Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klitter, strande og strandenge

Klitter og strandenge hører til Danmarks mest enestående og dynamiske natur, og Danmark huser en stor andel af det samlede areal med kystklitter og strandenge i vores biogeografiske regioner. I et nationalt perspektiv hører kystnaturen også til den mest upåvirkede natur, der forekommer i Danmark, selvom der er gjort meget for at sikre kysterne mod havets erosion og oversvømmelse og for at stabilisere de ustyrlige klitter og forhindre sandflugt. Klitterne dannes, når sandet aflejres af havet og omlejres af vinden. Dette sker med størst styrke langs Den jyske Vestkyst, hvor sandet blæser ind i landet og danner klitter. Hvor det går vildest for sig, dannes vandremiler, som har så meget momentum, at de kan vandre mange kilometer ind i landet, som det kendes fra Råbjerg Mile syd for Skagen. Afhængigt af sandets kalkindhold, udvaskningsgrad og afstanden til hav og grundvand dannes hvid klit, grå klit, grøn klit, klithede, fugtige klitlavninger og renvandede klitsøer. Med tiden kan der udvikles løvkrat i klitterne af hårdføre buske og forkrøblede træer domineret af almindelig eg, som det blandt andet ses ved Store Løvklit. I klitterne findes enestående levesteder for lys- og varmeelskende karplanter, laver, mosser, krybdyr og insekter. De nøgne sandflader tørrer hurtigt ud og kan blive meget varme, når solen skinner. Mange insekter og krybdyr, men også nøjsomme laver og mosser, foretrækker et sparsomt plantedække, som tillader solen at trænge ned på overfladen og varme jordoverfladen op.

Strandenge, marsk og vade dannes ved mere beskyttede kyster i Vadehavet og i de indre danske farvande. Her overskylles lavtliggende enge med saltvand ved højvande, dels tidevand, dels vinterhøjvande. På vej ind og ud over land aflejrer havet materiale, og vandet danner et afvandingssystem af erosionsrender (loer) og saltpander, hvorfra havvandet fordamper. Ved kyster, hvor der foregår nettotilførsel af sand med havet, opbygges kysten med serier af krumme sandtanger, og der dannes afsnøringer af brakvandslaguner og strandsøer – over mange tusinder af år kan der ved landhævningskyster dannes kilometerbrede rimme-dobbe landskaber, som ved Råbjerg Mose i Vendsyssel. Strandengene varierer i saltgradient fra de indre ferske partier, som præges af udstrømmende grundvand og kun sjældent påvirkes af havet, til de ydre saltenge, marsk og vade, som overskylles dagligt og præges af salttolerante planter som kveller og vadegræs.

Strandenge med udbredte forekomster af loer og saltpander er levested for en laStrandeng / Foto: Henriette Bjerregaard ©Strandenge med udbredte forekomster af loer og saltpander er levested for en lang række truede arter. Foto: Henriette Bjerregaard ©.

Stor Kobbersneppe / Foto: Erik Biering ©
Stor kobbersneppe, en af kystens mange arter af ynglende vadefugle. Den ynglende bestand af stor kobbersneppe er rødlistet som sårbar (VU). Foto: Erik Biering, DOF ©

Trusler mod klitter, strande og strandenge

Mange kystklitter er i dag under tilgroning som en konsekvens af øget produktivitet i kraft af kvæstofdeposition, kuldioxidøgning, temperaturstigning og øget nedbør. Samtidig har kystsikring, sandflugtsdæmpning, etablering af nåletræsplantager og ophørt græsning medført en gradvist øget stabilisering af klitterne og mindskelse af de stærkt specialiserede samfund af specialister, som kendetegnede de åbne sandbrud og tidlige pionersamfund knyttet til den varme og tørre bund. I stedet udvikler klitterne sig i dag mere i retning af græsland og hede med spredte krat og begyndende skov. Klitterne er altså især truet af manglende græsning, manglende kystdynamik og kvælstofdeposition.

Strandengene deler de samme trusler. Her bliver den lave og artsrige strandengsvegetation til strandrørsump, når græsningen ophører. Strandengene er også truet af kystsikring, men i mindre grad af kvælstofdeposition, da strandenge er naturligt mere næringsrige end klitterne. På den indre dele af strandengene, som sjældent oversvømmes, kan eutrofiering i form af direkte gødskning også være en trussel. Den største fremtidige trussel mod strandengene er nok forventede havstigninger i et varmere klima. Herved forudsiges store dele af de lavtliggende strandenge at blive oversvømmet, og med mindre strandengene får lov at brede sig ind i land på arealer, som i dag dyrkes som landbrug, vil strandengsarealet falde meget markant i Danmark.

Trusler / Foto: Naturstyrelsen Storstrøm ©Græsningsophør medfører, at en række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter forsvinder. Her et naturområde hvor græsningsophør har medført at konkurrencestærke græsser ligeså stille overtager og bliver dominerende, mens mere nøjsomme arter udkonkurreres og forsvinder. Foto: MST, Nykøbing ©