Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvem er rødlistebedømmerne?

Christina Vedel-Smith

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet biolog fra Aarhus Universitet (2008) og ansat på Naturhistorisk Museum Aarhus. Jeg har mange års erfaring i radiotelemetri på små og mellemstore pattedyr og en særlig interesse for pattedyrs arealanvendelse og adfærd i urbane miljøer.

Christina Vedel-Smith, Naturhistorisk Museum, Aarhus

Ikon pattedyr
Læs om pattedyrene

Daniel K. Johansson

Hvem er jeg?

Jeg er seniorrådgiver på Aarhus Universitet, Kalø, og jeg arbejder med forskning og overvågning af terrestriske pattedyr, primært rovpattedyr og flagermus, for at understøtte vidensbaseret vurdering af arternes bestandsstatus og forvaltning.

Forsknings- og rådgivningsaktiviteterne inkluderer påvirkninger af menneskelige aktiviteter, eksponering med miljøgifte og effekter af trafikinfrastrukturer og vindmøller på pattedyr.

Ikon pattedyr
Læs om pattedyrene

Erik Dylmer

Hvorfor er guldsmede spændende?

Jeg synes guldsmedene er en spændende gruppe, fordi man med disse flotte og ofte letgenkendelige arter, på tæt hold, kan iagttage territorialhævdelse, fødesøgning, parring, forvandling, æglægning og flere andre grundlæggende biologiske livsudfoldelser. Det er også fedt, at man med guldsmedenes dobbeltliv i både det akvatiske og terristriske miljø kan gå og kloge sig på, hvilke arter man kan støde på, når man kommer til en ny lokalitet. Jeg har kigget på guldsmede de seneste 20 år og de fleste guldsmede bestemmer jeg med kikkert men ofte går jeg også og ketsjer især vandnymfer.

Hvad er dit mest spændende fund?

Min mest spændende fund, synes jeg, var en arktisk smaragdlibel, der var i færd med at lægge æg i et af mine fodspor i et dejligt rigkær, hvor arten ellers ikke var kendt fra. Guldsmeden blev dog aldrig færdig, idet den blev snuppet af en stor rovedderkop (Dolomedes fimbriatus).

Erik Dylmer, biolog, Biologisk Rådgivning

Portrætbillede af Erik Dylmer
Erik Dylmer
Ikon guldsmede
Læs om guldsmedene

Flemming Helsing

Hvem er jeg?

Jeg er født i Odder i 1965 og er uddannet skov- og landskabsingeniør, desuden har jeg taget en række fag i biologi på Aarhus Universitet. I dag bor jeg i Skørping, og siden min uddannelse har jeg arbejdet med naturforvaltning i mange år for Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune og som selvstændig konsulent. Jeg er meget interesseret i anvendt entomologi med fokus på sammenhænge imellem arealernes drift (naturpleje) og artsindholdet, kritiske levestedsparametre for insekterne, kortlægning og overvågning af insektfaunaen. 

Hvor længe har du udforsket sommerfugle?

I min fritid har jeg været optaget af dag- og natsommerfugle siden 1976, hvor jeg som dreng blev medlem af Aarhus Entomologklub. Jeg har bl.a. været med til at finde flere nye sommerfuglearter for Danmark. Igennem de seneste år har jeg også været meget optaget af danske biller.

Hvorfor er sommerfugle spændende?

Sommerfuglene tilhører en af de mest populære insektgrupper, og der har været indsamlet og registreret sommerfugle i Danmark siden sidste halvdel af 1800-tallet. Derfor er kendskabet til ændringer i sommerfuglefaunaen over et langt tidsspænd relativ godt.

I dag er der er registreret næsten 2500 sommerfuglearter fra Danmark. Disse omfatter både nuværende yngleforekomster, uddøde arter, regelmæssigt gæstende arter, tilfældigt strejfende individer, foruden en lille andel indslæbte arter fra andre dele af verden. Af disse udgør 1013 arter storsommerfuglene. Dagsommerfuglene som de fleste mennesker opfatter som "rigtige sommerfugle" rummer kun 113 arter, inkl. 20 tilfældigt indslæbte arter uden egentlig tilknytning til Danmarks fauna. 

Sommerfuglene rummer en stor spændvidde i både udseende og biologi.Mange sommerfuglearter har både flotte farver og smukt tegnede vingerne. Ofte er de ”designet” i overraskende farvesammensætninger, former og mønstre, og det kan være æstetisk inspirerende at betragte dyrene. Larverne kan være godt kamufleret eller spektakulære - med horn, pukler, børster, torne, og stærke farver.

Sommerfuglefaunaen dækker mange forskellige økologiske nicher, og der findes både generalister og karakterarter for de fleste naturtyper. Derfor er sommerfuglenes artssammensætning en god indikatorer for naturkvaliteten. Sommerfuglesamlernes registreringer i mere end 200 år, giver et fantastisk godt grundlag til at forstå de historiske ændringer af landskabet og naturindholdet der har fundet sted, men også til at belyse naturens nuværende udviklinger. Mange sommerfuglearter er ret mobile, derfor kan klimatiske ændringer i faunaen registreres hurtig - i dag ses især en indvandring af nye arter til Danmark fra syd og øst, mens arter med et nordligt udbredelsesområde bliver sjældne eller forsvinder.

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Der findes mange forskellige metoder til at finde sommerfugle.  Nogle arter findes lettest som larve, andre som voksne sommerfugle (imago) - enkelte arter kan med fordel søges som æg eller puppe. Mange larver sidder frit på værtsplanten og kan kigges ud, nogle larver spinder bladende sammen i et lille hus eller ruller dem omkring sig eller lever inde i plantens rod eller stænglen. Eller larverne kan bankes ned fra stængler og grene i en omvendt paraply eller opsamles ved at stryge en robust ketcher gennem vegetationen.

De voksne sommerfugle kan i nogle tilfælde fanges med sommerfuglenet, om natten kræver det en kraftig pandelampe. Nogle arter kan kigges ud når de søger nektar i blomster eller sidder i hvilestilling i vegetationen, på træstammer, hegnspæle, sten og mure osv. Især mange målere og småsommerfugle kan nettes når de ved forstyrrelse flyver op. F.eks. kan småsommerfugle forstyrres med vanddråber fra en vandforstøver når de sidder skjult i barkfurene på gamle træstammer, eller de kan ryges ud af vegetationen med en røgpuster.

Mange natsværmere er vanskelige at findes direkte og må lokkes til med lys eller sukkerlokning. Til lyslokning anvende kortbølget lys - typisk en kviksølvslampe. Især mange nataktive ugler men fx også de store dagaktive takvinger, kan lokkes til med gærede frugt eller en blanding af sukker, øl eller rødvin. Hanner af enkelte arter kan effektivt tiltrækkes med seksuelle duftstoffer (feromoner), enten fra friskklækkede hunner eller kunstigt udviklede feromoner.  

Sommerfuglene artsbestemmes ved hjælp af afbildninger og beskrivelser. Ud fra afbildninger og farvetavler indkredses de grupper og arter der ligner mest. Dernæst granskes dyrets nøglekarakterer, typisk artens vingefang, vingeform, vingeoversidens- og vingeundersidens grundfarve og tegninger. Enkelte arter kan kun artsbestemmes på grundlag af genitaliernes udseende, der fremtræder som kitiniserede strukturer i de yderste bagkropsled. Genitaliernes udformning fungerer som et artsspecifikt nøgle- og lås-system, så det normalt kun er muligt for individer af samme art at parre sig.

Hvad er dit mest spændende fund?

Det fund, jeg måske synes har været mest spændende, er fra en forenings excursion i 1992. Vi lyslokkede på Sandmilen ved Skagen. I dæmringen, efter en lang og begivenhedsrig nat, sad der pludselig en ret nyklækket Gyldenris-Hætteugle (Cucullia gnaphalii) på lagnet under en af mine lamper (et 40W ultraviolet lysstofrør). Jeg brølede af jubel og begejstring, og de andre deltagere kom for at se hvad der var på færde. Tidligere er arten kun fundet i Danmark, ved Holsted i Vestjylland sidst i 1800´tallet, ved Dannerhøj i Jyske Ås i 1917, 1926 og 1931. Desuden er der fundet en larve i Hammer Bakker i 1951. De gentagende fund i Jyske Ås i kombination med larvefundet fra Hammer Bakker antyder, at arten har haft et mere eller mindre fast fodfæste i Danmark igennem en kortere eller længere årrække og i "De danske ugler" fra 1962” definerer Hoffmeyer derfor artens nordeuropæiske udbredelse som Jylland, Norge, Sverige, Findland og Baltikum. 

Året efter søgte vi forgæves larver på vild gyldenris, flere steder på Skagens Odde, og arten er ikke genfundet i Danmark siden mit fund fra 1992. I dag har arten rødlistestatus som en tilfældig strejfer fra vores nabolande - potentielt sporadisk ynglende, hvorfor arten henføres til kategorien NA, ikke relevante at vurdere.

Ikon dagsommerfugle
Læs om dagsommerfuglene
Ikon natsommerfugle
Læs om natsommerfuglene

Hans Gønget

Hvem er jeg?

Fødselsår: 1933. Uddannelse: HD fra Copenhagen Business School.

Hvor længe har du udforsket billerne?

Siden drengeårene har jeg interesseret mig for insekter og det har været min fritidsinteresse siden da.

Hvorfor er billerne spændende?

Interessen samlede sig snart om billerne og ganske særligt snudebiller og bladbiller, som jeg fandt spændende på grund af deres taxonomi og biologi.

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Indsamling og observation finder sted med traditionelle samleredskaber, især ketsjer, bankeskærm og sigte. Bestemmelse af dyrene sker ved hjælp af lup og mikroskop og den foreliggende danske og udenlandske litteratur. I de første år var især Victor Hansens bind om biller i Danmarks Fauna af uvurderlig hjælp.

Hvad er dit mest spændende fund?

Det mest spændende er, når man finder en art, som ikke tidligere er konstateret i Danmark og særligt interessant var et fund af en for Danmark ny art inden for snudebilleslægten Apion, som har min særlige interesse. Men i øvrigt behøver et fund ikke at være sensationelt for at virke spændende og interessant.

Andet

I årenes løb har jeg desværre været vidne til, hvordan lokaliteter er blevet forringet og formindsket eller helt ødelagt, og hvordan insekter er blevet sjældnere eller er forsvundet fra deres levesteder.

Fra 1970 til 1978 har jeg boet i Østafrika (Uganda og Kenya) udsendt af DANIDA. Også her havde jeg i min fritid lejlighed til at dyrke min interesse for insekter og jeg indsamlede tillige dyr til Zoologisk Museum i København.

Foruden mindre artikler har jeg skrevet disse bøger:

  • The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe i serien Fauna Entomologica Scandinavica, 1997.
  • The Nemonychidae, Anthribidae and Attelabidae (Coleoptera) of Northern Europe i serien Fauna Entomologica Scandinavica, 2003.
  • Teksten til billeafsnittet i Politikens Naturguide: Insekter i Farver, 2007

Og jeg har deltaget i rødlistevurdingerne siden 1997.

Protrætfoto af Hans Gønget
Hans Gønget
Ikon bladbiller
Læs om bladbiller
Ikon snudebiller
Læs om snudebiller

Hans Jørgen Baagøe

Ikon pattedyr
Læs om pattedyr

Henning Bang Madsen

Hvem er jeg?

Født 1957. Forskningstekniker ved Danmarks Jordbrugs Forskning, Aarhus Universitet, 1985-97, og siden 1997 ved Biologisk Institut, Københavns Universitet. Har bl.a. skrevet en lang række artikler om vilde bier.

Hvor længe har du udforsket bierne?

Interessen for de vilde bier begyndte i foråret 1997, i forbindelse med jobskifte til Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Vores viden om de vilde bier var på det tidspunkt meget mangelfuld. Vi vidste ganske enkelt ikke, hvor mange arter der var kendt fra Danmark. For at få dannet et samlet billede var en afsøgning og gennemgang af alt dansk litteratur om de vilde bier nødvendig, foruden en omfattende gennemgang af private og museale samlinger. Bortset fra humlebierne var der kun tysksprogende nøgler til sikker bestemmelse af alle arterne.

Hvorfor er bier spændende?

Bier er en morfologisk divers gruppe med en bred og facinerende biologi. Bier bidrager til klodens biodiversitet ved bestøvning af vilde planter, og i det dyrkede land er de vigtige bestøvere af vores afgrøder.

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Humlebierne lærte jeg at kende det første år (1997), mens fortroligheden med de andre grupper kom de følgende år. Bestemmelseslitteraturen er primært tyske og schweiziske nøgler. Glæden ved at finde en ny art for landet, eller i særdeleshed at genfinde en art, der ikke har været set i mange år, forsvinder nok aldrig. Mange af de nye arter kender vi fra nabolandende og vidste derfor, at de sikkert også ville findes her i landet. Vi har genfundet mindst en art hvert år, siden 1997. Vi forventer, at yderligere 5-10 arter kan genfindes, samt at yderligere 5-10 arter vil findes nye for landet. Derfor forventer vi på sigt at vores samlede bifauna vil passere 300 kendte arter fra Danmark. Siden 1997 er der i felten fundet 29 arter bier nye for landet. I nærværende rødliste er medtaget alle de 292 arter der var kendt ved udgangen af 2017.

Hvad er dit mest spændende fund?

Der har igennem årene været mange gode oplevelser og det bedste fund har nok været kløverhumle ved Klinkby nær Lemvig i 2002. Den, og den sjældne enghumle, fouragerede i en økologisk græsmark med rødkløver. Ved marken stod en grønthøster, der blev brugt til at tage et dagligt slæt som foder til dyrene på stald. Der var derfor kontinuerlig blomstringen i marken hen over sommeren. I dag høstes kløvergræsmarker til ensilage på en og samme dag, så biernes føde katastrofalt er væk fra den ene dag til den næste. Fundet af kløverhumle ved Klinkby i 2002 er vores seneste belæg af arten fra Danmark.

Hvad er det vigtigste vi kan gøre for at bevare bierne?

Det vigtigste er at bevare biernes levesteder, med redesteder og blomsterføde gennem hele sæsonen. Særligt i det dyrkede land er mange levesteder gået tabt, bl.a. ved færre småbiotoper og bortdræning af ferskenge, men også ændrede dyrkningsformer, samt brug at landbrugskemikalier (gødning, ukrudt- og insektmidler) har gjort det svært for bierne i agerlandet. I naturen ser vi desværre alt for ofte uheldig naturpleje, hvor græssere (især får, kvæg eller heste) har fjernet blomsterne, og som kan have katastrofale konsekvenser for små og sårbare populationer af sjældne og truede arter.

Henning Bang Madsen, Københavns Universitet

Portrætfoto Henning Bang Madsen
Henning Bang Madsen
Ikon bier
Læs om bierne

Henrik Carl

Hvem er jeg?

Jeg er biolog og fiskespecialist på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Hvor længe har du udforsket fiskene?

Siden 2006 har stået i spidsen for Fiskeatlasset – den nationale kortlægning af alle fisks udbredelse i Danmark.

Hvorfor er fisk spændende?

Interessen for fisk rækker langt tilbage, for jeg er en inkarneret lystfisker og har fisket, siden jeg var barn. Jeg har altid været fascineret af fisk, da de lever skjult for det blotte øje og derfor kræver en indsats, hvis man vil studere dem nærmere. Det var dog først, da jeg skrev mit biologispeciale (om ålebrosmer), at jeg for alvor fik øjnene op for, hvor svært det var at finde frem til opdaterede oplysninger om vore fisks udbredelse og biologi – og det satte jeg mig for at gøre noget ved!

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Jeg har undersøgt i nærheden af 1.000 søer og vandhuller, og jeg har snorklet hundredvis af steder langs kysterne i forbindelse med arbejdet med Fiskeatlasset. De fleste af Atlasdatabasens mere end 1 mio. registreringer kommer dog fra eksisterende undersøgelsesprogrammer samt fra rapporter indsendt fra befolkningen.

Henrik Carl, biolog, Statens Naturhistoriske Museum

Portrætbillede Henrik Carl
Henrik Carl
Ikon fisk
Læs om fiskene

Irina Goldberg

Hvem er jeg?

Phd i biologi med speciale i mosser ved Institut for Plante- og Dyrøkologi, Rusland, 2001. Ansættelser ved Københavns, Aarhus og Syddansk Universitet, Miljøstyrelsen og i konsulentbranchen. Arbejdsopgaver med naturovervågning, feltarbejde på forskningsprojekter, undervisning samt kuratering af herbariesamlinger.

Hvor længe har du udforsket mosserne?

Har arbejdet med danske mosser siden 2002, overvejende i regi af Bryologkredsen (Danmarks mosforening, www.bryologkredsen.dk).

Portrætbillede Irina Goldberg
Irina Goldberg
Ikon mosser
Læs om mosserne

Jacob Sterup

Jacob Sterup, Akademisk medarbejder, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Ikon fugle
Læs om fuglene

Jakob Damgaard

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet Cand. scient i biologi i 1995 fra Københavns Universitet med speciale i de danske vandtægers udbredelse og økologi. Ph.d. i 1999 med fokus på damtægernes systematik og evolution. Fra 2000 til 2010 forskningslektor ved Statens Naturhistoriske Museum med arbejder i insekters og krebsdyrs systematik og evolution. Siden 2010 underviser i biologi på Nørre Gymnasium og IB World School i Brønshøj.

Hvor længe har du udforsket gællefødder og vandtæger?

Jeg har altid interesseret mig for insekter og andre smådyr, primært fra ferskvand, og har gennem mit arbejde med vandtæger siden starten af 1990érne opnået en stor viden om arternes udbredelse og økologi. Jeg er efterfølgende begyndt at arbejde med større danske ferskvandskrebsdyr, især de såkaldte ”Bladfødder” (damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs), der alle er tilknyttet sommerudtørrende småvande, hvis særlige hydrologiske forhold giver store udfordringer da de kan udeblive i adskillige år for så pludselig at optræde igen, når omstændighederne tillader det.

Hvorfor er gællefødder og vandtæger spændende?

Jeg finder gruppen af vandtæger særdeles spændende, fordi de udviser så mange forskelligartede tilpasninger til livet i ferskvand, både hvad angår fødesøgning, ånding og reproduktion.

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

 Jeg besøger hvert år både nye og kendte lokaliteter både for at få et mere fuldstændigt billede af de enkelte arters udbredelse, samt for at finde ud af om de sjældnere arter er i frem- eller tilbagegang. Kun de mest karakteristiske arter kan bestemmes i felten, så jeg har indsamlet et stort materiale, som efter bestemmelse og registrering løbende bliver indlejret i samlingerne på vore naturhistoriske museer.

Hvad er dit mest spændende fund?

Gennem tiden er det blevet til mange spændende fund, både af nye arter for hele landet, samt arter, som er nye for de enkelte landsdele. Selvom jeg ikke altid selv har fundet de pågældende dyr, har det været - og er stadig - spændende at blive inddraget i at tjekke bestemmelsen og evt. publicere fundet i et naturvidenskabeligt tidsskrift. Mit mest spændende fund synes jeg, var da jeg fandt Vandrøver i et lille vandhul ved Hundsemyr på Bornholm i 1994. Øen har talrige gange været besøgt af entomologer igennem tiden, men uden at finde denne meget karakteristiske art, og da den traditionelt har været anset som ude af stand til at flyve, så viste fundet, at den enten må have været overset af tidligere habile forskere, eller at antagelsen om at den ikke kan flyve ikke holder vand. Ud over at motivere mig til at fortsætte det til tider noget ørkesløse arbejde med at kortlægge de cirka 60 arter af vandtæger, så gav fundet mig også indsigt i, at der altid er noget nyt at undersøge i naturen, og at et hvert muligt svar giver anledning til en række nye spørgsmål.

Jakob Damgard, ph.d., Københavns Universitet

Ikon gællefødder
Læs om gællefødder
Ikon vandtæger
Læs om vandtæger

Jonas Teilmann

Hvem er jeg?

Jeg er seniorforsker på Aarhus Universitet. Jeg har i de sidste 30 år forsket i sæler og hvalers adfærd, sanser og udbredelse i relation til menneskelige aktiviteter på havet. Forskningen har bidraget til oprettelse af beskyttede områder og bæredygtig regulering af menneskelige aktiviteter for at opnå en bedre beskyttelse af havpattedyr i Danmark

Jonas Teilmann, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Havpattedyrforskning

Ikon pattedyr
Læs om pattedyrene

Jørgen Lissner

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet biolog og arbejder til daglig i Miljøstyrelsen Midtjylland med naturovervågning og Natura 2000 opgaver. Jeg er tilknyttet Naturhistorisk Museum Aarhus som frivillig og har mine publikationer listet her:

https://www.naturhistoriskmuseum.dk/om-museet/medarbejdere/videnskab/j%C3%B8rgen-lissner. Jeg er envidere involveret i hjemmesiden ”Danmarks Edderkopper”som er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, Naturhistorisk Museum Aarhus og private samlere.

Hvor længe har du udforsket edderkopper?

Min interesse for edderkopper blev vakt under biologistudiet da jeg valgte at lave et projekt med edderkopper på et zoologisk feltkursus. Siden da har jeg samlet edderkopper og mosskorpioner, mest fra Danmark men også Færøerne, Grønland, Sydeuropa og de Kanariske Øer har min interesse.

Jørgen Lissner, Biolog, Naturhistorisk Museum

Portrætfoto Jørgen Lissner
Jørgen Lissner
Ikon edderkopper
Læs om edderkopperne

Bestemmelsesliteratur*

  • Martin, D. (2013). MikroskopAberrante Epigynenbildungen bei der Wolfspinne Pardosa palustris (Araneae, Lycosidae). Arachnologische Mitteilungen 46: 1-5.

Jørn Misser

Hvem er jeg?

Fødselsår er 1960. Jeg tog studentereksamen i 1980, blev udlært gartner i 1984 og tog derefter uddannelse som gartneritekniker på væksthuslinien. Målet med denne uddannelse var at søge job som plantekontrollør ved Statens Plantetilsyn. Dette job fik jeg i 1987 og har det stadig, nu dog i Landbrugsstyrelsens regi. Mit job er at gennemføre kontrol for sygdomme og skadedyr i mange forskellige sammenhænge, og her tog min interesse for insekter fart.

Hvor længe har du udforsket træbukke?

I 2001 kom der et nyt kontrolområde omkring import af træ, og i den forbindelse deltog jeg i et internt kursus hvor Ole Mehl (dansk træbukkeekspert og tidligere rødlistebedømmer) var oplægsholder. Han satte ved den lejlighed fuld gang i min ulmende interesse for træbukke, og kort tid efter landede den første træbuk i min samling. Siden har min interesse udviklet sig til især at dreje sig om trælevende biller og med træbukke som speciale. Jeg har valgt ikke at studere biller bredt i et mindre geografisk område, men i stedet at gå i dybden med få grupper, især træbukke - og til gengæld arter fra hele verden.

Hvorfor er træbukke spændende?

Træbukke er spændende biller at studere, fordi gruppens variation er stor med hensyn til udseende, biologi og levesteder, og fordi de har en enorm betydning for omsætningen i naturen, men også betydning for menneskelige aktiviteter. Kendskab til en arts biologi og de tegn og symptomer, den efterlader, er vigtige værktøjer, når arten skal eftersøges, men det giver en fantastisk oplevelse, når man så finder en art, dér hvor man forudsagde, den burde eller kunne være.

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Steder er som regel nøje udvalgt efter den tilgængelige viden. Når dyrene er fundet, kommer den anden spændende del af min interesse: artsbestemmelse. Det er ekstremt vigtigt at få sat det korrekte navn på et fund. Specielt holder jeg meget af udfordringen i, at sætte korrekt navn på dyr fra andre egne i verden. Det indebærer studier af mængder af litteratur og nøgler. Det lykkes ikke altid at finde navnet, men i processen får man ofte en masse ny og interessant viden. Ofte lykkes det dog, og derfor er jeg altid på jagt efter ny litteratur og nye nøgler og beskrivelser.

Hvad er dit mest spændende fund?

Mit hidtil bedste danske træbukke fund var, da jeg i 2015 fandt Monochamus galloprovincialis (Olivier, 1795) - ny for Danmark. Arten blev fundet ved en målrettet eftersøgning med feromonfælder. Stedet, hvor fælden var placeret, var udvalgt efter tilstedeværelse af artens værtstræart, Skovens karakter, studier af jordbundsforhold og klimaforhold hvor alt skulle passe sammen.

Jørn Misser, biolog, Naturerhvervsstyrelsen

Protrætfoto af Jørn Misser
Jørn Misser
Ikon træbukke
Læs om træbukke

Kent Olsen

Kent Olsen, Institut for Biologi - Økoinformatik og biodiversitet

Ikon græshopper
Læs græshopper

Knud N. Flensted

Knud N. Flensted, biolog, Dansk Ornitologisk Forening

Ikon fugle
Læs om fuglene

Kåre Fog

Ikon krybdyr
Læs om krybdyrene
Ikon padder
Læs om padderne

Lars Dyhrberg Bruun

Lars Dyhrberg Bruun, Biolog, Syddjurs Kommune

Ikon edderkopper
Læs om edderkopperne

Mogens Holmen

Ikon vandkalve
Læs om vandkalve m.fl.

Morten Elmeros

Hvem er jeg?

Jeg er seniorrådgiver på Aarhus Universitet, Kalø, og jeg arbejder med forskning og overvågning af terrestriske pattedyr, primært rovpattedyr og flagermus, for at understøtte vidensbaseret vurdering af arternes bestandsstatus og forvaltning.

Forsknings- og rådgivningsaktiviteterne inkluderer påvirkninger af menneskelige aktiviteter, eksponering med miljøgifte og effekter af trafikinfrastrukturer og vindmøller på pattedyr.

Morten Elmeros, Seniorrådgiver, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Ikon pattedyr
Læs om pattedyrene

Nicholas Bell

Nicholas Bell, biolog, Orbicon

Ikon guldsmede
Læs om guldsmedene

Ole Fogh Nielsen

Ikon græshopper
Læs om græshopper

Palle Jørum

Palle Jørum, biolog, Statens Naturhistoriske Museum

Ikon løbebiller
Læs om løbebiller
Ikon torbister
Læs om torbister

Peter Rask Møller

Hvem er jeg?

Jeg er biolog og fiskespecialist på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Hvor længe har du udforsket fiskene?

Siden 2006 har stået i spidsen for Fiskeatlasset – den nationale kortlægning af alle fisks udbredelse i Danmark.

Hvorfor er fisk spændende?

Interessen for fisk rækker langt tilbage, for jeg er en inkarneret lystfisker og har fisket, siden jeg var barn. Jeg har altid været fascineret af fisk, da de lever skjult for det blotte øje og derfor kræver en indsats, hvis man vil studere dem nærmere. Det var dog først, da jeg skrev mit biologispeciale (om ålebrosmer), at jeg for alvor fik øjnene op for, hvor svært det var at finde frem til opdaterede oplysninger om vore fisks udbredelse og biologi – og det satte jeg mig for at gøre noget ved!

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Jeg har undersøgt i nærheden af 1.000 søer og vandhuller, og jeg har snorklet hundredvis af steder langs kysterne i forbindelse med arbejdet med Fiskeatlasset. De fleste af Atlasdatabasens mere end 1 mio. registreringer kommer dog fra eksisterende undersøgelsesprogrammer samt fra rapporter indsendt fra befolkningen.

Peter Rask Møller, biolog, Statens Naturhistoriske Museum

Ikon fisk
Læs om fiskene

Peter Sunde

Peter Sunde, Seniorforsker, Institut for Bioscience - Faunaøkologi

Ikon pattedyr
Læs om pattedyrene

Peter Wiberg-Larsen

Hvem er jeg?

Jeg er emeritus ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Kandidat med speciale i ferskvandsbiologi (økologi hos stikmyg) fra Københavns Universitet 1976, og ph.d. i vårfluers biodiversitet samme sted 2004. Ansættelser i Fyns og Ribe Amter 1978-2006, siden 2007 ved AU.

Hvor længe har du udforsket akvatiske smådyr?

Jeg har primært studeret vårfluer og andre akvatiske ”smådyr” i fritiden siden 1970. Desuden har disse smådyr været en væsentlig del af mit professionelle arbejde (anvendt som indikatorer til at beskrive miljøtilstanden i vandløb). Min interesse for smådyrene i ferskvand har derfor gennem årene omfattet mange vidt forskellige grupper (fx slørvinger, døgnfluer, glansmyg, gællefødder). Selvom jeg ikke bryder mig om at bruge betegnelsen ”ekspert” om mig selv, er den nok meget dækkende. Mit arbejde – i fritid og professionelt - har resulteret i to bøger og 41 videnskabelige artikler om specifikke grupper af smådyr (primært vårfluer), samt mindst 15 videnskabelige artikler om økologiske forhold hos smådyr generelt.

Hvorfor er akvatiske smådyr spændende?

Min favoritgruppe, vårfluerne, er kendetegnet ved, at larverne af samtlige arter producerer silke. Silken anvendes til bygning af bærbare huse, permanente skjul på faste substrater med tilhørende net til fangst af andre smådyr/organiske partikler, eller livliner i strømmende vand. Brugen af silke er grundlaget for artens succes og store variation i udseende og levevis. Særlig bemærkelsesværdig er den utrolige variation i bygningen af de bærbare huse. Også de voksnes biologi er spændende og varieret, specielt i forhold til parringen (kommunikation mellem kønnene i form af sværmning, udsendelse af feromoner, bankesignaler, signaler med vingerne).

Hvordan finder og bestemmer du arterne?

Til fangst af vårfluer bruger jeg mange hjælpemidler: Lysfælder, Malaisefælder, diverse ketsjere, samt ikke mindst direkte ”plukning” af dyrene. Under vand kan mange arter samles direkte med pincet fra sten, døde grene og planter. Ud over selv at samle får jeg materiale fra dygtige amatørentomologer. Jeg anvender stereolupe, når jeg bestemmer dyrene, samt en lang række forskellige bøger. Typisk er der tale om udenlandsk litteratur*. Det er nødvendigt med flere bøger/artikler for at dække danske forhold.

Hvad er dit mest spændende fund?

For mig er alle fund i princippet spændende, fordi de bidrager til en samlet og vigtig viden om arterne, deres udbredelse, levesteder og biologi. Sjældne arter er naturligvis altid spændende, fx hvis en art er ny for landet. I alt har jeg fundet 13 ny arter, de fleste i samlingerne ved Naturhistorisk Museum Aarhus og Zoologisk Museum København. Dertil kommer enkelte ny arter i 12.000-37.000 år gamle søsedimenter. En enkelt ny art skal fremhæves, nemlig Plectrocnemia brevis. Den blev først fundet i et stort lysfældemateriale fra Hørup Å ved Vejle (1998). Men først i foråret 2019 lykkedes det mig at finde levestedet for larven, som er små uanseelige kilder med udfældninger af kildekalk.

Peter Wiberg-Larsen, !!Emeritus, Institut for Bioscience - Sø-økologi

Portrætbillede Peter Wiberg-Larsen
Peter Wiberg-Larsen
Foto: Annette Sode
Ikon Vårfluer
Læs om vårfluerne
Ikon svirrefluer
Læs om svirrefluer
Ikon døgnfluer
Læs om døgnfluer
Ikon dovenfluer
Læs om dovenfluer
Ikon slørvinger
Læs om slørvinger
Ikon vandkalve
Læs om vandkalve m.fl.

Bestemmelsesliteratur*

  • Barnard, P. & Ross, E. (2012) The adult Trichoptera (caddisflies) of Brittain and Ireland. Handbooks for the Identification of British Insects vol. 1, part 17, 192 pp. (VOKSNE)
  • Malicky, H. (2004) Atlas of European Trichoptera (2nd ed.) Springer, Netherlands, 359 pp. (VOKSNE)
  • Edington, J.M. & Hildrew, A.G. (1995) A revised key to the caseless caddis larvae of the British Isles. Freshwater Biological Association Scientific Publication 53, 134 pp. (LARVER)
  • Rinne, A. & Wiberg-Larsen, P. (2017) A key to the caddis larvae of Finland and nearby countries. Trificon, 152 pp. (LARVER)
  • Wallace, I.D., Wallace, B. & Philipson G.N. (2003) Keys to the case-bearing caddis larvae of the Britain and Ireland. Freshwater Biological Association Scientific Publication 61, 259 pp. (LARVER)

Peter Wind

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet i 1979 som Cand. Scient. i biologi med speciale i eksperimentel taxonomi. Siden da har jeg bl.a. arbejdet som habitatekspert i Letland, været biologisk projektleder og underviser i botanik og siden 1995 været ansat som akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, nu Aarhus Universitet.

Peter Wind, Akademisk medarbejder, Institut for Bioscience - Biodiversitet

Portrætbillede Peter Wind
Peter Wind
Karplanter ikon
Læs om karplanterne

Rune Bygebjerg

Rune Bygebjerg, Lund Universitet

Ikon svirrefluer
Læs om svirrefluer

Thomas Læssøe

Thomas Læssøe, Seniorrådgiver, Ecology and Evolution

Ikon svampe
Læs om svampe

Ulrik Søchting

Ulrik Søchting, Emeritus, Ecology and Evolution

Ikon laver
Læs om laver