Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dagsommerfugle

Dagsommerfugle / Foto: Flemming Helsing ©

I Den danske Rødliste 2019 er alle 113 arter af dagsommerfugle blevet behandlet efter IUCN´s rødlistekriterier (Moeslund et al. 2015 efter IUCN 2012a, IUCN 2012b og IUCN 2016). De fleste arter af dagsommerfugle betragtes som en del af den danske natur, men en tredjedel (34 %) optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant og muligt at rødlistevurdere 75 af de 113 dagsommerfuglearter.

Dagsommerfuglene er rødlistevurderet af Flemming Helsing og kvalitetssikret af Jan Fischer Rasmussen.

Bedes citeret: Helsing, F., 2019. Dagsommerfugle. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. redlist.au.dk

Fotos ovenfor: Moseperlemorsommerfugl og spejlbredpande. Flemming Helsing ©

99Danske arter
113Behandlede arter
75Rødlistevurderede arter
35Rødlistede arter
14Truede arter
12Regionalt uddøde arter

Rødlistestatus

Af de rødlistevurderede arter er 47 % rødlistede (35 arter) og dermed henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, udgør sammenlagt 19 % (14 arter) af de rødlistevurderede arter. Der er således en lidt højere andel af rødlistede og truede arter af dagsommerfugle end for den samlede rødlistevurdering i Rødliste 2019.

Af de 75 rødlistevurderede arter er:

  • 12 arter (16 %) regionalt uddøde (RE) og forsvundet fra den danske natur. Det vurderes således, at det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ af arten, som havde en reel mulighed for reproduktion i Danmark, er forsvundet. Hovedparten af de uddøde arter var knyttet til lyse skove og skovlysninger. Fx perlemorrandøje (Coenonympha arcania), som forekom i lysåbne egekrat omkring Varde i Vestjylland indtil 1968 og Viborg i Midtjylland indtil 1996. Arten er især forsvundet fra Danmark pga. tilgroning af egekrattene.
  • 2 arter (3 %) kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Fx sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicola), der tidligere er registreret fra adskillige skove på Lolland, hvor den nu kun forekommer enkelte steder i Søholt Storskov.
  • 6 arter (8 %) truede (EN) og har dermed meget stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx brun pletvinge (Melitaea athalia), der i dag forekommer i flere egne af Jylland, hvor den især findes på lysåbne arealer imellem skove og hede. Arten er nu forsvundet fra Sjælland, hvor den tidligere forekom flere steder, og udbredelsestætheden i Jylland er gået tilbage.
  • 6 arter (8 %) sårbare (VU) og har således stor risiko for at uddø i den vilde natur. Fx engblåfugl (Cyaniris semiargus), der er gået kraftigt tilbage i både udbredelse og lokalitetsantal igennem en længere årrække, men endnu forekommer spredt og meget lokal, især på enge og overdrev med rødkløver, i store dele af landet.
  • 9 arter (12 %) næsten truede (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at opfylde kriterierne for at være truede (kritisk truet, truet eller sårbar). Fx argusblåfugl (Plebejus argus), der en længere årrække især er gået tilbage øst for Storebælt.
  • 40 arter (53%) livskraftige (LC) og dermed i mindre fare for at uddø end de rødlistede arter. Fx blåhale (Favonius quercus), der er udbredt i hele landet og ikke er sjælden, selvom man sjældent ser den, fordi arrten lever en skjult tilværelse i skovens trætoppe eller imellem grenene på fritstående egetræer.

Endelig er 38 arter (34 % af alle 113 dagsommerfugle) ikke relevante (NA) at vurdere, da de optræder tilfældigt eller er under etablering. Andelen er relativt stor ift. de øvrige artsgrupper. Fx østlig perlemorsommerfugl (Argynnis laodice), der er registreret på Falster og Bornholm i syv tilfældigt strejfende individer fra sit udbredelsesområde øst for Danmark.


Figur 1, dagsommerfugle.
Oversigt over fordelingen af rødlistekategorier for de rødlistevurderede arter af dagsommerfugle (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistevurderede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår 7 rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT), utilstrækkelige data (DD) og livskraftig (LC). De seks første kategorier (røde og gule signaturer) udgør tilsammen de rødlistede arter. De truede arter omfatter kategorierne kritisk truet (CR), truet (EN) og sårbar (VU). Arter, der ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figurerne.

Ændringer i rødlistekategorier

De danske dagsommerfugle er rødlistevurderet i flere runder. Den første samlede liste Rødliste 1990 behandlede 93 arter (Asbirk og Søgaard 1991), Rødliste 1997 behandlede 95 arter (Stoltze og Pihl 1998) og Rødliste 2010 behandlede 98 arter (Nielsen 2010).

I Rødlisten 2019 har 27 rødlistede arter fået en anden trusselskategori end i 2010 vurderingen. For nogle arter skyldes kategoriskiftet, at arterne reelt er blevet mere eller mindre truede, men for mange er forklaringen ændrede data, artsopfattelse eller ekspertviden. Af de 27 arter er 22 arter tildelt en mindre truet kategori (fx fra kritisk truet til truet) (se Tabel 1), hvoraf de seks vurderes at være udtryk for en reel ændring i status (Tabel 2). Tilsvarende er fem arter vurderet mere truet end i 2010 (fx fra sårbar til truet), og de vurderes alle at være reelle ændringer.

IUCN Red List Index (RLI) måler ændringer i artsgruppers risiko for at uddø og beregnes for arter med gentagne vurderinger, hvor eventuelle kategoriskift skyldes reelle forandringer i, hvor truede arterne er. En indeks-værdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeks-værdi på 0 betyder, at alle arter er regionalt uddøde. For dagsommerfuglene indgår 59 arter, der er rødlistevurderet i 2010 og 2019 (Tabel 2 og Figur 2), og hvor eksperterne har vurderet, at kategorierne fra de to perioder er sammenlignelige. Dagsommerfuglene scorer relativt lavt på Red List Index med værdier på 0,688 og 0,699 i hhv. 2010 og 2019 hvilket hænger sammen med, at en ret stor andel af de arter, der indgår i beregningerne, er rødlistede. Der er en meget lille ikke-signifikant stigning i RLI-værdien fra 2010 til 2019, hvilket hænger sammen med, at der er relativt mange dagsommerfuglearter, der har ændret status til en mindre truet rødlistekategori. Det gælder eksempelvis kejserkåbe og det hvide w, der begge har ændret status fra truet (EN) til livskraftig (LC) i perioden.

Tabel 1, dagsommerfugle. Krydstabel over rødlistekategorier for dagsommerfugle i den nuværende (Rødliste 2019 med 113 behandlede arter) og forrige rødliste (Rødliste 2010 med 98 behandlede arter). RE: regionalt uddød, CR: kritisk truet, EN: truet, VU: sårbar, NT: næsten truet, DD: utilstrækkelig data, LC: livskraftig, NA: vurdering ikke relevant og NE: ikke vurderet. ”Ikke behandlet” angiver arter, der ikke blev behandlet i 2010 eller 2019. De grå celler på tværs i tabellen angiver arter, der ikke har skiftet kategori mellem de to vurderingsrunder. Tal over de grå celler viser arter, der har fået en mere truet vurdering i 2019 end 2010, mens tal under de grå celler (i de første 7 rækker) viser arter med en mindre truet vurdering i 2019. Kategoriskift kan være reelle ændringer i, hvor truede arterne er, men kan også skyldes andre forhold, fx taksonomiske ændringer eller forbedret datagrundlag.

Dagsommerfugle Tabel 1


Dagsommerfugle Figur 2Figur 2,
dagsommerfugle. IUCN´s Red List Index (RLI) for dagsommerfugle i perioden 2010-2019. En RLI værdi på 1 svarer til, at alle arter er livskraftige (LC). En RLI værdi på 0 svarer til, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Der indgår 59 arter i beregningen af RLI (P=0,75, Wilcoxon´s rangtest for korrelerede data).

Dagsommerfugle Tabel 2

Tabel 2, dagsommerfugle. Krydstabel over rødlistekategorier for dagsommerfugle i Rødliste 2019 og Rødliste 2010, hvor eksperten har vurderet, at kategorierne er reelt sammenlignelige mellem årene. Signaturforklaringen følger Tabel 1.

Aktuelle udviklingstendenser for truede og næsten truede arter

Som en del af rødlistevurderingen har eksperten også vurderet de nuværende udviklingstendenser for truede og næsten truede arter. For dagsommerfuglene er trenden for 33 rødlistede arter vist i Figur 3. Således er 12 % af arterne i fremgang, 6 % er stabile, 58 % af arterne vurderes at være i tilbagegang, 3 % er ukendte og for 21 % af arterne er udviklingstendenserne ikke vurderet. Det vurderes således, at dagsommerfuglene overvejende er i tilbagegang.

Figur 3, dagsommerfugle. Oversigt over udviklingstendenserne i de vurderede arters nuværende status. Udviklingstendenserne for dagsommerfugle er vist i figuren til venstre (for 33 arter) og i figuren til højre er vist det samlede resultat for alle arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. For hver art er vurderet om den samlede bestand er i fremgang, stabil, i tilbagegang, ukendt eller ikke vurderet. I graferne indgår arter, der er rødlistet i enten Rødliste 2010 eller Rødliste 2019. Arter, der er livskraftige (LC) eller regionalt uddøde (RE) i begge vurderingsrunder, samt arter, der i Rødliste 2019 ikke er relevante (NA) eller ikke er vurderet (NE), indgår ikke i figuren.

Levesteder

Alle danske arter af dagsommerfugle er knyttet til landbaserede levesteder.

De rødlistede arter af dagsommerfugle er primært tilknyttet græsland (særligt sand-græsland), men også heder (både tørre og våde), lysninger i skove (særligt på muldbund), enge (skovenge og kalkrige enge) og moser (fattigkær, overgangskær og rigkær). En stor andel af dagsommerfuglene er knyttet til specifikke værtsplanter og dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx moseperlemorsommerfugl, hvis larver lever af tranebær i sure og næringsfattige moser, og hedepletvinge, hvis larver lever på djævelsbid i næringsfattige heder, enge og græsland. De fleste dagsommerfugle er desuden afhængige af adgang til nektarressourcer, dvs. rigelig forekomster af blomstrende nektarplanter igennem hele flyvetiden, dvs levetiden for den voksne sommerfugl (imago).

Djævelsbid / Foto: Peter Wind ©
En del af de rødlistede arter af dagsommerfugle er knyttet til  specifikke værtsplanter og dermed afhængige af stabile og store bestande af disse. Det gælder fx hedepletvinge, hvis larver lever på djævelsbid i næringsfattige heder, enge og græsland. Foto: Peter Wind ©

Figur 4a, dagsommerfugle. Oversigt over fordelingen af levestedskategorier for de rødlistede arter af dagsommerfugle (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår levesteder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af levesteder, kan der indgå flere levesteder end arter i figurerne.

Figur 4b, dagsommerfugle. Oversigt over fordelingen af kategorier af de substrater arterne lever på og de kulstofkilder arterne lever af for de rødlistede arter af dagsommerfugle (figuren til venstre). I figuren til højre er vist det samlede resultat for alle rødlistede arter og ved fremsøgning også for de øvrige artsgrupper. I figurerne indgår substrater og kulstofkilder for arter med en af følgende rødlistekategorier: regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) og utilstrækkelige data (DD). Levesteder for arter, der er vurderet livskraftige (LC), ikke er relevante at vurdere (NA) eller ikke er vurderet (NE) indgår ikke i figurerne. Da nogle arter forekommer på flere typer af substrater og kulstofkilder, kan der indgå flere af disse end arter i figurerne.

Trusler

De rødlistede dagsommerfugle er først og fremmest truede af forringelser og tab af levesteder.

Levestederne mistes især som følge af tilgroning med høje græsser, urter, buske og træer, men tilplantning eller tilgroning af lysninger i skove kan også være en trussel. Tilgroning sker typisk fordi der mangler naturlige forstyrrelser i den udyrkede natur. Forstyrrelser omfatter græssende dyr, kystdynamik, hydrologisk dynamik eller ekstensivt landbrug og naturpleje såsom høslæt eller tørveskrælning. Næringsstoffer fra tidligere gødskning, fortsat kvælstofdeposition, afdrift fra udbringning eller udvaskning fra dyrkningsjordene fører sammen med atmosfærens øgede CO2-indhold til en øget plantevækst, som forværrer hele tilgroningsproblematikken og fører til udskygning af mange af de nøjsomheds- og pionerplanter, som dagsommerfuglene har brug for som værts- og nektarplanter.

Renafdrifter kan også utilsigtet skabe lysåbne biotoper til sommerfugle, men er i høj grad erstattet af plukhugst med naturlig selvforyngelse og konstant skyggeregime i de dyrkede skove.

Mange arter af sommerfugle er endvidere truede af intensiv sommergræsning eller slåning, særligt på græsland og i enge, der medfører tab af værtsplanter, manglende blomstring af de bredbladede urter og en reduktion af nektarressourcerne.

Endelig er dagsommerfuglene truet af randpåvirkning af levestederne med gødning og pesticider fra omgivelserne.  

Det historiske tab af levesteder, som følge af opdyrkning, tilplantning, dræning og omlægning af blomsterrige græsland, klitter, heder og moser samt skovlysninger, betyder desuden at mange bestande er små og isolerede og følsomme over for små tilfældige variationer i fx vejrforholdene.

Mere om dagsommerfugle

Antal arter i Danmark

Ordenen sommerfugle repræsenteres af 71 familier i Danmark, hvoraf 6 samles i overfamilien dagsommerfugle. Dagsommerfuglene udgør således ikke en naturlig taksonomisk enhed. De seks familier af dagsommerfugle er Takvinger, Hvidvinger, Bredpander, Svalehaler, Blåfugle og Metalvinger (eneste danske art, terningsommerfuglen, er dog ikke blevet observeret siden 1960 og regnes som uddød). Artslisten på allearter.dk rummer 99 arter af danske dagsommerfugle, der alle har danske navne.

Om artsgruppen

Sommerfuglene er en orden af insekter, som kendetegnes ved to par skælklædte vinger og oftest en lang sugesnabel, der bruges til at indtage flydende føde som for eksempel blomsternektar. Ordenens latinske navn Lepidoptera kommer fra oldgræsk og betyder skælvinger. Alle sommerfugle gennemgår en fuldstændig forvandling, som betyder, at deres livscyklus omfatter stadierne æg, larve, puppe og fuldvoksent individ. Dagsommerfuglene består af de arter, der har det til fælles, at de næsten udelukkende er dagaktive, har trådformede antenner med en kølleformet fortykkelse for enden, og at de klapper vingerne sammen lodret over kroppen i hvile. I Danmark er alle dagsommerfugle knyttet til den landbaserede natur i alle stadier af deres livscyklus.

Mange arter af dagsommerfugle kræver specifikke værtsplanter i deres larvestadie og er derfor meget afhængige af tilgængeligheden af disse plantearter i naturen. Dansk forskning har fx kunnet forklare de overlevende udposter af hedepletvinge i Himmerland og Vendsyssel til en større forekomst af de relevante lysåbne heder, græsland, enge og moser samt højere frekvens af værtsplanten djævelsbid i denne del af landet. Sommerfuglene er tillige kræsne med mikroklimaet, og mange arter foretrækker et varmt mikroklima. I løbet af larvestadiet vil larverne skifte hud helt op til fem gange, indtil de er udvoksede og forpupper sig. I puppen, der fremkommer når larven skifter hud sidste gang, sker forvandlingen til fuldvoksen sommerfugl. I modsætning til natsommerfuglene der forpupper sig i en kokon, anbringes dagsommerfuglenes puppe typisk frit i vegetationen. For de fleste arter lever den fuldvoksne sommerfugl kun i kort tid; dens primære formål er at formere sig. Nogle arter kan derfor nå at gennemføre flere generationer i løbet af en sommer. Over halvdelen af de Danske dagsommerfugle har dog kun en generation om året.

Nogle arter overvintrer i Danmark som enten æg, larver, pupper eller fuldvoksne individer. Som eksempel herpå kan nævnes dagpåfugleøje, der overvintrer som fuldvoksent individ. Andre arter forlader Danmark i efteråret for at tilbringe vinteren sydpå og migrerer så tilbage hertil hvert forår. Dette gælder blandt de fleste ddmiraler, der hver sensommer trækker til Middelhavsområdet, hvor den typisk gennemlever en generation, inden den nye generation trækker nordpå igen i takt med, at larvernes værtsplante – arter i planteslægten nælde (Urtica) – spirer frem. Nogle admiraler forsøger at overvintre i Danmark og siden 1990 er der registreret adskillige individer der har overlevet i år med milde vintre. 

Dagsommerfuglenes smukke farver og mønstre på vingerne bruges til artsbestemmelse. Farverne fremkommer enten ved pigmentering af skællene eller ved lysets brydning i skællene; sidstnævnte gælder især for de metalliske farver og er årsagen til, at nogle arter fremstår forskelligt alt efter lysforholdene – som eksempel kan nævnes det smukke blå skær hos Iris. Farvetegningerne kan camouflere sommerfuglen, dette gælder især farvetegningerne på vingeundersiderne, der bevirker, at sommerfuglen er ekstremt godt skjult i hvile med sammenklappede vinter. Farvetegningerne kan også forskrække sommerfuglens fjender, for eksempel har mange dagsommerfugle aftegninger, der ligner øjne, som man for eksempel kender det fra underfamilien randøjer.

Klassifikation

Rige

Dyreriget

Række

Leddyr

Underrække

KlasseInsekter

Orden

Sommerfugle

OverfamilieDagsommerfugle

Referencer

  • allearter.dk
  • Bech, K. (red.) 2008-2017: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera
  • Eliasson, C. U., Ryrholm, N., Gardenfors, U. 2005: Narionalnycklen till Sveriges Flora och Fauna, Fjarilar: Dagfjarilar. ArtDatabanken – Sveriges lantbruksuniversitet
  • Hansen, M.D.D. 2002: Smådyr på træk. Natur og Museum: nr. 2 juni 2002
  • Hansen, M.D.D. & Eskilden, A. 2014. Dagsommerfugle. Natur og Museum: nr. 1 marts 2014
  • Helsing, F. 2008: Monitering af Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) i 2007 - 2008 – erfaringer og iagttagelser fra naturpleje og artsovervågning, Skov og Naturstyrelsen, Himmerland
  • Helsing, F., Knudsen, K., 2011: ”Sommerfugle”, Naturen på Skagens Odde - En artikelsamling om den enestående natur i området udarbejdet i forbindelse med undersøgelsesprojekt Nationalpark Skagens Odde. Hjørring og Frederikshavn Kommune. Side 61-68
  • Karsholt, O. 1999: Dagsommerfugleslægten Leptidea Billberg i Danmark. - Lepidoptera n.s., 7: 237-249
  • Karsholt, O. & Nielsen, P. S. 1998: Revideret katalog over de danske sommerfugle. Revised catalogue of the Lepidoptera of Denmark. Entomologisk forening & Lepidopterologisk Forening, København
  • Karsholt, O. & Razowski, J., 1996: The Lepidoptera of Europe - A Distributional Checklist. Apollo Books, Stenstrup
  • Knudsen, K. (red.) 1987-1998: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera
  • Langer,T. W., 1958: Nordens Dagsommerfugle. Munksgaard, København
  • Madsen, A. (red.) 1999-2003: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera
  • Nielsen, P.S., Dagsommerfugle. I Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.    
  • Norgaard, I. (ed.) 1998: Samlet liste over fund af danske storsommerfugle i tiden fra 1987 - 1996. Tillæg til Lepidoptera, Kbh. 1998
  • Norgaard, I. & Nielsen, P.S. (ed.) 1988: Fund af storsommerfugle i Danmark 1961 - 1986. Lepidopterologisk Forening, København
  • Szyska, P. (red.) 2004-2007: Fund af storsommerfugle i Danmark. Årligt tillæg til Lepidoptera
    Stoltze, M. 1994: An Annotated Atlas of the Danish Butterflies. - Upubliceret PhD. rapport. Københavns Universitet
  • Stoltze, M. 1996: Danske dagsommerfugle. - Gyldendal, København
  • Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P. & Fredshavn, J. 2008: Tilstandsvurdering af levesteder for arter
  • Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 72 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 661. http://www.dmu.dk/Pub/FR661.pdf
  • Fugle og Natur
  • IUCN. 2012a. IUCN redlist categories and criteria. Version 3.1. Second edition. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2012b.  Guidelines for application of IUCN Red List criteria at regional and national levels. Version 4.0. Gland, Switzerland and Cambridge, UK
  • IUCN 2016. Guidelines for using the IUCN red list categories and criteria, version 12. Cambridge, United Kingdom
  • Butchart, S.H.M., Akçakaya, H.R., Chanson, J., Baillie, J.E.M., Collen, B, Quader, S., Turner, W.R., Amin, R., Stuart, S.N. and Hilton-Taylor, C. 2007. Improvements to the Red List Index. PLoS One 2(1): e140

Hedepletvinge/Foto:Flemming Helsing ©
Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) henføres til kategorien truet (EN). Den forekommer i dag på ca. 50 lokaliteter i Nordjylland, hvor den lever på blomsterrige heder, moser, overdrev, og enge med større bestande af djævelsbid som er værtsplante for larven. Hedepletvinge var før 1950érne lokal udbredt i store dele af Jylland, og forekom flere steder på Sjælland. I 1800-tallet er arten også angivet fra Fyn og muligvis Lolland og Bornholm.

Artens historiske tilbagegang skyldtes især opdyrkning og intensivering af landbrugsdriften. I trues arten mest af accelereret tilgroning som følge af eutrofiering, forsuring af hederne og for højt græsningstryk.
Foto: Flemming Helsing ©

Bølleblåfugl/Foto: Flemming Helsing Dagsommerfugle / Foto: Flemming Helsing ©
Bølleblåfugl (Agriades optilete) henføres til kategorien truet (EN). Den forekommer i dag lokalt udbredt i Jylland, samt enkelte steder øst for Storebælt – hvor den inden for de seneste år er gået tilbage, mens forekomsterne i Jylland har været ret stabile. Indtil 1959 forekom arten også enkelte steder på Falster. Danmark ligger på nordvest-grænsen for artens Europæiske udbredelse.
Foto: Flemming Helsing ©

Sortplettet bredpande/Foto: Flemming Helsing Dagsommerfugle / Foto: Flemming Helsing ©
Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicola) henføres til kategorien kritisk truet (CR). Den forekom tidligere adskillige steder på Østlolland. Siden begyndelsen af 1980érne er arten gradvist gået tilbage og forekommer nu, kun i Søholt Storskov. Artens tilbagegang skyldtes især forstlig dræning tilplantning af skovlysninger. Danmark ligger på vest-grænsen for artens Europæiske udbredelse.
Foto: Flemming Helsing ©