbar, VU). Arten vokser på let skygget, vekslende våd, svagt sur til alkalisk, overvejende næringsfattig jordbund i kalkkær, ferske enge og i randen af pilekrat. Arten vurderes at være i tilbagegang. Således fandtes den på 10 lokaliteter i 2009 mod nu 8 lokaliteter fordelt på 7 ruder jf. Atlas Flora Danica og hertil kommer, at dens voksesteder forringes. Rank viol forekommer nu på én lokalitet ved Randers i Jylland og én på Bornholm, mens de resterende forekomster findes på Sjælland.
Foto: Peter Wind ©