Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Agerland

Agerlandet dækker rundt regnet to tredjedele af det danske landskab. Det er svært at afgrænse agerlandet som økosystem. Hovedparten af arealet, ca. 57 % af Danmarks landareal, udgøres af dyrkede marker, som pløjes årligt, men det er ikke dem, som rummer de rødlistede arter. Det gør derimod lysstillede stammer og sten, som man finder i agerlandets alléer, stendiger og græsningsarealer. Sådanne kampesten og gamle solitære træer er værdifulde levesteder for truede laver, som ikke trives i skovenes skyggefulde miljø, eller hvor urter og buske vokser op omkring kampestenene og skygger laverne væk.

Der er også fugle og pattedyr, som i dele af deres livscyklus benytter sig af de rigelige resurser i agerlandet, men kun få arter har deres hovedforekomst her. Heraf følger også, at det typisk er agerland med velbevarede småbiotoper med store sten og træer, som har fået lov til at udvikle en rig lavflora over flere hundrede år, som har høj værdi for de truede arter. Sådanne levesteder vil ofte også rumme sjældne arter af mosser, planter og insekter.

I det intensive agerlands dyrkede marker er der derimod ikke mange rødlistede arter. Braklagte marker kan i en årrække fungere som føde og nektarressourcer for en stor del af agerlandets fauna, også en række mindre almindelige arter – især når der er tale om flerårig brak på næringsfattige og tørre sandjorde.

Brakmark med tjærrenellike ved Ravnstrup / Foto: Peter Wind ©
Hovedparten af Danmarks areal udgøres af dyrkede marker, der oftest ikke er levesteder for truede arter. Brakmarker kan være meget blomsterrige og udgøre vigtige pollen og nektarkilder for bestøvende insekter. Brakmark med tjærrenellike ved Ravnstrup. Foto: Peter Wind ©

Trusler mod levesteder i agerland

Truslerne i agerlandet knytter sig særligt til gamle småbiotoper med naturlig vegetation, store sten og store træer med lang kontinuitet. Gamle træer kan udvikle sig til veterantræer med sårskader og indre hulheder og vil da være særligt værdifulde. Rydning og flisning af sådanne træer er en alvorlig trussel mod agerlandets truede arter. Næringsbelastning eller pesticidbelastning af småbiotoper med naturlig urtevegetation af nøjsomhedsplanter fra naturlige enge, græsland og heder er også en trussel. Det samme gælder ophørt græsning af lysåbne småbiotoper med store kampesten og lang græsningskontinuitet.

Sprøjtning af mark / Foto: Peter Wind ©
Sprøjtning af dyrkede marker medfører en reduktion af pollen og nektarproduktionen på markerne og i agerlandets småbiotoper og pesticiderne udgør en trussel mod højmobile insekter, som fx de vilde bier, der lever i og omkring de dyrkede marker. Foto: Peter Wind ©