Research
Forskningen på Bioscience spænder over alle biologiske niveauer fra gener, fysiologiske processer, individer, populationer og arter til hele økosystemer. Vi arbejder med de evolutionære processer, der ligger til grund for alt liv, og vi udforsker de mekanismer, der forklarer samspillet mellem levende organismer og miljøet. Forskningsaktiviteterne opsøger grænsefladerne mellem de enkelte discipliner, og vi arbejder for eksempel med bioinformatik, økoinformatik og geomikrobiologi. Forskningen på Bioscience inkluderer både grundforskning, anvendt forskning og strategisk forskning.
Forskningsresultaterne formidles primært gennem peer-reviewed videnskabelige publikationer og gennem faglige rapporter. Du kan finde de nyeste publikationer nedenfor, og via dette link kan du søge publikationer frem i AUs publikationsdatabase. Forskningen formidles også populærvidenskabeligt, se mere under her
Inden for Bioscience er forskningen organiseret i faggrupper, der dækker områder som for eksempel zoologi og arktisk havmiljø. Du kan læse om faggrupperne under menupunktet til venstre, hvor du også kan læse om instituttets forskningsmæssige fokusområder og forskningsfaciliteter.




