Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Bier

Bier / Foto: Ole Martin ©

I Den danske Rødliste 2019 er alle 292 danske arter af bier blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af bier betragtes som en del af den danske natur, men 48 af de behandlede arter optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at rødlistevurdere 244 af de 292 arter af bier.

Bierne er rødlistevurderet af Henning Bang Madsen og kvalitetssikret af Hans Thomsen Schmidt.

Bedes citeret: Madsen, H.B., 2019. Bier. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Andrena hatorfiana og Anthidium manictum. Ole Martin ©

292Danske arter
292Behandlede arter
244Rødlistevurderede arter
107Rødlistede arter
56Truede arter
19Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 44 % rødlistede (107 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 23 % af de rødlistevurderede arter. Der er således en lidt højere andel af rødlistede arter af bier end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019, mens andelen af truede arter noget højere.

Af de 244 rødlistevurderede arter er:

  • 19 arter (8 %) regionalt uddød (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. 
  • 18 arter (7 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 17 arter (7 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 21 arter (9 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur.
  • 26 arter (11 %) næsten truede (NT), hvilket betyder at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar).
  • 6 arter (3 %) utilstrækkelige data (DD) om udbredelse, forekomst og bestandsstatus til en vurdering af deres risiko for at uddø.
  • 137 arter (56%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter.

Endelig er 48 arter (16 % af alle 292 bier) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Ingen arter er henført til kategorien ikke vurderet (NE).


Figur 1, bier.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af bier (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske bier er første gang rødlistevurderet i Rødliste 2010 (Madsen 2010), hvor 29 arter af humlebier blev behandlet.

I Rødlisten 2019 har fem rødlistede arter af humlebier fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data eller ekspertviden. Af de fem arter er to arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra sårbar til næsten truet) (se Tabel 1), hvoraf en enkelt vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er tre arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og ingen af disse vurderes at være reelle ændringer.

IUCN's Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø (Butchart et al. 2007) og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For bierne indgår 23 arter af humlebier, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (se Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperten har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Bierne scorer en smule lavt på rødlisteindekset med værdier på 0,817 og 0,822 i hhv. 2010 og 2019, hvilket hænger sammen med, at relativt mange arter af humlebier er rødlistede. Der er en meget lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er en enkelt art, af de der indgår i beregningerne, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder agersnyltehumle (Bombus campestris), der har ændret status fra næsten truet (NT) til livskraftig (LC) i perioden.

Tabel 1, bier. Krydstabel over rødlistekategorier for bier i den nuværende (Rødliste 2019 med 292 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 29 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelige data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Bier Tabel 1

Bier Figur 2

Figur 2, bier. IUCN´s Red List Index (RLI) for natsommerfugle i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 23 arter i beregningen af RLI (P=XX, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data). 

 

Bier Tabel 2

Tabel 2, bier. Krydstabel over rødlistekategorier for bier i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For bierne er trenden for 90 rødlistede arter vist i Figur 3. Her fremgår at 17 % af de rødlistede arter er i fremgang, 19 % er stabile, 56 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 1 % er ukendte og for 8 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at de rødlistede bier overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, bier. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for bier er vist i figuren til venstre (for 90 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddød (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Alle danske arter af bier er knyttet til landbaserede levesteder.

De rødlistede arter af bier er primært tilknyttet tørt og sandet græsland i lysåbne landskaber og i ruderater i byerne, råstofgrave og militære arealer, lysåbne skove, skovbryn og skovlysninger, kystklitter og -klinter, heder, fersk- og strandenge, samt agerlandets småbiotoper. En mindre andel af de rødlistede bier findes endvidere i det dyrkede agerland. En nøglekarakter for mange arter er partier med sparsom eller manglende plantedække.

Artsrigt blomstrende kalkoverdrev / Foto: MST ©
De rødlistede arter af bier er primært tilknyttet tørt og sandet græsland i lysåbne landskaber. Mange arter foretrækker levesteder med sparsom eller manglende plantedække. Artsrigt blomstrende græsland. Foto: MST, Nykøbing ©

Figur 4a, bier. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af bier (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, bier. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af bier (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

 

De rødlistede bier er først og fremmest truet af tab og forringelse af levesteder, hvor bierne søger føde og bygger rede.

Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker også fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjorderne fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til udskygning af mange af de nøjsomheds- og pionerplanter som bierne har brug for som pollen- og nektarkilder.

Landskabet monotoniseres yderligere ved dyrkning af vindbestøvede enårige afgrøder eller vedplanter uden værdi for de vilde bestøvere, samt jordbehandling, fjernelse af store sten, dødt ved og kvas som forringer muligheden for redesteder i jord, kvasbunker, mospuder og dødt ved.

Tabet af levesteder omfatter også småbiotoper i kulturlandskabet som f.eks. hegn, markskel, stendiger, grøfter og mindre markveje, ligesom der er færre blomstrende græsmarker med kløver, idet disse høstes til ensilage før eller under blomstring.

Mange arter af bier er endvidere truet af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører manglende blomstring af de bredbladede urter og en reduktion af nektarressourcerne.

Da der er udbredt mangel på føderessourcer for de vilde bestøvere, spiller konkurrence om nektar og pollen også en rolle for bestandene af de truede arter. Ved intensiv biavl fjerner honningbier pollen og nektar og denne konkurrence kan udgøre en trussel for de vilde bier i perioder med begrænsede blomsterressourcer.

Ud over ødelæggelse og forringelse af levesteder, vurderes direkte påvirkning af pesticider at udgøre en trussel mod de vilde bier. Pesticider er primært en trussel i dag omkring de dyrkede marker, hvor især neonicotinoider mistænkes for at dræbe bier i og omkring dyrkede landskaber, mens herbicider fjerner eller reducerer vilde blomster fra markerne og tilstødende småbiotoper (hegn og markskel).

Det historiske tab af levesteder som følge af opdyrkning, tilplantning, afvanding og bebyggelse betyder, at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.

Klimaændringer der går mod et varmere klima formodes at presse visse arter ud af landet mod nord, mens nye arter kommer til sydfra. Samlet set vil klimaændringerne begunstige arter som generelt klarer sig godt i kraft af stor spredningsevne, mens mindre mobile arter vil have sværere ved at tilpasse sig et ændret klima.

Sammenfattet kan truslerne primært tilskrives færre levesteder og blomsterressourcer som følge af det intensiverede landbrug, samt klimaændringer.

Mere om bier

 

Antal arter i Danmark

Bier udgør i Danmark seks ud af ni familier i overfamilien bier og gravehvepse i ordenen årevinger. De resterende tre familier udgøres af gravehvepse. Der findes ifølge allearter.dk 292 arter af bier i Danmark, som alle har fået danske navne.

Om artsgruppen

De årevingede insekter og dermed bierne tilhører gruppen af insekter, der gennemgår en fuldstændig forvandling med en livscyklus indeholdende æg, larve, puppe og voksent individ. Alle danske arter af bier er terrestriske i samtlige stadier, og larverne er ægte maddiker, idet de er blinde og mangler ben.

Bierne tilhører underordenen stilkhvepse og har dermed en stilk mellem for- og bagkrop. Hunnerne er udstyret med giftbrod og er ofte kraftigt behårede – parasitiske arter dog i mindre grad, idet de ikke selv indsamler pollen. De lever af pollen og nektar, og deres bagben er udviklede til at transportere pollen, idet de er flade og brede og hos nogle arter er forsynet med randhår, der former en kurv. Bier spiller en vigtig rolle som bestøvere af blomster. Nogle bier er meget kræsne med hensyn til valg af pollen, der især bruges til larvefoder, mens andre fouragerer på et bredt udvalg af plantegrupper. Bier er mindre kræsne med hensyn til nektar og er her mere begrænsede af deres evne til at nå nektaren i blomsterne.

De bier, der ikke er parasitiske, bygger reder, hvori udviklingen fra æg til voksent individ foregår. Det er hunbien, der bygger reden og indsamler pollen og nektar til ynglen; hanbiernes primære rolle er at parre sig. Man skelner mellem jordboende bier, der selv graver deres rede, og hulboende bier, der anlægger deres rede i allerede eksisterende hulrum. Nogle arter kan udskille et sekret, som de forer reden med, mens andre arter indsamler materiale i naturen til dette formål.

De fleste danske biarter har solitær levevis, men flere biarter udviser også kommunal og semisocial levevis, mens humlebier og honningbier danner ægte sociale samfund. Humlebiernes samfund er énårige og grundlægges i foråret af en overvintrende dronning, mens honningbiernes samfund er flerårige. Endelig findes der en del bier med en parasitisk levevis. Disse arter snylter på forrådet hos redebyggende arter ved at lægge æg i disses reder og lade dem stå for opfostringen af deres afkom – der findes snyltere på både solitære og sociale bier.                        

Klassifikation

RigeDyreriget
RækkeLeddyr
Underrække
KlasseInsekter
OrdenÅrevinger
UnderordenStilkhvepse
Gruppe Aculeate hvepse
Overfamilie Bier og gravehvepse
Familier Gravebier, Langtungebier, Korttungebier, Vejbier, Bugsamlerbier, Sommerbier

Referencer

  • allearter.dk
  • entoweb.dk
  • Natur og Museum: Vilde bier, nr. 1 marts 2013. Henning Bang Madsen og Yoko Luise Dupont.
  • Carvalheiro, L.G., Biesmeijer, J.C., Franzén, M., Aguirre‐Gutiérrez, J., Garibaldi, L.A., Helm, A., Kunin, W. E., 2019. Soil eutrophication shaped the composition of pollinator assemblages during the past century. - Ecography 42: 1–13, 2019 (doi: 10.1111/ecog.04656)
  • Godfray, H.C.J., et al., 2014. A restatement of the natural science evidence base concerning neonicotinoid insecticides and insect pollinators. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 281 (1786)
  • Godfray, H.C.J., et al., 2015. A restatement of recent advances in the natural science evidence base concerning neonicotinoid insecticides and insect pollinators. Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences. 282 (1818)
  • Goulson, D., et al., 2015. Bee declines driven by combined stress from parasites, pesticides, and lack of flowers. Science 347(6229): 1255957
  • Madsen, H. B., 2010.  Humlebier. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
  • Potts, S.G., et al., 2010. Global pollinator declines: trends, impacts and drivers. Trends in Ecology &Evolution 25: 345-353
  • Rasmont, P., et al., 2015. Climatic Risk and Distribution Atlas of European Bumblebees. BioRisk 10: 1–236 (DOI: 10.3897/biorisk.10.4749)
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Forårsjordbi / Foto: Henning Bang Madsen ©
Forårsjordbi (Andrena praecox) lever i det åbne land, overdrev, haver, parkanlæg, lysåbne skove og mange lignende steder. Arten er specialiseret (oligolektisk) på pil (Salix sp.), hvorfra den samler pollen. Den nationale bestand skønnes stabil og ikke udsat for aktuelle negative påvirkninger. Arten anses derfor ikke at være truet og er henført til kategorien livskraftig (LC).
Foto: Henning Bang Madsen ©

Græshumle / Foto: Henning Bang Madsen ©
Græshumle (Bombus ruderarius) lever i det åbne land, enge, klitter, overdrev, haver, parkanlæg og lignende steder. Den samler pollen og nektar fra forskellige planter (polylektisk). Bombus ruderarius har tidligere været udbredt over hele landet, undtagen Bornholm. Funddata viser at antallet af lokaliteter er gået tilbage, primært i Jylland, men er i nyere tid kendt fra 34 lokaliteter. Arten er underkastet den generelle forringelse af habitatkvalitet og den arealmæssige tilbagegang af egnede levesteder og er henført til kategorien næsten truet (NT).
Foto: Henning Bang Madsen ©

Kystjordbi / Foto: Helene Dalgaard ©
Kystjordbi (Andrena thoracica) lever primært i sandende og tørre blomsterrige overdrevsområder nær kyster. Den samler pollen fra forskellige planter (polylektisk). Andrena thoracica har altid været sjælden i Danmark. Funddata viser at antallet af lokaliteter er gået tilbage og den er recent kun kendt fra fem lokaliteter (Kongstrup ved Røsnæs, Kønsborg og Faskær på Fur, Gniben på Sjællands Odde og Ebeltoft). Arten er henført til kategorien truet (EN). Foto: Helene Dalgaard Clausen ©