Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvad spiser sælerne ?

Undersøgelser af spættet sæl i Limfjorden og Karup Å
og deres indflydelse på havørredbestanden i åen. 

Sælernes fødevalg i Limfjorden og Karup Å


For at bestemme sælernes indflydelse på ørredstammen, er det nødvendigt at se på sælernes foretrukne føde og mængden de spiser. Derfor indsamles der sælafføring fra hvilepladserne i nærheden af Karup Å (Skive, Sundsøre og Løgstør Bredning). Afføringen bruges til at bestemme artsspecifikke øresten fra fisk og til DNA-analyse for at sikre at alle spiste fiskearter bliver registreret. Det kræves at sælerne spiser fiskenes hoveder for at en øresten kan findes, og det er ikke altid tilfældet. Derudover laver vi undersøgelser af stabile aminosyrer i sælernes væv. Her kan man identificere mønstre i aminosyresammensætningen fra de potentielle fødeelementer i sælernes væv, og dermed også estimere hvor stor en del af sælernes føde der består af de enkelte fiskearter. 

Der er blevet indleveret 3 regulerede sæler fra Karup Å, som alle var voksne hansæler, to på 10 år og en på 25 år. Maveindholdet fra disse blev analyseret hvoraf en havde intet i maven, mens der sammenlagt blev der blev fundet øresten fra en ål og en ørred, samt resterne af en signalkrebs og to ørreder i de andre to sæler.

Analyse af sælernes maveindhold


Foto af Emilie Nicoline Stepien

Fiskens fingeraftryk

En øresten (otolit) findes i det indre øre, og hver fiskeart har sin egen unikke ørestens form, ligesom menneskers fingeraftryk. Man kan altså bestemme hvilke fisk en sæl har spist, ved at se hvilke øresten der ligger i maven på sælen. Her har vi fundet to forskellige øresten: ørred (tv.) og ål (th.) og resterne af en signalkrebs (nederst th.). Foto af Emilie Nicoline Stepien.