Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvordan begrænses konflikten ?

Undersøgelser af spættet sæl i Limfjorden og Karup Å
og deres indflydelse på havørredbestanden i åen.

Sæler og fiskere


Den spættede sæl er fredet i Danmark, men listet på Bilag II og V under EU's habitatdirektiv. Det vil sige, at man kan søge om tilladelse fra Naturstyrelsen til at regulere sælerne, hvis de udgør en trussel for ørredstammer og fiskeri. Kan man derimod holde dem væk med ikke-dødelige metoder kan dette anvendes med færre overvejelser og forholdsregler, end hvis der er tale om regulering hvor sælerne skydes.

Den spættede sæl i Limfjorden er opdelt i to genetiske stammer: I de centrale bredninger findes en oprindelig bestand af sæler fra Limfjorden og i den vestlige del af Limfjorden ses en blanding af sæler fra den oprindelige bestand og sæler fra Vadehavet. Den oprindelige sælbestand i Limfjorden er mindre og derfor mere sårbare overfor ændringer end den blandede bestand i den vestlige del af fjorden, da de kun består af omkring 1500 genetisk unikke individer. I 2018 blev der udstedt reguleringstilladelser og skudt mindst 6 spættede sæler i Skive Fjord og Karup Å; 5 sæler i åen og 1 uden for Skive havn, mens der i 2017 blev skudt 2 sæler i Skive Fjord og 1 enkelt sæl i 2010 inde i Karup Å.

Hvis det er muligt at holde sælerne væk fra ørred og fiskeri i vandløbene ved hjælp af ikke-dødelige metoder vil man dels kunne beskytte den genetisk unikke population, og dels gøre det nemmere administrativt.

Her tester vi to forskellige afværgeforanstaltninger, nemlig sælskræmmere og et elektrisk felt af pulserende jævnstrøm.


Sælskræmmere

Her undersøges brugen af sælskræmmer som afværgeforanstaltning. Sælskræmmere udsender meget kraftige undervandslyde og har været brugt til at skabe en akustisk barriere i vandløb i Skotland, og har reduceret forekomsten af sæler i vandløb med 50%. I et lignende forsøg i Canada kunne der ikke konstateres en betydelig effekt. Før en egentlig afprøvning kan foretages i Karup Å er det dog nødvendigt at undersøge den eventuelle effekt af en sælskræmmer på et andet beskyttet pattedyr i åen, odderen. Denne effekt vil blive undersøgt på oddere i Aqua i Silkeborg. Hvis oddernes reaktion er minimal, vil effekten af en sælskræmmer blive undersøgt i Karup Å.

Elektrisk felt

Her undersøges brugen af et elektrisk felt af pulserende jævnstrøm med lav spænding til at etablere en barriere i et vandløb, som sæler nødigt passerer. Pulserende jævnstrøm har med succes været brugt til at holde spættede sæler væk fra laksegarn i Stillehavet. Før en egentlig afprøvning kan foretages i Karup Å er det dog nødvendigt at undersøge den eventuelle effekt på odder og fisk, først og fremmest ørred, der skal kunne svømme frit ind og ud af åen i forbindelse med gydning og udvandring til havet. Denne effekt undersøges i akvarier med ørred og andre fisk, samt for oddere i Aqua Silkeborg. Viser forsøgene begrænset effekt på odder og fisk vil effekten af en barriere af pulserende jævnstrøm blive undersøgt i Karup Å.


Odder Foto af Emilien Nicoline Stepien

Odder (Lutra lutra)

Odderen er tilpasset livet i vandet og dens primære bytte består af fisk. Det er derfor vigtigt at undersøge effekten af både sælskræmmere og elektriske felter på odderens velbefindende, før det kan testes på sæler. På den måde undgår man at skræmme naturbeskyttede oddere væk fra deres habitater.

Havørred er en af sælernes fødekilder
Foto af havørred fra Nordsø Oceanariet fundet på Biopix.dk

Havørred (Salmo trutta trutta)

Det er vigtigt at de ikke-dødelige metoder der skal bruges til at holde sælerne ude, ikke påvirker ørredernes adfærd og migration til og fra vandløb. Derfor er det nødvendigt at teste de elektriske felters indvirkning på ørred inden det testes med sæler.