Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Uddannelse

Uddannelse Bioscience

Institut for Bioscience deler uddannelsessider med Institut for Biologi. Ved klik på nogle af linksene vil du derfor komme væk fra vores sider, da det opdaterede indhold findes hos Institut for Biologi.

Som biologistuderende møder du livet på vores klode fra den mindste virus til de største hvaler. Hvordan er livsformerne opstået? Hvordan spiller de sammen i naturen, og hvordan forvalter vi vores natur? Hvordan er levende organismer opbygget, og hvilke fysiologiske og adfærdsmæssige tilpasninger muliggør overlevelse i forskellige habitater i en verden under forandring? Hvad bestemmer arternes antal og udbredelse? Og hvad bliver de biologiske konsekvenser af globale klima- og miljøforandringer?

På Institut for Bioscience får du mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af biologiske problemstillinger. Uddannelsen vil gøre dig i stand til at arbejde videnskabeligt med sådanne problemstillinger med udgangspunkt i selvstændige eksperimenter og analyser under vejledning af forskere på forkant med den seneste udvikling af teknikker og know-how.

På Institut for Bioscience er der tilknyttet både bachelor-, kandidatstuderende og ph.d.-studerende fra ind- og udland. Du kan læse mere om uddannelsen ved at benytte nogle af genvejene til højre.